Synopsis - Institut for Samfundsudvikling og Planlægning - Aalborg ...

Indførelsen af disse love er udgangspunktet for den i dag gældende Planlov mht.
planniveauer og rammestyringsprincippet, jf. Kapitel 3.
Ændringer af Planloven i 1980’erne
I 1980’erne skærpes Planloven mht. Regionplanlovgivningen, idet der fra 1987
stilles krav til bl.a. lokalisering af detailhandel. I 1989 følger reglerne vedrørende
VVM-tilladelser. Det er også i dette årti, at der tages de første skridt mod en
decentralisering af Planloven mht. statslige myndigheders kontrol, men
regionplanen skal dog stadig godkendes af disse. [Miljøministeriet 2004d] I samme
periode opstår diskussionen om Planlovens efterhånden komplekse opbygning, og
der nedsættes forskellige udvalg med henblik på at udarbejde forslag til
afbureaukratisering af det danske plansystem. Det administrative problem omfatter
eksempelvis koordinering mellem regionplan og sektorplaner. De enkelte sektorlove
dikterer ved lov udarbejdelsen af planer for de respektive områder, og disse skal
herefter godkendes af fagministeriet for den pågældende sektor. Der arbejdes hen
imod at lade disse sektorplaner indgå som en del af regionplanen, da
amtskommunerne alligevel begynder at inddele denne iht. de respektive sektorer.
Desuden stilles der efterhånden krav til plansystemet om ikke blot en enklere, men
også en mere effektiv varetagelse samt beskyttelse af den danske natur og det
åbne land. [Bidrag til regionplanlægningens historie 2004, pp. 26-30]
Planlovsrevisionen i 1992
I 1992 bliver der foretaget en revision af Planloven, hvorefter der sker en
forskydning i kompetencerne, der giver en klarere opdeling. Byernes planlægning
er et kommunalt anliggende, imens planlægningen af det åbne land er et
amtskommunalt anliggende. Samtidig bliver det vedtaget, at landsplanredegørelsen
for fremtiden kun skal forelægges efter regeringsskifte, hvor det tidligere var årligt.
[Møller 2002, p. 174]
Sommerhus- og hotelbyggeriet langs kysterne medfører et stort arealmæssigt
indhug i de specielle naturområder, hvilket leder frem til, at der i 1994 indføres en
”Kystnærhedszone” i Planlovens §§ 5a & 5b for at beskytte og sikre de attraktive
kystnære arealer mod bebyggelse. Zonen består af et tre km bredt bælte som
spænder fra kystlinien ind i landet. Inden for denne zone kræves særlige
planlægningsmæssige begrundelser for at kunne opnå en tilladelse til opførelse af
anlæg. Naturbeskyttelseszonen, der er en forbudszone i samme område, bliver
samtidigt udvidet fra at være en 100 m bred zone målt fra kystlinen, til at være på
Historien bag plan- og reguleringssystemet 21
300 m. Dette gælder dog kun i landzone. [Møller 2002, p. 175]/[Planloven 2004,
chapter 2a]
Storcenterstop
I Planloven i 1996 indføres bestemmelser om maksimumstørrelser og lokalisering
af detailhandels- og udvalgsvarebutikker. Formålet med lovændringen er at sikre
eksistensgrundlaget for små købmandsbutikker og butikslivet i byernes centrum.
Forud for denne lovændring indførtes et totalstop for opførsel af storcentre i større
byers udkant, idet daværende Miljøminister Sven Auken mente at storcentrene
havde en negativ indflydelse på byernes butiksmønster. [Møller 2002, p.
175]/[Nordjyllands Amt 2003a, p. 27]
Landzonekompetencen
Den 1. september 2002 overgik landzoneadministrationen til kommunerne fra
amterne. Dette sker på baggrund af en ændring i Planloven, ændringen ses som
en tolkning af regeringens vilje til at skabe liv i landdistrikterne og en bedre
balance mellem land og by. [Miljøministeriet 2002]
Miljøvurdering af planer og programmer
På baggrund af et EF-direktiv fra juni 2001 vedtages i maj 2004 en ny lov
vedrørende planmyndigheders pligt til at foretage miljøvurdering af planer og
programmer, såfremt disses indførelse vurderes at have væsentlig indflydelse på
miljøet. Loven er trådt i kraft pr. 21. juli 2004, og har til formål at bidrage til en
bæredygtig udvikling. Således stiller den krav til både Miljøministeriet, amter og
kommuner om at dokumentere effekten af udarbejdede planer, og skaber samtidig
et bedre beslutningsgrundlag for disse myndigheder. [Miljøministeriet 2004b]
2.6. Opsamling - Kapitel 2
Dette kapitel har bidraget til en grundlæggende viden om den samfundsmæssige
udvikling, der ligger bag det eksisterende plan- og reguleringssystem og dettes
nuværende virke for ressourcebesparelser i den fysiske planlægning. Det kan
konkluderes, at det eksisterende plansystem til dels er opstået på baggrund af
tilfældigheder og akutte reguleringsbehov, men også som følge af den
samfundsmæssige diskurs. Forvaltningsniveauet har f.eks. ændret sig flere gange
gennem tiden, hvor styringen skiftevis er sket fra centralt og decentralt hold.