lingsarbejdet, blev forældrene spurgt, om de blev inddragettilstrækkeligt i forbindelse med de elev<strong>beskrive</strong>lser,der bliver brugt til revisitation. Det følgende skrives meddet forbehold, at svarprocenten på netop disse punkterfra forældrene var meget lav. Den lave svarprocent pådette område kan skyldes en forvirring om, hvilke papirer,begrebet elev<strong>beskrive</strong>lsen dækkede over, idet begrebetfaktisk kun anvendes på et fåtal af skolerne. En stor andelaf forældrene gav udtryk for tilfredshed med dial<strong>og</strong>enmed skolerne om elev<strong>beskrive</strong>lserne. En tredjedel af de,der svarede, fandt, at elev<strong>beskrive</strong>lserne i høj grad giver ettilstrækkeligt billede af deres barns behov <strong>og</strong> forudsætninger.Samtidigt gav undersøgelsen et billede af, at derbåde fra personale- <strong>og</strong> forældreside er ønske om en størreforældreinddragelse. Det siges i rapporten, at forældreneoplever det som væsentligt, at de har mulighed for, atderes vurderinger af barnet bliver medtaget i den endeligeelev<strong>beskrive</strong>lse.Forældrene efterlyser <strong>og</strong>så større fremadrettethed <strong>og</strong>flere mål <strong>og</strong> <strong>planer</strong> i elev<strong>beskrive</strong>lserne.To lærere fra en skole i amtet har efter Amtets rapportafholdt et par møder med skolebestyrelsen for at få uddybetforældrenes synspunkter fra rapporten*. Lærerneudarbejdede n<strong>og</strong>le spørgsmål om forældrenes holdninger<strong>og</strong> indt<strong>og</strong> ellers en lyttende rolle. På spørgsmålet om„hvordan dial<strong>og</strong>en om dit barns behov kan styrkes“ efterlysteforældrene, at de godt ville kunne være mere forberedtetil møderne. Lærerne vidste lige, hvad de ville sige,men det kunne være ny viden for forældrene, som så varsvær at tage stilling til for forældrene på selve mødet.Forældrene efterlyste generelt dagsordener på forhåndtil de møder, de blev indkaldt til, <strong>og</strong> gerne papir ud omindholdet, så <strong>og</strong>så forældrene, <strong>og</strong> ikke kun lærerne, havdeen mulighed for at forberede sig. I forhold til elev<strong>beskrive</strong>lser<strong>og</strong> handlings<strong>planer</strong> gav forældrene fra disse skolebestyrelserudtryk for, at disse skal foregå i en dial<strong>og</strong>.Man så gerne, at der i elev<strong>beskrive</strong>lsen <strong>og</strong> i handlingsplanenindgik en slags status. Hvad kan barnet nu, <strong>og</strong>hvad forventes.Man kunne indtage det standpunkt, at forældrene ikkeskal være med til at lave elev<strong>beskrive</strong>lserne. En <strong>beskrive</strong>lseer de professionelles ansvar. Hertil må svares, atundersøgelser har vist, bl.a. Undervisningsministerietsundersøgelse af urolige børn, at børn tilsyneladendetrives bedst der, hvor der er overensstemmelse mellemholdningerne i skole <strong>og</strong> hjem. Det kan ikke kun væreet spørgsmål om, at hjemmet overtager skolens holdninger,men om en gensidig proces. Det gælder forskolen om at betragte forældrene som en ressourcei samarbejdet.Ofte sker der det, at de professionelle laver elev<strong>beskrive</strong>lsen,sender den hjem til forældrene <strong>og</strong> beder om kommentarer/uenigheder.Forældrenes bemærkninger bliverså som regel, men d<strong>og</strong> ikke altid, påført elev<strong>beskrive</strong>lsen.Med denne procedure bliver det så op til den enkelteforældre at beslutte, om n<strong>og</strong>et skal ændres/tilføjes.Det ligger der n<strong>og</strong>le problemer i. Skriftet har, i <strong>og</strong>med at det er et skrift fra en institution, <strong>og</strong> ofte fra flerefaggrupper, en vis autoritet, <strong>og</strong> det signalerer en vis„færdighed“. Denne autoritet bliver ikke mindre af, atmange forældre føler en stor taknemmelighed til <strong>og</strong>respekt i forhold til skolerne. Samtidigt er det de professionellesskrift. Man kan så som forælder begynde atoverveje, om man tør indvende n<strong>og</strong>et, om man kommertil at støde n<strong>og</strong>le af de professionelle, der er så vigtige forens barn i hverdagen, ved at markere en anden holdning.Det vil højst sandsynligt betyde, at kun de forældre, der iforvejen er vant til at formulere sig <strong>og</strong> have indflydelse,kommer med deres kommentarer. Der er <strong>og</strong>så den risiko,at man som forældre kan føle sig en smule fremmedgjort<strong>og</strong> usikker over for, at n<strong>og</strong>le uden for familien laver enså fremragende <strong>og</strong> detaljeret <strong>beskrive</strong>lse af ens barn.Som en far, der holdt oplæg i en af temagrupperne,sagde, idet han lagde hånden oven på stakken af <strong>beskrive</strong>lseraf sin nu femtenårige søn: „Man skal jo lige huske,at det er forældrenes barn. Det kan man godt n<strong>og</strong>engange glemme.“Et er forældrenes indflydelse, som kan kaldes detdemokratiske aspekt. Et andet er det indholdsmæssige:Kan der være tale om en hel <strong>beskrive</strong>lse, når man ikke<strong>beskrive</strong>r, hvordan barnet fungerer i sit hjem? Eller det ermåske et etisk spørgsmål om at lade forældrene bevare* Dette er beskrevet i rapporten „Hvordan forbedres <strong>og</strong> udvikles samarbejdet med forældre til børn i specialundervisningen?“ Ordblindeinstituttet 2001.
