Synopsis - Institut for Samfundsudvikling og Planlægning - Aalborg ...

28 Kapitel 3
Planlægning til butiksformål
Planloven har siden 1997 varetaget planlægningen af detailhandelen i de danske
byer med henblik på at regulere butiksstrukturen. Årsagen hertil er, at
detailhandelen i bycentrene ønskes bevaret. [Planloven i praksis 2002, p. 9]
Tendensen sidst i 90’erne var, at der blev bygget storcentre i udkanten af de større
byer, hvilket tilsyneladende medførte indhug i bycentrenes eksistensgrundlag for
detailhandel, og derfor ændredes Planloven til at skulle understøtte en hensynsfuld
fordeling af butiksarealer iht. dette. [Boeck 2002, p. 65]
Således beskrives det i Planlovens § 5 c, at det tilstræbes at udvikle mindre,
mellemstore og større byers butiksudbud iht. trafikstruktur og transportafstande.
Planloven beskriver konkret, at arealer til butiksformål skal udlægges i bycentrum,
jf. § 5 d. Undtaget for denne paragraf er eksempelvis butikker, hvis varelager
kræver megen plads eller som direkte er tilknyttet produktionsvirksomheden, jf. §
5 d. stk. 2. [Planloven 2004, chapter 2 b]
3.1.4. Regionplanlægning
Regionplanen er en egentlig plan for den samlede arealanvendelse i den
pågældende region. Planen skal som minimum indeholde de i landsplandirektiverne
udmeldte nationale interesser forbundet med arealanvendelsen. [Revsbech 2002,
pp. 21-22]
Forvaltning og opbygning
Det er som hovedregel Amtsrådet i den respektive amtskommune, der er
regionplanmyndighed. Dog er Hovedstadens Udviklingsråd (HUR)
regionplanmyndighed for København, Frederiksborg og Roskilde amtskommune
samt København og Frederiksberg, imens Bornholms kommunalbestyrelse er
regionplanmyndighed på Bornholm. [Planloven 2004, chapter 3] Regionplanen skal
endvidere indeholde de i Planlovens § 6 nævnte punkter, som bl.a. omfatter
byvækst, naturbeskyttelse og drikkevandsområder. I henhold til Planlovens § 3 stk.
3 kan ministeren pålægge regionplanmyndigheden at tilvejebringe en plan med et
særligt indhold, såfremt det er af national interesse. Herved bliver de nationale
interesser i samspil med Amtsrådets visioner formidlet til den ramme, som udgør
den kommunale planlægnings råderum. Regionplanen har en gyldighedsperiode på
12 år, men den revideres hvert fjerde år. Dermed er der tale om en kontinuert
proces, som sikrer en langsigtet strategi for planlægningen. Endvidere har
regionplanen det formål at koordinere samspillet med en række af
sektorinteresserne såsom skovbrug, jordbrug, råstofindvinding, vandindvinding,
naturbeskyttelse og fritidsformål. Da et areal normalt anvendes til et specifikt
formål, er der ofte interessekonflikter, som skal afvejes. [Revsbech 2002, pp. 21-
22]
Offentlighedsperiode
Amtsrådene har pligt til at revidere regionplanen hvert fjerde år, og forud for den
endelige vedtagelse indgår to debatperioder, dvs. såkaldte offentlighedsfaser.
Første periode tager sit udgangspunkt i de af Amtsrådet offentliggjorte
hovedspørgsmål og beskrivelser heraf, som knytter sig til den nært forestående
planlægning. Tidsfristen for indsendelse af ideer og forslag skal udgøre minimum
otte uger fra offentliggørelsen, jf. Planlovens § 23 stk. 3. Den anden periode
omfatter offentliggørelse og debat vedrørende det vedtagne regionplanforslag med
en dertil hørende redegørelse, og fristen for indsigelser er tilsvarende minimum
otte uger, jf. Planlovens § 24 stk. 3. Når denne frist er udløbet kan
regionplanmyndigheden vedtage forslaget endeligt. [Planloven 2004, chapter
6]/[Planloven i praksis 2002, p. 10]
Klager og indsigelser
I planlægningssager på regionalt niveau kan der udelukkende klages over retlige
spørgsmål og ikke planernes indhold. Et eksempel på et retligt spørgsmål kan
være, om regionplanmyndigheden har overholdt planlovens procedureregler om
borgerinddragelse. Ved klagesager tages der generelt højde for om en
regionplanmyndighed, i den enkelte sag, følger planlovens regler, og om der er
hjemmel til en afgørelse. I ekspropriationssager, landzonesager og sager angående
påbegyndelse af VVM-pligtige anlæg kan kommunens afvejning af de enkelte
hensyn prøves ved Naturklagenævnet uanset hvad der klages over og med hvilken
begrundelse. [Planloven i praksis 2002, p. 24] /[Planloven 2004, chapter 14]
Følgende specifikke miljøtemaer er tilføjet planloven med henblik på at fremme en
bæredygtig udvikling og modvirke negative påvirkninger af miljøet.
Vurdering af Virkning på Miljøet
Vurdering af Virkning på Miljøet, som forkortes VVM, er en procedure, som
Danmark er pålagt at udføre iht. EU-direktiv nr. 337 af 27. juni 1985. Denne
gennemføres via regionplanlægningen som tillæg. [Revsbech 2002, p. 33] Der er