Synopsis - Institut for Samfundsudvikling og Planlægning - Aalborg ...

2.3. Enevælden
Perioden fra 1660-1848, som beskrives i dette afsnit, betegnes Enevælden 2 . Her
bliver de første statslige reguleringstiltag dannet på baggrund af de daværende
kongers visioner for København som en europæisk storby, men siden hen som
modreaktion på storbrande. Ligeledes er det tiden, hvor der sker store ændringer i
landområderne med udskiftningsreformen, og de første regulerende tiltag på
miljøbeskyttelsesområdet opstår.
Under Enevælden har kongedømmet magten over byerne, og der bliver opbygget
et stærkt centralistisk administrationsapparat som bl.a. afspejler sig ved byggeri og
boligudvikling i byerne. Planlægningen af byudviklingen og styringen af byggeriet
bliver forsøgt reguleret fra centralt hold, og her bliver der sat fokus på København,
kongen ønsker byen skal udvikle sig til en europæisk storby. Denne vision afspejler
sig i bygge- og anlægsplaner og den voksende lovgivning for privat byggeri.
[Møller 2002, pp. 74-75]
De første love udstedt under Enevælden
Byggelovgivningen fra før 1660 tager udgangspunkt i praktiske forhold som at
mindske brandfaren og forebygge sundhedsskadelig påvirkning fra byens affald,
som hober sig op i byens gader. Tendensen under Enevælden er, at København
udgør midtpunktet, og fokus bliver rettet mod det synlige pga. ønsket om en stor
flot mønsterby. Disse tanker fører frem til det, der senere kaldes Danmarks første
byggelov. Dette er Københavns bygningslovkompleks, som bliver udstedt i 1683 og
som er den første proces, der minder om den nutidige byggelov, idet den skal virke
til, at udformningen af gader og huse er i de rigtige proportioner. Loven varetager
både praktiske og æstetiske hensyn. Da byggeforskrifterne virker med fremadrettet
kraft, er deres indvirkning en længerevarende proces. [Møller 2002, p. 75-79]
Danske Lov bliver udstedt under Christian V i 1683, og er den første ensrettede
lovgivning for hele Danmark. Denne lov sætter de middelalderlige landlove, Jyske
Lov, Skånske Lov mv., ud af kraft og skaber retlig ensartethed i hele landet. De
2 Enevælden: Indført i 1660 ved et statskup, hvor tronen blev gjort arvelig for Frederik III og
hans efterkommere. Den enevældiges forfatning blev nedskrevet i Kongeloven af 1665, og
var retsligt gældende indtil den afløstes af Grundloven i 1849 [Politikens Nudansk Leksikon
2002]
Historien bag plan- og reguleringssystemet 15
emner, der bliver behandlet i Danske Lov, stammer tilbage fra landskabslovene.
Forskellen er, at de bliver systematiserede og ensartede. [Møller 2002, pp. 76-77]
Enevælden skaber en skæv udvikling i Danmark ved at fokusere på lovgivningen
og administrationen i København til forskel fra landets købstæder, hvor der i en
længere periode ikke kommer nye regulerende vedtægter og bl.a. deraf opleves
stagnation og tilbagegang. For landsbyerne og det åbne land er det, som i
købstæderne, Danske Lov og supplerende vedtægter, der regulerer de fysiske
forhold. I perioden 1670-1690 bliver der opbygget et embedsmandskorps, som har
til opgave at sikre, at borgere følger regler og forordninger i en så høj grad som
mulig. [Møller 2002, pp. 77 and 80]
De københavnske storbrande
Større brande og krige får stor indvirkning på Danmarks byggelove og reglementer.
I 1728 udbryder der brand i Københavns vestlige kvarter, og store dele af det
middelalderlige København lægges i ruiner. Dette gør det muligt at modernisere
byen, hvilket skal foregå iht. en lovgivning, der nu forsøger at varetage
brandsikkerhedsmæssige hensyn gennem krav til materialevalg og udformning.
Byggebestemmelserne, som udspringer fra den opnåede viden efter den historiske
brand, bliver ikke fulgt pga. økonomiske årsager. Borgerne har ikke råd til at
genopføre byen efter de forskrevne regler, så i stedet findes smuthuller, der giver
mulighed for at bygge i den gamle stil. Med udspring i Odense-brandforordningen
bliver der i 1761 indført ensartede regler for visse brandmæssige forhold for alle
landets købstæder. I de nye regler er der indeholdt bestemmelser for bl.a.
ildsteder og skorstene, desuden påbydes det at bruge brandhæmmende
materialer. [Møller 2002, pp. 80-82]
I 1795 er der igen storbrand i København, som får konsekvenser for lovgivningen
vedrørende byggeri. Resultatet bliver Raadstueplakaten, som er den mest
omfattende og detaljerede samling af byggeregulerende bestemmelser på denne
tid. Udgangspunktet for bestemmelserne er brandbekæmpelse, og Raadstueplakaten
betragtes som Københavns første byggelov. Krigen 3 i 1807, hvor
englænderne bombarderer København, får den indvirkning, at kravene bliver
lempet i en ny Raadstueplakat i 1810. Bombningen af Købehavn skaber bolignød,
3 Krigen i 1807 – Slaget på Reden
Istid Jægerstenalder Bondestenalder Bronzealder Jernalder Vikingetid Middelalder Renæssancen Enevælden Industrialisering Moderne tidsalder
1660-1859