53et ubeskrevet fristed? – Men man kunne jo lade forældrene<strong>beskrive</strong>. For alle børn er hjemmet/familien jo et umådeligtvigtigt udviklingssted. Og i <strong>og</strong> med at mange forældresidder inde med en stor viden, ikke kun om dereseget barn, men <strong>og</strong>så om det handicap barnet har, gårman faktisk glip af denne viden ved ikke at lade forældrenevære med til at udforme <strong>beskrive</strong>lsen. Ydermere er deten kendsgerning, at forældre består, mens personale forgår:forældrene bliver ved med at følge deres barn helelivet igennem på tæt hold, meget tættere end forældre tilbørn uden særlige behov. I <strong>og</strong> med at undervisningen<strong>og</strong> pasningen af børnene i skolen <strong>og</strong> fritidshjem er et lønarbejde,ligger der <strong>og</strong>så en risiko for personaleskift, <strong>og</strong>dermed for videnstab. En utilsigtet fordel ved elev<strong>beskrive</strong>lserne,nævner n<strong>og</strong>le af forældrene, er, at de såslipper for at starte forfra med at fortælle, hver gangder kommer et nyt personale.N<strong>og</strong>le forældre kan finde elev<strong>beskrive</strong>lsen svær atforstå. Beskrivelsen kan være præget af en del fagudtryk.Der var i temagruppen den opfattelse, at det godt kunnelade sig gøre at nedbringe antallet af fagudtryk, uden atdet af den grund gik ud over forståelsen.HensigtHensigten må være, at skolerne ser på inddragelse afforældrenes ressourcer som uundværlige i behandlingenaf barnet, <strong>og</strong> at den pædag<strong>og</strong>iske indsats tilrettelægges iet samarbejde mellem skole <strong>og</strong> hjem.Hensigten må være, at forældrenes oplevelse <strong>og</strong> opfattelsetydeligt afspejles i den elev<strong>beskrive</strong>lse, der pegermod en pædag<strong>og</strong>isk handleplan. Det gælder både forældrenesoplevelse af, hvad barnet kan, hvilke problemerbarnet har, <strong>og</strong> hvad det kunne være godt at prioritere iden kommende periode.Hensigten må <strong>og</strong>så være, at der ikke bliver skrevetmere end nødvendigt om forældrenes børn. Nødvendigtfor at kunne revisitere, <strong>og</strong> nødvendigt for at kunne laveen handleplan.Det må tilstræbes, at det fremgår klart for forældrene,hvad formålet med skrivelserne er, <strong>og</strong> deres mulige indflydelse.Det skal være muligt rent spr<strong>og</strong>ligt for denenkelte forælder at forstå den konkrete elev<strong>beskrive</strong>lse.HandlemulighederI det følgende skitseres en række muligheder, som denenkelte skole kan overveje at tage i brug i forbindelse medforældrenes relation til elev<strong>beskrive</strong>lserne.Mulighederne opdeles i almene muligheder, kommunikationmellem skole <strong>og</strong> hjem, konkrete ideer til procedurersamt andre ideer til inspiration.Almene muligheder1. Ifølge forvaltningsloven har forældrene ret til at sede elev<strong>beskrive</strong>lser, der bliver lavet. Og det følger heraf, atforældrene skal have en kopi af det, der bliver skrevetom deres barn.2. Forældrene bør kunne læse elev<strong>beskrive</strong>lser <strong>og</strong>undervisnings<strong>planer</strong> på deres eget modersmål.3. Etisk guideline. Måske ville det være en god ide, atden enkelte skole udarbejder en slags etisk guideline iforbindelse med forældresamarbejde <strong>og</strong> <strong>beskrive</strong>lser.Eksempelvis kunne der i en sådan guideline stå: Undladat komme med spådomme <strong>og</strong> profetier om barnets fremtid.Pædag<strong>og</strong>erne skal ikke vide n<strong>og</strong>et om barnet, somforældrene ikke ved, med mindre man har aftalt, at der erting, som forældrene ikke ønsker at blive informerede omhver dag. Adskil <strong>beskrive</strong>lse fra fortolkning <strong>og</strong> lignende.Kommunikation mellem skole <strong>og</strong> hjem1. Information til forældre ved skolestartDet vil være nødvendigt at informere forældrene om,hvilken type skrivelser der bliver lavet om deres børn, nårbarnet starter på skolen. Altså at bruge tid på at fortælleforældrene, hvorfor man laver de papirer, hvad måletmed dem er, hvilken rolle forældrene forventes at spille,hvordan papirerne er bygget op. Hvis man indfører ensådan årlig orientering for nye forældre, som vi <strong>og</strong>såforeslår i forbindelse med nyansættelser, er det <strong>og</strong>så engod måde at holde sig selv i ørene på, hvad det egentligeformål med skrivelserne er, altså en slags intern eva-FORÆLDRENE OG ELEVBESKRIVELSERNE