Synopsis - Institut for Samfundsudvikling og Planlægning - Aalborg ...

levetid og meget beskedne krav til vedligeholdelse. Murstens store trykstyrke gør
dem endvidere velegnede til at bygge bærende mure af. [Marsh 2000, pp. 88-89]
Mursten fremstilles typisk af 90 % ler og 10 % sand. Indholdet af rosésten og kalk
er forskelligt imellem de røde og gule mursten. Mursten har gode varmeakkumulerende
egenskaber, men har en dårlig varmeisoleringsevne. Mursten kan i
princippet genbruges, men pga. det store cementindhold i den mørtel som
benyttes er dette vanskeligt. Maskinelt kan murstenene renses og genbruges, men
ofte genanvendes mursten blot som fyldmaterialer i vejbygning. [Marsh 2000, pp.
88-89]
Betragtes miljøprofilen for mursten, skelnes der
imellem de røde og de gule mursten, pga.
deres forskellige energiforbrug i forbindelse
med dekomponeringen af lerets indhold af kalk.
[Marsh 2000, pp. 88-89] Sammenlignes disse
miljøprofiler, ses det at de gule mursten har et
højere energiforbrug end de røde mursten,
men at tallene ellers er ens, jf. Figur 8-m og
Figur 8-n.
Figur 8-m: Miljøprofil for 1m 2 røde
mursten, beregnet med en estimeret
levetid på 100 år og ved benyttelse af KC
mørtel. [Marsh 2000, pp. 88-89]
Ved en efterfølgende sammenligning af disse materialer med de efterfølgende bør
det tages i betragtning, at murstens byggerier gennem tiden har levet længere end
100 år, hvilket eksempelvis ses på det danske slot Rosenborg Slot. Dele heraf er
opført i røde mursten tilbage i 1600 tallet og står stadig. [Finansministeriet 2005]
Materiale forskelle og forskelle i vedligeholdelse og opførsel, opvejer dog
formodentlig en del af levetiden.
Figur 8-n: Miljøprofil for 1m 2 gule
mursten, beregnet med en estimeret
levetid på 100 år og ved benyttelse af KC
mørtel.[Marsh 2000, pp. 88-89]
Ressourcebesparelser i praksis 99
Lærk
Lærketræ kan ikke, som mursten anvendes som
bærende ydervæg, men som en beklædning af
et skelet, eksempelvis bygget af tømmer.
[Marsh 2000, pp. 104 and 106] I Danmark er
brugen af lærketræ som beklædning af
ydervægge i dag stadig marginal. Lærk skal ikke
imprægneres, hvilket er en ressource- og
miljømæssig fordel. Er træet beskyttet af
tagudhæng, kan det holde op til mellem 90 og
150 år. Ubeskyttet nedsættes levetiden til
mellem 40 og 90 år. Hvilket er lidt længere end
andre danske træsorter. [Marsh 2000, p. 106]
Figur 8-o: Miljøprofil for 1m 2 lærketræ til
ekstern beklædning, beregnet med en
estimeret levealder på 65 år. [Marsh 2000,
p. 106]