At beskrive, sætte mål og lægge planer

Eksempel på procedure B:– Spørgskema/arbejdspapir, der dækker de forskelligeområder, der beskrives, udarbejdes til forældrene.– Der indkaldes til forældremøde, hvor spørgeskemaetpræsenteres, drøftes og evt. tilrettes.– Forældrene udfylder skema og tilbagesender. Personaletudarbejder elevbeskrivelse, der i videst muligt omfangogså medtager forældrenes synspunkter.– Elevbeskrivelsen fremsendes til forældrene.– Der indkaldes til individuelt elevmøde, hvor elevbeskrivelsengennemgås og godkendes.Andre ideer til inspirationBrug af andre medier end papiretAndre medier end papiret kunne tages i brug. Eksempelvistkunne der laves en cd-rom om det enkelte barn. Herkunne også være fotos og videosekvenser. De professionellekunne præsentere sig med billede og fortælle, hvadde oplever, Jens kan. De kunne også vise video. En visualiseringaf fagudtryk er en moderne og populær metode.Om muligt kunne Jens fortælle om sig selv på cd’en, ogder kunne være scannet nogle af hans produkter ind.Forældrene kunne selvfølgelig også bidrage. Og frem foralt: der ville komme ansigter på de mennesker, der meddelersig, og det ville blive lettere for Jens at være det subjekt,han er, og ikke objekt.To simple ideer:1. På en skole i et andet amt har lærerne udviklet følgendepraksis: Der eksisterer et skema med to kolonner,en for kompetencer, en for potientialer. Der er også entværgående opdeling, socialt, motorisk, sprogligt ellerlign. Før hver skole-hjemsamtale får forældrene et tomtskema med hjem. Begge parter, hjem og lærere, udfylderskemaet, inden de mødes til skole/hjemsamtalen. For dedanske forældre fungerer det; det gør det dog ikke for detosprogede.2. Til revisitationsmødet har alle, også forældrene, forpligtetsig til at medbringe et tema af betydning for elevensfremtid, som de godt vil drøfte.Cirklen som problemløser – en metode til inspirationFra USA og Canada, med rod i indianske miljøer, erudviklet den cirkulære problemløsningsmodel. Denne finderanvendelse indenfor mange forskellige sfærer i samfundet,og også i den pædagogiske verden. Her anvendes den mest itilfælde af konflikter mellem forskellige grupper og individer.Når metoden nævnes her, er det fordi den indeholderen meget struktureret måde at føre dialog på mellem menneskermed forskellig tilknytning til de personer, der kan ejeproblemet, både familier, netværk og forskellige professionelle,og fordi den med fordel kunne tænkes afprøvet i enmåde at udvikle undervisningsplaner eller drøfte svære problemerfx i forbindelse med barnets fremtid...Metoden indebærer en cirkelformet opstilling af stole,hvorpå deltagerne sidder. Alle taler, men kun en ad gangen,og alle i cirklen inviteres efter tur til at ytre sig, nogle gangeved efter indiansk maner at lade en talkingstick gå medrundt. Cirkelformen betyder, at alle kan se den talende. Alletaler ud fra eget ståsted. Det respekteres, at nogle cirkeldeltageremelder pas og lader talkingsticken gå videre. Derdiskuteres IKKE under runden, og man kommenterer ikkehinandens udsagn. Det er ikke tilladt at afbryde cirkelformen,dvs. principielt går ordet rundt og rundt og rundt,indtil man i fællesskab erklærer at være færdig. Man kunnemåske forestille sig, at folk blev ved med at gentage det samme,hver gang de fik ordet. Men det, der sker i praksis, er, atstandpunkterne udvikler sig, under indtryk af, hvad manhar lyttet til i runden.Formen fremmer deltagernes aktive lytten og opmærksomhedpå hinanden. Den er demokratisk, fordi multisnakkereikke har mange chancer i sådant et system, og fordi dentillader alle at komme til orde og blive lyttet til. Den errespektfuld i sin ro og langsomhed. Hvem, der deltager ikredsen, varierer efter den sammenhæng, den fungerer i. Desteder indenfor socialforvaltningerne, hvor man afprøverdisse metoder, fx i England og Sverige, er det de såkaldteklienter, der afgør, hvem der skal deltage. Således læggerman kimen til at aktivere klienternes netværk. I dennesammenhæng kunne man tænke sig, at forældrene oglærerne sammen bestemmer, hvem der skal deltage. Afhængigtaf hvad der er på dagsordenen, kunne mormor måskeogså indtage en vigtig plads i cirkelen, eller storesøster. Deter et vigtigt princip i traditionen, at de, der ejer problemet,