Synopsis - Institut for Samfundsudvikling og Planlægning - Aalborg ...

220 Kapitel 18
Da lokalplanen iht. dens katalog udelukkende kan regulere ydre forhold, og tillige
ikke pålægge brugere og ejere af området handlepligt, sætter dette
begrænsninger for denne type plans virke for ressourcebesparelser, særligt hvad
angår energi og råstoffer. Lokalplanen kan ikke diktere brugen af materialer og
installationer inde i bebyggelsen. Ressourcebesparende tiltag på dette område må
derfor gives til kende på overordnet niveau, dvs. på lands- eller EU-plan, da
lokalplanen har til hensigt at regulere lokale og dermed ikke globale forhold.
Lokalplanen er med andre ord ikke det rette instrument eller værktøj at tage i
brug, såfremt verdens ressourcemæssige problemer søges løst. Det er dog muligt
at vise hensyn til både ressourceforbrug og sociale forhold i lokal- og
bebyggelsesplanlægningen, såfremt denne gøres tilstrækkelig konkret. På
baggrund af denne viden blev bebyggelsesplanen fastsat som rapportens endelige
produkt mht. at opnå ressourcebesparelser gennem fysisk planlægning.
Anden del af rapporten omfatter en konkretisering af de opnåelige
ressourcebesparelser gennem fysisk planlægning, og havde til formål at besvare
denne problemstilling:
Hvordan implementeres ressourcebesparelser gennem fysisk
planlægning i praksis på hhv. regionalt og kommunalt
niveau?
Besvarelsen af denne problemstilling omfattede en identificering af de fysiske
tiltag, som kan indgå i en bebyggelsesplan, og samtidig betragtes som værende
ressourceøkonomiske. I henhold til studieordningen blev der først foretaget en
gennemgang af Nordjyllands Amts regionplan fra 2001 og dennes retningsgivende
bestemmelser for ressourcebesparelser tilknyttet bebyggelse. Heraf var det muligt
at konstatere regionplanens virke for infrastrukturelle og trafikmæssige
ressourcebesparelser bl.a. opnået gennem at lade den primære byvækst være
forbeholdt regionscentret Aalborg.
Ved efterfølgende at gennemgå planlægningen på kommunalt niveau fremgik det,
at Aalborg Kommune gennem tiden har planlagt for samlokalisering af hhv. bolig,
service og erhvervsfunktioner. I denne forbindelse har kommunen ladet den
kollektive trafik indgå som en del af planlægningen, hvilket tilsammen kan
betragtes som værende ressourceøkonomisk både hvad angår arealer, energi og
råstoffer. Som Aalborg gennem tiden har udviklet sig fra industriby til vidensby, er
der opstået behov for at omdanne de nedlagte erhvervsarealer, og i stedet udnytte
disse til rekreative eller boligmæssige formål.
Ved at belyse de ressourceøkonomiske hensyn, som kan bruges i praksis, blev det
konstateret, at fortætning af eksisterende by er at foretrække, da det betyder
besparelser på både arealer, energi og råstoffer. Fortætningen behøver ikke at
være på bekostning af lys og luft mellem den bymæssige bebyggelse, men bør
foregå ved at øge den gennemsnitlige bebyggelsesprocent og derved forhindre
byen i at udvide sig arealmæssigt. Fortætningen kan bidrage til en bedre
udnyttelse af eksisterende infrastruktur, herunder kollektiv trafik, og mindske
brugen af privattransport, idet kortere afstande også øger attraktiviteten ved at gå
eller cykle, såfremt diversiteten af byens funktioner opretholdes.
Yderligere krav til bebyggelsens placering, konstruktion og udformning er også
medvirkende til energimæssige besparelser, og en gennemgang af disse
muligheder viste, at den største varmebesparelse opnås ved at opføre fleretagers
bebyggelse, hvor overfladearealet er lille i forhold til rummeligheden. De
materialemæssige anbefalinger udmundede bl.a. i hhv. tegl eller cedertræ til
ydervægge samt lerblokke eller letklinkerbeton som indervægge. Vinduer skal
udføres i trærammer med energitermoruder indeholdende argon. Teglsten som
tagbelægning vurderedes på samme vis som værende ressourceøkonomisk. En
øst-vestlig og afstandsmæssigt tilpasset placering af bebyggelsen har til formål at
optimere optagelsen af passiv solvarme, hvorfor et lavt etageantal kombineret med
en lav taghældning fremmer udnyttelsen af arealerne i byen. Det blev i denne
sammenhæng understreget, at en lokal-/bebyggelsesplan udelukkende regulerer
ydre forhold, hvorfor der f.eks. ikke kan stilles krav om bestemte typer indervægge
eller brug af vinduer indeholdende argon.
Som afslutning på rapportens anden del blev Aalborg by fastlagt som det område,
hvor den ressourceøkonomiske plan skulle implementeres pga. muligheden for at
udnytte nedlagte erhvervsarealer til hhv. boliger og kontorer. Formålet hermed var
at fremme diversiteten af funktioner i byen, styrke kundegrundlaget for den
kollektive trafik samt fremme muligheden for at gå eller cykle mellem byens
trafikmål.