Synopsis - Institut for Samfundsudvikling og Planlægning - Aalborg ...

I tredje del af rapporten var formålet iht. studieordningen at udarbejde en politisk
plan for Aalborg med en dertilhørende arealanvendelsesplan. På baggrund af
rapportens forrige dele førte det til besvarelsen af følgende problemstilling:
Hvilke politiske visioner og målsætninger for
ressourcebesparelser kan realiseres gennem en planstrategi
for Aalborg og hvorfor?
Udarbejdelsen af en planstrategi for Aalborg blev udarbejdet på baggrund af egne
visioner og målsætninger samt en konsekvensvurdering af disse. Visionerne blev
baseret på de hidtil gjorte konklusioner suppleret med statistiske oplysninger om
funktionerne tilhørende hhv. Aalborg Kommune og Aalborg by.
Den statistiske analyse af Aalborg Kommune og by viste, at den primære udvikling
reelt er koncentreret omkring Aalborg by, hvad angår både befolkning, boliger,
erhverv og servicefunktioner. Befolkningsvæksten har dog gennem en periode
været mindre end landsgennemsnittet, hvorfor Aalborg Kommune har måttet
nedjustere det fremtidige boligprogram. Da industrierhvervene er flyttet ud af byen
og serviceerhvervene været i fremgang, har dette bevirket et behov for en
omdannelse af byens centrale arealer, så disse bliver tidssvarende, også i forhold
til den fremtidige befolkningssammensætning. Etablering af Aalborg Nærbane,
samt omlægning af bustrafikken, vil kunne medføre et vendepunkt for den ellers
nedadgående brug af kollektiv trafik i Aalborg.
Udarbejdelsen af egne visioner og målsætninger for den fremtidige udvikling i
Aalborg tog afsæt i de ressourcebesparelser, som er realiserbare gennem
bebyggelsesplanlægning. Det blev herpå konstateret, at byvæksten skal ske
indefra ved en optimeret udnyttelse af allerede udlagte, men ledige arealer. Det
blev prioriteret højt at anvende de arealer, som er placeret centralt i forhold til den
kollektive trafiks knudepunkter, og der skulle satses på samlokalisering af
forskellige funktioner. Opførelse af ny bebyggelse skulle ske iht. efterspørgslen og
udføres med henblik på at opnå de ressourcemæssige fordele, som bl.a. er
forbundet med varmelagring og optagelse af passiv solvarme.
Planstrategien for Aalborg blev dannet på grundlag af de nævnte målsætninger, og
indeholder de ressourceøkonomiske hensyn, som kan implementeres gennem
fysisk planlægning med lovhjemmel.
Konklusion 221
Rapportens fjerde og sidste del skulle realisere den udarbejde planstrategi på lokalt
niveau, og dermed give besvarelsen på denne problemstilling:
Hvordan implementeres ressourcebesparelser gennem en
lokal-/bebyggelsesplan for et udvalgt område i Aalborg?
Der blev i denne sammenhæng udvalgt et egnet lokalområde i Aalborg, hvilket
foregik ud fra planstrategiens arealanvendelsesplan, og de højest prioriterede
kriterier. Gennem udvælgelsen blev det dokumenteret, at Godsbanearealet levede
op til planstrategiens kriterier, da det var et nedlagt erhvervsareal med en central
placering i forhold til Kennedy Arkaden og Banegården, som begge er
knudepunkter for den kollektive trafik, samt byens øvrige funktioner. En
omdannelse af Godsbanearealet til hhv. boliger og erhverv ville skabe mulighed for
at opnå både areal-, anlægs- og transportmæssige ressourcebesparelser. Herpå
blev Godsbanearealets analyseret, hvilket havde til formål at identificere de
strukturelle sammenhænge og problematikker, som omdannelsen af arealet skulle
tage hensyn til.
Det fremgik af analysen, at Godsbanearealets nærhed til bymidten og den
karakteristiske karrébebyggelse, ville stille arkitektoniske krav til indpasningen af
den nye bebyggelse, og give anledning til overvejelser om Godsbanearealets
geografiske tilhørsforhold. Aalborg Kommunes byplanrammer indikerede, at
området er at betragte som en del af planområdet Aalborg Midtby, hvilket
bebyggelsesplanen skulle være med til i højere grad at understrege. Det blev
bestemt, at selvom bebyggelsen skulle være af ressourceøkonomisk karakter,
måtte der indgås kompromiser mht. at lade Godsbanearealet indgå som en del af
bymidten, hvorfor bebyggelsen skulle ligne den eksisterende karrébebyggelse mht.
proportioner og udformning. Dette medførte bl.a. følgende krav til bebyggelsen:
• Ydermure i røde tegl
• Ligebenet sadeltag med 45 o hældning og røde vingeteglsten
• 4-etagers bebyggelse mod bymidten og Jyllandsgade
Det var tidligere blevet konstateret, at de indre forhold i bebyggelsen ikke er
regulerbare gennem lokalplanlægningen, hvilket også sætter begrænsninger for
opnåelsen af ressourcebesparelser på lokalt niveau. Varmeforbruget er dog en
faktor, som lokalplanlægningen kan bidrage til besparelser for, idet valg af de ydre