Synopsis - Institut for Samfundsudvikling og Planlægning - Aalborg ...

88 Kapitel 8
Livsforløb kontra valg af transportmiddel
Der kan laves seks inddelinger for hvorledes den kollektive trafik bliver benyttet
sammenlignet med privatbilismen:
• Unge voksne singler, der bor alene, benytter hovedsageligt kollektivt
trafik eller taxa.
• Voksne unge par benytter hovedsageligt kollektiv trafik, men
privatbilismen begynder at stige.
• Forældre med mindre børn benytter hovedsageligt privatbilisme og kun
kollektiv trafik meget lidt.
• Forældre med teenager benytter kun privatbilisme.
• Voksne mennesker der er gået på pension og som ikke har
hjemmeboende børn benytter primært kollektiv trafik.
[Land use planning 2001, pp. 27-28]
Det bør dog bemærkes at modellen er engelsk og derfor ikke uden videre kan
overføres til dansk standard, bl.a. pga. forskellen på danske og engelske priser i
forbindelse med at køre i taxa. Ser man dog bort herfra, virker modellen statistisk
logisk.
Livsstil kontra valg af transportmiddel
Valg af transportmiddel afhænger også af flere faktorer, influeret af livsstil og
livsopfattelse. Her er de væsentligste faktorer rejsetid, pris og menneskelig energi.
Med hensyn til rejsetiden har den kollektive trafik, sammenlignet med bilen, et
svagt udgangspunkt, idet det ikke er muligt selv at vælge afgangstid og
ankomsttid. Høj fremkommelighed er vigtigt for den kollektive trafik idet den skal
kunne overholde køreplanen og den fastlagte rejsetid. En forbedring af den
kollektive trafik kan derfor være at øge fremkommeligheden, med f.eks. egen
tracé. [Aalborg Kommune 2003d, pp. 44-45]
Et andet aspekt ses i, at flere vælger bilen som transportform, da denne ses som
et statussymbol, og fordi de her ”kan være sig selv”. En højere befolkningstæthed
vil på denne måde kunne give et socialt skel, hvor personer med en lav indtægt vil
benytte sig af den kollektive transportform, hvilket vil gøre personbilen til et endnu
større statussymbol.
Et tredje aspekt der skal tages i betragtning er, at flere mennesker i bymidten,
også vil betyde flere biler. Idet gaderne i de centrale bydele ofte er smalle og uden
mulighed for udvidelser, kan en øget befolkningstæthed således skabe flaskehals
problemer og en øget forurening som følge af bilerne. Men idet den øgede
befolkningstæthed skaber bedre vilkår for den kollektive trafik, kan både den
øgede forurening og flaskehalsproblemerne sandsynligvis undgås, som følge af den
kollektive trafiks øgede attraktivitet. Dårligere muligheder for at benytte egen bil vil
oveni øge den kollektive trafiks attraktivitet, såfremt at denne holdes i separate
baner og ikke forsinkes af biltrafikken.
Livsstil kontra valg af bolig
Fordelene ved en høj befolkningstæthed tager heller ikke i betragtning, hvorvidt
indbyggerne ønsker at bo tættere. Ifølge Danmark Statistik bor 1.183.057 af de
danske familier i parcelhuse i dag, imens 1.028.759 bor i etagebyggeri, imens et
mindre antal af familier bor i andre boligformer. Det må heraf kunne konkluderes,
at mange faktisk ønsker at bo i parcelhuse frem for etagebyggeri. [Danmarks
Statistik 2004a] Ifølge Danmarks Statistik tjener familier i parcelhuse
gennemsnitligt ca. 230.000 kr. mere end familier i etagebyggeri [Danmarks
Statistik 2004b], hvilket kan indikere at parcelhuse vælges såfremt familien har
økonomien hertil. Hvoraf det kan vælges at læse, at flere etagebyggerier i byen vil
skabe et socialt skel imellem land og by, idet parcelhusene typisk vil ligge i byernes
udkant eller forstæder. Tallene kan dog også blot indikere, at der er forskellige
livsstile at finde blandt de danske familier. I samme tabel kan det ligeledes læses
at de enlige kvinder og mænd, som ikke har nogen børn, men med den største
indkomst, typisk bor i etagebyggerier og par med den højeste indkomst, men uden
børn, ligeledes bor i etagebyggeri.
Ud fra disse betragtninger vurderes det, at nuværende og fremtidige børnefamilier
vælger parcelhusbyggeri, såfremt de har råd til det, imens personer uden børn,
vælger lejligheder.
8.1.2. Boligers lokalisering indenfor byområdet
Eftersom der stadig er en tendens til at placere en stor mængde af arbejdspladser i
midtbyen, er det nærliggende at konkludere, at en tilsvarende mængde boliger i