Synopsis - Institut for Samfundsudvikling og Planlægning - Aalborg ...

Figur 15-c: Triumfbuen, der var Aalborgs godsbanegård i perioden fra
1902-1959. [Bendixen 1994, p. 39]
På godssektoren opstod der sidst i 1950érne problemer, dels med pladsmangel og
dels med indførelse af minicontainere, der nødvendiggjorde opførelsen af en ny og
større godsbanegård øst for Triumfbuen, jf. Figur 15-d. Triumfbuen blev herefter
revet ned, og der etableredes en busstation på stedet. [Bendixen 1994, pp. 39-40]
Med en jernbanelov af 1894 bliver der oprettet 4 private oplandsstrækninger. Disse
privatbaner havde deres egen godsbanegård, som var beliggende øst for
statsbanernes. [Bendixen 1994, p. 29] Godsbanearealet var således opdelt i to
sektioner en til statsbanerne og en til privatbanerne. De sidste privatbaner i
Aalborg blev nedlagt i 1969 [Bendixen 1994, p. 109].
Strukturanalyse af Godsbanearealet 165
Figur 15-d: Luftfoto fra 1959 med den nye godsbanegård i midten af
billedet, Bemærk hvordan baneanlægget indeslutter den gamle bydel.
[Bendixen 1994, p. 1]
De sidste levn af områdets historie som godsbanegård omfatter den
godsbaneterminalbygning, som ligger på området. Af de gamle luftfotos fremgår
det, at Godsbanearealet har været kendetegnende for denne del af Aalborg by, i
hvert fald indtil området blev fuldt udbygget. Af Figur 15-e ses jernbanens enorme
omfang og udstrækning i forhold til den bymæssige bebyggelse.
Godsbanearealet blev medio 2004 fraflyttet, da godsbanegården flyttede til nye
lokaler på Østhavnen [Bak 2004]. Dermed er der behov for at overveje områdets
fremtidige anvendelse og bebyggelsesmæssige udformning, da Godsbanearealet
ellers vil stå som et uudnyttet jernbanemonument. For at finde en måde hvorpå ny,
ressourceøkonomisk bebyggelse, anvendt til hhv. boliger og erhverv, kan indpasses
i området, foretages en videre analyse af området mht. dets landemærker,
mødestøder, distrikter, grænser og forbindelser. Disses funktion og tilknytning til
Godsbanearealet forklares nærmere i de efterfølgende afsnit.