At beskrive, sætte mål og lægge planer

17Selvom man i arbejdet med en elevbeskrivelsebeslutter sig for primært at tage udgangspunkt i et vækstparadigme,kan en beskrivelse af elever alligevel i noglesammenhænge få karakter af en objektgørelse af eleven.Dette kan opleves af den, der udarbejder beskrivelsen,men i særlig grad af den beskrevne og i særdeleshedaf dennes forældre. Dette er nemt at forstå, hvis mani stedet for begrebet elevbeskrivelse forestiller sigbegrebet lærerbeskrivelse.Det er ofte gentaget, at et barn er mere end sit handicap.Dette medfører bl.a., at den professionelle bør tænkepå eleven først og fremmest som person/menneske,dernæst som barn, siden som barn af sin tid og kulturog først til sidst som et barn med et bestemt handicap.Det fører til, at man eksempelvis ikke kan tale om et„DAMP-barn“, men om at et barn har DAMP.Oftest i den vidtgående specialundervisning kommerden beskrevne elev – af naturlige årsager – ikke selv til atlæse beskrivelsen. Dialogen med eleven mangler derforsom redskab til korrektion – dette stiller store krav tilloyalitet hos den, der udarbejder og videreformidlerbeskrivelsen.Objektgørelsen kan vise sig i det sprog, der anvendestil at beskrive eleven. Overvejelser over ordvalg bliverderfor centralt i arbejdet med at undgå tingsliggørelseaf barnet.Eksempler på objektgørelse: En elev beskrives somvelplaceret i et skoletilbud. Er det i orden af bruge ordetvelplaceret om en elev? Er en elev „noget“, man bareplacerer?En beskrivelse indeholder en ophobning negativeudsagn om eleven (eleven er aggressiv, af grundstemningnegativt indstillet, asocial, afvisende, fjollet, ...). Er dennegative beskrivelse udtryk for sandhed og oprigtighedeller mangel på etik?Sprog er ikke et værdifrit arbejdsredskab. Sprogrammesætter, afgrænser og definerer. Fagsprog kan oplevessom magtudøvelse, idet den, der behersker ordene,begreberne og teorierne har magten til at definere, hvadder er rigtigt og forkert.Fagtermer kan således – deres præcision til trods –opleves særdeles forskelligt af de personer, der læserbeskrivelsen.Ord kan være vinduer, eller de kan være mure.Når ord er vinduer, er det fordi, de åbner mod udvikling,ændring og vækst. Når ord er mure, stempler de,låser fast og støder. Dette sidste kan meget ofte ske, nårman sætter adjektiver på andre mennesker.Ordvalget må derfor overvejes grundigt af de fagpersoner,der yder bidrag til beskrivelsen.Forældres integritet og synet på barnetDet kan opleves som et etisk dilemma, når der opstår enkonflikt eller et modsætningsforhold mellem hjem ogskole. Forældrenes behov for at se barnet på en måde og ien sammenhæng harmonerer måske langt fra med deprofessionelles syn på barnet.Det sker ikke sjældent, at disse bliver uenige medforældre om forhold, som man med sin erfaring og faglighedanser som værende i elevens interesse. Med andreord: Forældrenes – og måske elevens – ønsker stemmerikke overens med den professionelles vurdering af, hvadeleven er bedst tjent med. Man kan således opleve enkonflikt mellem sin loyalitet i forhold til forældrene somsamarbejdspartnere og forældre til eleven – og med sinloyalitet over for eleven. Hvem skal der vises hensyn?Denne modsætning vil selvsagt sætte sig igennem iforhold til udarbejdelsen af en elevbeskrivelse og måske isærlig grad i forhold til den mål- og handleplan, som skaludarbejdes på baggrund af denne. Læreren kan herbefinde sig i en dobbelt etisk konflikt – at mindske eneventuel skade i forhold til eleven kan måske indebære enkrænkelse af forældrenes integritet.Dette kan i særlig grad opleves, når forholdet mellemhjem og skole i forvejen er konfliktfyldt.I den forbindelse har lærere rejst problematikken omden „oprigtige, ærlige“ beskrivelse og det dilemma, deropleves, når man som professionel må gå på kompromismed sin faglighed og med den etiske fordring, der handlerom at give udtryk for det, der opleves som „sandheden“.Dette rejser selvfølgelig spørgsmålet om perspektiverpå sandheden – forældrenes og den professionellesELEVBESKRIVELSER OG ETIK