At beskrive, sætte mål og lægge planer

29– Ikke fornægte problemer, men anvise mulige veje til atafhjælpe dem.– Afdække behov.– Forudsætte, at udvikling sker i et samspil.– Vægte medbestemmelse.– Pege frem mod pædagogiske indsatsområder.– Være evaluerbar, indeholde en evalueringsmetodeog en plan for evaluering.Paradigmer – diagnoserIndenfor specialpædagogikken kan der opereres med forskelligegrundlæggende paradigmer i synet på, hvordandet enkelte barn bedst beskrives med henblik på enpædagogisk tilrettelæggelse.Der har eksisteret en tradition inden for detteområde, som vi kan betegne som et mangelparadigme.Et mangelparadigme sætter fokus på barnets/elevenssvagheder, forsøger at klassificere og årsagsforklare gennemat foretage en beskrivelse af det enkelte barns funktionerpå en række delområder, emotionelt, kognitivt,motorisk m.v..Traditionelt har diagnostikken været brugt som centralmodel for at forklare det enkelte barns funktionsforstyrrelser.Udgangspunktet i diagnosen er arbejdet medat identificere og anvende disse generaliseringer påenkeltindivider og på denne måde danne sig et genereltsymptombillede, der kan skabe kvalitet i det pædagogisketilbud eller i behandlingen af barnet.I dette arbejde anvendes fx standardiserede tests ogundersøgelsesmetoder.Denne tilgang fanger altså det generelle ved barnetsvanskeligheder, men forsømmer det særegne, det unikkeved netop dette barn.Som alternativ til denne grundlæggende forståelse kander derfor opereres med et vækstparadigme.Et vækstparadigme beskriver barnet ud fra dets styrkesider.Fokus er barnets ressourcer, som de kommer tiludtryk i autentiske situationer i samspil med omgivelserne.Vækstparadigmet undgår etikketter og diagnoser ogarbejder med udgangspunkt i det enkelte barns forudsætningerog behov.Den pædagogiske kortlægning bliver således medudgangspunkt i et ressourcesyn et supplement tilden generaliserende diagnose. Diagnosen er nødvendig,men ikke tilstrækkelig.Skematisk kan de to positioner fremstilles således*:Svaghed / StyrkeKlassificering / BehovÅrsagsforklaring / ForståelseÅrsager til problemer / Problemer som de fremstår her og nuDel / HelhedHistorisk set kan tendensen inden for specialpædagogikkensiges at have bevæget sig fra et mangelparadigmeover mod vækstparadigmet.De to positioner, hvorfra man vælger at se på barnet,behøver, så modsætningsfyldte de end kan forekomme, ikkeat udelukke hinanden. I den pædagogiske tilrettelæggelsebehøver vi viden om eleven set ud fra begge positioner.Men når vi drøfter pædagogiske handleplaner, er detdog vores opfattelse, at de pædagogiske muligheder isærligger i modellens højre felt.Kompetencer og potentialer – to nøglebegreberCentrale begreber i Temahæfte 16 er kompetencer ogpotentialer. Ved kompetencer forstås det, eleven kan selvstændigtog uden hjælp. Det siges, at alle har kompetencer,hvis man ser godt nok efter**.Ved potentialer forstås det, eleven kan, når han fårhjælp i samarbejde med andre, det være sig af andrebørn eller voksne. Både kompetencer og potentialerudtrykkes gennem barnets handlinger***. Tankegangener, at undervisningen sættes ind på udvalgte områderi forhold til barnets potentialer. Herefter sættes enlæringsproces i gang, og nogle af potentialerne bliverså til nye kompetencer.En af fordelene ved kompetencefastlæggelsen er, at manholder sig ved jorden, at læreren får større sikkerhed for,at undervisningen faktisk tager udgangspunkt der, hvorden enkelte elev er, og at man ikke kommer til at skydeover målet med både lærers og elevs frustration til følge.Dermed kan kompetencerne også i visse sammenhængeblive et redskab i dialogen med forældrene. DetMODELLER FOR ELEVBESKRIVELSER OG UNDERVISNINGSPLANER* Fra Nordahl og Overland: Individuelle opplæringsplaner, egen overs.** Som eksempel på kompetence nævnes: Imiterer lyde for enkelte genstande så som mælk, bad, tur.*** Der tænkes ikke kun på ydre men også på indre handlinger så som lytte, tænke, læse.