Synopsis - Institut for Samfundsudvikling og Planlægning - Aalborg ...

182 Kapitel 15
Figur 15-jj: Bindinger på bebyggelsen pga. trafik- og
bebyggelsesstrukturen. [Ophavsrettigheder: COWI]/[Hovedstruktur
1999, chapter Bilag A and Bilag C]/[Plan & Miljø 2-17]
Trafikstruktur
Der er en meget høj tilgængelighed til den kollektive trafik fra Godsbanearealet,
pga. placeringen ved Busterminalen og Banegården og yderligere er der to
busstoppesteder placeret ved det nordlige hjørne af Godsbanearealet. Der er gode
parkeringsfaciliteter i området omkring og internt på Godsbanearealet. Her skal det
dog bemærkes, at det forholdsvis drejer sig om kundeparkering eller
betalingsparkering. Stinettet ved hhv. cykelstier og fortove i området er af høj
standard, hvor næsten alle trafikveje er anlagt med disse funktioner. Det
manglende fortov på Dag Hammarskjølds Gade betyder dog, at denne vej i mindre
grad er anvendelig som forbindelsesled mellem Jyllandsgade og Østre Allé for de
gående trafikanter.
Godsbanearealet er omkranset af veje, men det er kun muligt at etablere til og
frakørsler til Jyllandsgade og det allernederste af Dag Hammarskjølds Gade, da
denne vej er en rampe op til Østre Allé, som er hævet over terræn. Yderligere er
Jyllandsgade stærk trafikeret, og det kan således være problematisk, at der er flere
til og frakørsler fra Godsbanearealet til denne vej inden for en kort afstand. En
konsekvens af, at Kennedy Arkaden med busterminalen og Banegården er blevet
det samlede knudepunkt for den kollektive trafik, er en øget trafikmængde på de
største veje, der forbinder knudepunktet med resten af byen og dermed er presset
på de bløde trafikanter i området øget.
Bebyggelsesstruktur
Godsbanearealets placering i udkanten af midtbyen betyder, at de fleste af de
byfunktioner, der benyttes i dagligdagen ligger inden for en forholdsvis kort
afstand og denne lokalisering medfører yderligere en tilknytning til det indre
attraktive bymiljø. På Figur 15-jj er der beskrevet en mindsteafstand til en
virksomhed, jf. desuden det efterfølgende afsnit omhandlende amtslige bindinger,
der er inden for erhvervsklassen betonblanderi, og de deraf afledte støjbelastninger
betyder, at boliger ikke må etableres inden for en fastsat grænse. Denne
bufferzone har dog kun en meget lille indvirkning på Godsbanearealet, idet
området kun berøres i det sydøstlige hjørne.
Godsbanearealets placering mellem midtbyens karakteristiske karrébebyggelse og
det større erhvervsområde betyder, at det er vigtigt at skabe et tilhørsforhold til
midtbyen for at Godsbanearealet bliver attraktivt udviklingsområde. Den
karakteristiske karrébebyggelsen på Jyllandsgade afsluttes ca. ud for midten af
Godsbanearealet og efterfølges af bebyggelser, der indbyrdes er meget forskellig
mht. materialer, placering på grunden og størrelser. Problemet er i denne
forbindelse, at de mindre bebyggelser bliver opslugt af de større og det efterlader
et stilmæssigt forvirret indtryk. Derved kan der ikke påpeges en karakteristisk
byggestil for denne bebyggelse, der kan skabe præcedens for eventuelt nyt
bebyggelse på Godsbanearealet. Godsbanearealet er beskrevet i byplanrammerne