Synopsis - Institut for Samfundsudvikling og Planlægning - Aalborg ...

Figur 8-kk: Overflader ved forskellige geometriske former. [Byggeriets
Udviklingsråd 1988, p. 50]
8.4.2. Klimaforhold
De vigtigste lokale klimaforhold som påvirker energibehovet til opvarmning af
boligen er lufttemperatur, vind- og solforhold. Herudover kan nævnes klimaforhold
der giver et øget ressourceforbrug, eksempelvis hyppige storme og
oversvømmelser, men disse overvejelser udelades pga. sådanne naturkatastrofers
sjældenhed i Danmark.
De lokale klimaforhold vil ofte udligne hinanden til en vis grad, idet områder der er
eksponeret for vind, typisk også er eksponeret for sol. Men visse områder vil altid
ligge helt i skygge og på ekstremt vindeksponerede lokaliteter, ligesom der findes
eksempler på lokaliteter, hvor solforholdene er optimale, og hvor der alligevel er
læ. Sådanne klimaforhold opstår dog typisk i forbindelse med bjerge, og kan derfor
ikke findes i Danmark. Det er dog muligt enten at udnytte eller beskytte mod de
lokale klimaforhold, således at udligningen til dels opvejes hvorved en besparelse
opnås. [Arler 2002, pp. 303-304]
Ressourcebesparelser i praksis 111
Lufttemperatur
Lufttemperaturerne er typisk, 0,5-1,5 grader højere i de mellemstore og store byer
end de er uden for disse. Dette skyldes bl.a. varmeakkumulerende byggematerialer
og varmetab fra produktion, opvarmning og kommunikation. [Byggeriets
Udviklingsråd 1988, p. 34] Men også trafikken og bygningernes tæthed må
formodes at have en indflydelse herpå. Denne gennemsnitlige højere
lufttemperatur vil formodentlig give mindre behov for opvarmning, hvilket
forstærkes af de læmuligheder bygningerne giver for hinanden.
Vindforhold
Problemerne med vindforholdene kan reduceres ved brug af læbælter enten i form
af andre bygninger, som blev nævnt ovenfor, men også læbælter vha. træer er en
mulighed. Forskellige bygninger og naturforekomsters effekt ses på Figur 8-ll. Her
ses det at især skov og etageboliger har en høj indflydelse på vindbremsningen.
Figur 8-ll: Forskellige bygninger og naturforekomsters indflydelse på
vindbremsning. [Byggeriets Udviklingsråd 1988, p. 37]/[Plan & Miljø 2-
17]
Der bør dog også tages hensyn til terrænets udformning. På bakketopper, vil
bygninger være mere udsatte for vind, men i sænkninger skal der til gengæld
tages højde for eventuelle kuldelommer, dvs. områder hvor der samles eller
strømmer kold luft. På en bakketop kan det, afhængigt af forholdene, være svært
at forhindre den kraftige vind, men kuldelommer i sænkninger kan forhindres vha.