Synopsis - Institut for Samfundsudvikling og Planlægning - Aalborg ...

38 Kapitel 3
3.2.4. Miljømålsloven
Denne lov fastsætter de overordnede rammer for beskyttelsen af landets
vandressourcer, og er bestemmende for planlægningen indenfor internationale
naturbeskyttelsesområder. Med hjemmel i Miljømålsloven udarbejdes vandplaner,
hvori kortlægning af bl.a. drikkevandsinteresser indgår, hvilket medfører forskellige
rådighedsindskrænkelser i arealanvendelsen.
Lovens formål
Miljømålslovens formålsparagraf er kort formuleret, og lyder således:
§ 1. Loven har til formål at fastlægge rammerne for beskyttelsen af
overfladevand og grundvand samt for planlægning inden for de
internationale naturbeskyttelsesområder.
[Miljømålsloven 2003, chapter 1]
EU har pålagt nationalstaterne at efterleve nogle vandrammedirektiver for
vandmiljø. I den forbindelse er der i Danmark udnævnt 13 vanddistrikter og
vanddistriktsmyndigheder, som varetager vandressourceplanlægningskompetencen,
hvilket fremgår af Miljømålsloven § 2:
§ 2. Danmark er opdelt i 13 vanddistrikter. Vanddistrikternes
afgrænsning fremgår af bilag 1 til loven.
Stk. 2. De grænseoverskridende vandløbsoplande er udpeget som et
internationalt vanddistrikt. Miljøministeren kan fastsætte nærmere
regler om det internationale vanddistrikt, herunder regler om
fravigelse af lovens bestemmelser.
Stk. 3. For hvert vanddistrikt er der udpeget en
vanddistriktsmyndighed. Vanddistriktsmyndigheden fremgår af bilag
1 til loven.
Stk. 4. Ministeren kan ændre bilag 1 til loven.
[Miljømålsloven 2003, chapter 2]
For hvert vanddistrikt skal vanddistriktsmyndigheden udarbejde en vandplan med
en seksårig tidshorisont. Statslige myndigheder, amtsråd og kommunalbestyrelser
er bundet af vandplanen og skal virke for gennemførelse af indsatsprogrammet, og
derved føre vandplanen ud i livet. Vandplanen skal bl.a. indeholde:
• Oplysning af beliggenheden af beskyttede områder.
• Udpegning af områder med forskellige niveauer af
drikkevandsinteresser.
• Tilstand og miljømål for overfladevand, grundvand og beskyttende
områder
• Et indsatsprogram og en oversigt over virkninger af de foranstaltninger,
der er blevet truffet eller skal træffes.
Miljøministeren og Amtsrådet sørger for overvågningen af overfladevandets og
grundvandets tilstand og for overvågning af beskyttede områder. [Miljømålsloven
2003, chapter 2-3 and 7]
Miljøministeren kan udpege og ændre internationale naturbeskyttelseslinier på land
og på havet, og ved naturplanlægning udarbejdes der Natura 2000-planer for de
internationale naturbeskyttelsesområder. En Natura 2000-plan skal indeholde en
basisanalyse, mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder og
et indsatsprogram. Miljøministeren står for planlægningen på havet uden for den
kystnære del af vanddistriktet, og vanddistriktsmyndigheden sørger for
planlægningen på land og inden for den kystnære del af vanddistriktet.
[Miljømålsloven 2003, chapter 13-14]
Lovens virke for ressourcebesparelser
Miljømålsloven er som nævnt blevet til på baggrund af direktiver fra EU. Loven
virker ikke direkte for ressourcebesparelser, men har anden indflydelse på den
fysiske planlægning, idet den f.eks. kan forårsage rådighedsindskrænkelser på
arealer og anvendelsen af disse. Her følger nogle eksempler på lovens virkemidler,
hvad angår dette.
Miljøministeren kan fastsætte regler om mindre strenge eller strengere miljømål
samt regler for kvaliteten af drikkevandsforekomster. Både Miljøministeren og
Amtsrådet kan ekspropriere rettigheder over fast ejendom, hvis det er med henblik
på at kunne udføre en overvågning. [Miljømålsloven 2003, chapter 6 & 15]
Hvis samtlige amtsråd i et vanddistrikt, eller en kommunalbestyrelse i et
vanddistrikt, er uenige med vanddistriktsmyndigheden, træffer miljøministeren den