At beskrive, sætte mål og lægge planer

11– På trods af et stort og grundigt arbejde med elevbeskrivelsernepå amtets folkeskoler opleves disse beskrivelser ofteikke som et brugbart værktøj i det løbende pædagogiskearbejde. Man kan i visse tilfælde få indtryk af et årligtpligtarbejde, som en højere instans har forlangt, og somman ånder lettet op over at have overstået for denne gang.De skrivende føler ikke ejerskab til processen. Dermedmister beskrivelsen en dynamisk funktion.– Sideløbende hermed udvikler nogle lærere og lærerteamsderes egne modeller for fremadrettet pædagogiskarbejde, en slags pædagogisk subkultur, som så til gengældopleves som brugbare værktøjer.– Der hersker hos en del ansatte uklarhed om de præciseformål med elevbeskrivelserne.– Nyansatte mangler indføring i tankegang og metodikkeri den på skolen vedtagne elevbeskrivelsesmodel.– Nogle lærere forsøger en gang imellem at opfylde mangeforskellige formål på én gang med eet og samme papir,som så kommer til at henvende sig til forskellige målgrupper.De mest almindelige formål er revisitation og undervisning/pædagogiskhandleplan. I enkelte tilfælde kan der ogsåforekomme bevidst kommunikation til forældre. Man kommerderved til at sætte sig mellem to eller flere stole. Indtrykketer, at uklarheden kommer til at gå ud over denfremadrettede pædagogiske handleplan, som kan siges atvære et snævrere professionelt arbejdsredskab end den traditioneltbredere revisitationsskrivelse. Omvendt er denskrivelse, der kommer ud af primært at stile efter en pædagogiskhandleplan/indsatsområder en skrivelse, som er særdelesvelegnet som revisitationsgrundlag, fordi barnetskompetencer og potientialer fremstår tydeligt.Ovenstående problemer er bestemt generelle i denvidtgående specialundervisning og på ingen mådebegrænsede til Københavns Amt.Hensigten må være, at det bliver krystalklart for bådelæsere og skrivere, hvad formålet med skrivelsen er. Detmå endvidere tilstræbes, at der ikke skrives mere endnødvendigt for at kvalificere det fremadrettede pædagogiskearbejde. Der må på skolerne udvikles formålsbevidsthedog klarere retningslinier for formålet medelevbeskrivelserne.Til drøftelse på skolen:– Skolen vurderer sine krav til en undervisningsplanadskilt fra revisitationsgrundlaget. Der gennemføres enprincipiel debat af, hvorvidt det er hensigtsmæssigt atbenytte den samme skrivelse til de to formål.– Skolen vurderer, om begrebet „elevbeskrivelse“ forekommermeningsfuldt og præcist nok.– Det overvejes, hvor ofte det er nødvendigt at laveomfattende elevbeskrivelser. Eksempelvis er nogle skolertilfredse med at lave dem 3 gange i løbet af et skoleforløb.Som led i debatten kan følgende konkreteideer inddrages:– At hver eneste elevbeskrivelse indledes med:Denne beskrivelse har til formål at ...Den er skrevet af ...og udarbejdet i samarbejde med ...og henvender sig til ...– Skolens procedurer vedrørende udarbejdelse afbeskrivelser, undervisningsplaner og revisitation evalueresmed jævnlige intervaller.– Skolens procedurer medtages i skolens informationsmaterialetil forældre.– Man er opmærksom på, at nyansatte skal sættesind i formål og procedurer.FORMÅLET MED ELEVBESKRIVELSENHensigt