At beskrive, sætte mål og lægge planer

lingsarbejdet, blev forældrene spurgt, om de blev inddragettilstrækkeligt i forbindelse med de elevbeskrivelser,der bliver brugt til revisitation. Det følgende skrives meddet forbehold, at svarprocenten på netop disse punkterfra forældrene var meget lav. Den lave svarprocent pådette område kan skyldes en forvirring om, hvilke papirer,begrebet elevbeskrivelsen dækkede over, idet begrebetfaktisk kun anvendes på et fåtal af skolerne. En stor andelaf forældrene gav udtryk for tilfredshed med dialogenmed skolerne om elevbeskrivelserne. En tredjedel af de,der svarede, fandt, at elevbeskrivelserne i høj grad giver ettilstrækkeligt billede af deres barns behov og forudsætninger.Samtidigt gav undersøgelsen et billede af, at derbåde fra personale- og forældreside er ønske om en størreforældreinddragelse. Det siges i rapporten, at forældreneoplever det som væsentligt, at de har mulighed for, atderes vurderinger af barnet bliver medtaget i den endeligeelevbeskrivelse.Forældrene efterlyser også større fremadrettethed ogflere mål og planer i elevbeskrivelserne.To lærere fra en skole i amtet har efter Amtets rapportafholdt et par møder med skolebestyrelsen for at få uddybetforældrenes synspunkter fra rapporten*. Lærerneudarbejdede nogle spørgsmål om forældrenes holdningerog indtog ellers en lyttende rolle. På spørgsmålet om„hvordan dialogen om dit barns behov kan styrkes“ efterlysteforældrene, at de godt ville kunne være mere forberedtetil møderne. Lærerne vidste lige, hvad de ville sige,men det kunne være ny viden for forældrene, som så varsvær at tage stilling til for forældrene på selve mødet.Forældrene efterlyste generelt dagsordener på forhåndtil de møder, de blev indkaldt til, og gerne papir ud omindholdet, så også forældrene, og ikke kun lærerne, havdeen mulighed for at forberede sig. I forhold til elevbeskrivelserog handlingsplaner gav forældrene fra disse skolebestyrelserudtryk for, at disse skal foregå i en dialog.Man så gerne, at der i elevbeskrivelsen og i handlingsplanenindgik en slags status. Hvad kan barnet nu, oghvad forventes.Man kunne indtage det standpunkt, at forældrene ikkeskal være med til at lave elevbeskrivelserne. En beskrivelseer de professionelles ansvar. Hertil må svares, atundersøgelser har vist, bl.a. Undervisningsministerietsundersøgelse af urolige børn, at børn tilsyneladendetrives bedst der, hvor der er overensstemmelse mellemholdningerne i skole og hjem. Det kan ikke kun væreet spørgsmål om, at hjemmet overtager skolens holdninger,men om en gensidig proces. Det gælder forskolen om at betragte forældrene som en ressourcei samarbejdet.Ofte sker der det, at de professionelle laver elevbeskrivelsen,sender den hjem til forældrene og beder om kommentarer/uenigheder.Forældrenes bemærkninger bliverså som regel, men dog ikke altid, påført elevbeskrivelsen.Med denne procedure bliver det så op til den enkelteforældre at beslutte, om noget skal ændres/tilføjes.Det ligger der nogle problemer i. Skriftet har, i ogmed at det er et skrift fra en institution, og ofte fra flerefaggrupper, en vis autoritet, og det signalerer en vis„færdighed“. Denne autoritet bliver ikke mindre af, atmange forældre føler en stor taknemmelighed til ogrespekt i forhold til skolerne. Samtidigt er det de professionellesskrift. Man kan så som forælder begynde atoverveje, om man tør indvende noget, om man kommertil at støde nogle af de professionelle, der er så vigtige forens barn i hverdagen, ved at markere en anden holdning.Det vil højst sandsynligt betyde, at kun de forældre, der iforvejen er vant til at formulere sig og have indflydelse,kommer med deres kommentarer. Der er også den risiko,at man som forældre kan føle sig en smule fremmedgjortog usikker over for, at nogle uden for familien laver enså fremragende og detaljeret beskrivelse af ens barn.Som en far, der holdt oplæg i en af temagrupperne,sagde, idet han lagde hånden oven på stakken af beskrivelseraf sin nu femtenårige søn: „Man skal jo lige huske,at det er forældrenes barn. Det kan man godt nogengange glemme.“Et er forældrenes indflydelse, som kan kaldes detdemokratiske aspekt. Et andet er det indholdsmæssige:Kan der være tale om en hel beskrivelse, når man ikkebeskriver, hvordan barnet fungerer i sit hjem? Eller det ermåske et etisk spørgsmål om at lade forældrene bevare* Dette er beskrevet i rapporten „Hvordan forbedres og udvikles samarbejdet med forældre til børn i specialundervisningen?“ Ordblindeinstituttet 2001.