Synopsis - Institut for Samfundsudvikling og Planlægning - Aalborg ...

192 Kapitel 15
områder er beskrevet ved Figur 15-qq, hvor der for hvert område er udarbejdet et
selvstændigt byggeblad. [Aalborg Kommune 2002, pp. 47 and 124-129]
O1
T1
Figur 15-qq: Banegårdkvarteret opdelt i afgrænsningerne for de enkelte
byggeblade. [Copyright, Kort & Matrikelstyrelsen G 24-98]/[Plan & Miljø
2-17]
Områdeafgrænsningen H1 er udbygget med fritliggende bygninger i 1-2½ etage
og anvendes til lettere industri og håndværk (værksteder, engroslager og oplag),
autoforhandlere, udvalgsvarebutikker, benzinforhandlere og liberale erhverv.
Derudover har Jysk Telefon en oplagsplads. Målet for området er uændret
anvendelse med en bebyggelsesprocent på højest 50, og der er fjernvarmepligt.
[Aalborg Kommune 2002, p. 124]
Områdeafgrænsningen O1, er som udgangspunkt ikke korrekt beskrevet i
byplanrammen, da både Busterminalen og Banegården er beskrevet i anvendelsen
samt de andre kategorier og dermed indeholdt i afgrænsningen af O1 området.
Dette stemmer ikke overens med de faktiske forhold. Området er kun bebygget
med fragtcentral og målet for området er, at ny bebyggelse i højde og udformning
skal tilpasses den eksisterende bebyggelse. Området anvendes til fragtcentral og
parkering. Bebyggelsesprocenten er højest 70 med et etageantal på max. 4½
etager, og der er fjernvarmepligt. [Aalborg Kommune 2002, p. 126]
Områdeafgrænsningen T1 består af et baneanlæg med tilhørende driftsbygninger
og målet er at anvendelsen skal forblive tekniske anlæg (sporanlæg med
H1
bebyggelse i tilknytning hertil). Bebyggelse må kun opføres til områdets drift og
vedligeholdelse. [Aalborg Kommune 2002, p. 128]
Aalborg Kommune ønsker, at der skal gives plads til huludfyldning for at det fortsat
er attraktivt at bo i byen, og kommunen er positiv over for omdannelse af
Godsbanearealet i udkanten af Aalborg midtby til boliger og andre bymæssige
anvendelser. Det er kommunens mål at bevare og forstærke byfronterne ved
Prinsensgade-Jyllandsgade ved at gennemføre den grønne struktur med en
udbyggelse af de grønne forbindelser og rekreative stier. Godsbanearealerne skal
således ikke bebygges massivt, men være en grøn forbindelse mellem Kildeparken
og Østerådalen. Godsbanearealernes anvendelse skal i udstrakt grad være
boligformål for ikke at skabe konflikt med ønsket om at styrke handlen i midtbyen.
Helhedsindtrykket af den koncentrerede tætte by omkranset af grønne byområder,
vil således blive styrket. Ønsket om at styrke strøggadernes funktion som varierede
butiksgader og mødesteder betyder, at der ikke må etableres store forretninger på
Godsbanearealerne, men der skal evt. etableres parkeringshuse og
parkeringsanlæg i tæt tilknytning til handelscentret og i forbindelse med
trafikvejene. Randbebyggelsen kan gives en højde og et etageantal, som svarer til
det karakteristiske for den enkelte gadestrækning. Kommunen uddyber yderligere
at facadebyggelsens husdybde skal afpasses efter nabobebyggelsen. Ved fordeling
af byggemuligheder går facadebebyggelse forud for bagbebyggelse og
opholdsarealer prioriteres forud for bagbebyggelse og parkeringspladser.
Bagbebyggelsen må ikke blive højere end randbebyggelsen på egen eller
tilgrænsende ejendom. I områder til bebyggelse i en grøn bund skal en del af
bebyggelsen opføres i facadebyggelinien for at markere gadeforløbet. Dette gælder
for område H1 jf. Figur 15-qq. Den enkelte ejendoms opholdsareal skal mindst
svare til 50 % af boligetagearealet og 20 % af erhvervsetagearealet. Der skal
udlægges tilstrækkelige parkeringsarealer til bebyggelsens beboere, beskæftigede,
kunder mv. [Aalborg Kommune 2002, p. 5-13 and 21]
Hovedstruktur 1999
I sin form af overordnede beskrivelser af Aalborg Kommunes politiske visioner og
mål for den fremtidige udvikling af kommunen, er hovedstrukturen i mindre
omfang end byplanrammerne anvendelig til at fastlægge konkrete restriktioner på
planlægningen af Godsbanearealet. De visioner og mål, der kan have indirekte