At beskrive, sÃ¦tte mÃ¥l og lÃ¦gge planer

More documents

Recommendations

Info

Den interaktionsorienterede beskrivelsesmetodeDer er rejst kritik af de ovenfor nævnte metoder fra fleresider. Kritikken handler blandt andet om synet på tilstræbtobjektivitet og den manglende mulighed for veddisse metoder at gribe samspillets dynamik og det enkeltebarns intentionelle handlen.I den interaktionsorienterede beskrivelsesmåde erman først og fremmest optaget af at gribe barnets perspektiv.Dette sker gennem en beskrivelse af barnet i enkontekst, i samspil med sine omgivelser (og beskriveren)– og med fokus på barnets intentioner.Som beskriver er man en aktiv del af elevens dagligdag.Man skal gå i aktiv interaktion med barnet. Man skalkommunikere med eleven.Målet er at udforske aspekter af elevens opfattelse ogforståelse af egen situation, barnets relation til omverdenen,barnets selvopfattelse, problemer ved elevens kunnenog viden, aspekter ved elevens funktionsmåder generelt,eller problemer i elevens interaktion med kammerater.Det indebærer, at:– beskrivelsen fokuserer på bestemte temaer.– beskrivelsen fokuserer på fænomener, således som detager sig ud fra barnets situation.– beskrivelsen skal klarlægge barnets intention frem forat være adfærdsbeskrivelse.– beskriveren fokuserer på barnet og dets problemer,således som disse fremtræder i barnets hverdag.– beskriveren forsøger at finde interaktionsstrukturer,som kan forklare barnets problemer.Gennem interaktionen mellem beskriver og barnafgrænses de grundlæggende behov, kapaciteter og følelser.Det indebærer, at:– beskrivelsen skal kunne anvendes som vejledningsgrundlagfor omgang med det barn eller de børn, sombeskrives omkring de specifikke temaer i beskrivelsen.*Beskrivelsens resultat foreligger i form af en beskrivelsesprotokol.Tolkningen er en videreudvikling af beskrivelsen.Fokus kan i tolkningen være følgende:Intentionsaspektet:– Selvstændigt initiativ– Kontaktforsøg– Forståelse af omverdenens kravProblemer i handlingsforløbet:– Konflikter og problemkomplekserInteraktionsaspektet:– Hvem henvender barnet sig til?– Hvem opsøger barnet og hvordan?– Hvordan reagerer de voksne?– Hvordan forløber interaktionen med de andre børn?Kapacitetsaspektet:– Hvad kan barnet vidensmæssig – fagligt –færdighedsmæssigt – socialt?– Hvad er barnet i gang med at udvikle?– Mestring af nye færdigheder, udvikling af ønsker/intentioner, mestring af sociale færdigheder og følelser.*Observation af produkterElevfremstillede produkter kan anvendes som informationsgrundlagog dokumentation i forbindelse med udarbejdelseaf en beskrivelse. Elevens produktion af fx tegninger,dramatiseringer m.v. kan give vigtig viden om elevenstanker og følelser. Elevens produkter kan fastholdes gennemvideooptagelser, fotografi eller båndoptagelser.Ovenstående metoder kan suppleres med mangeandre. Der findes en righoldig litteratur inden forområdet (se litteraturliste).Problemet med anvendelsen af forskellige metoder tilsystematisering af arbejdet med at dokumentere er ikkemangel på brugbare måder at foretage dette på. Dethandler om snarere om tid og prioritering – for denenkelte lærer og i lærerteamet. Teamet bør drøfte anvendelsenaf ressourcer i forbindelse med indsamling afdokumentation til beskrivelse.Til drøftelse på skolen:– På hvilken måde kan beskrivelsen kvalificeres gennembevidste og reflekterede valg af metoder?– Med udgangspunkt i konkrete cases diskuteres, hvilkemetoder der egner sig bedst til at afdække kompetencer,potentialer og problemfelter.* M. Hedegaard: Beskrivelse af småbørn.
25IAGTTAGELSE OG DOKUMENTATION
Page 1 and 2: At beskrive, sætte mål og lægge
Page 3: At beskrive, sætte målog lægge p
Page 7: 5FORORDForordMed folkeskoleloven af
Page 11 and 12: 91. Formålet med elevbeskrivelsenF
Page 13: 11- På trods af et stort og grundi
Page 16 and 17: af nye tanker og ideer. Skrivningen
Page 18 and 19: ække fordringer: Ikke slå, ikke b
Page 20 and 21: sandheder kan jo fra hvert sit sigt
Page 23 and 24: 214. Iagttagelse og dokumentationIA
Page 25: 23- Er udviklingsområdet let at af
Page 30 and 31: uklar på, hvad væsentlighedskrite
Page 32 and 33: kan føre til en mere realistisk dr
Page 34 and 35: Eksempel 1:Uddrag fra fire forskell
Page 36 and 37: - Hvad behøver eleven for at funge
Page 38 and 39: Stikord: Beskrivelse af hørelsen.B
Page 40 and 41: Foregående eksempel viser en omfat
Page 42: 4. Opstilling af kortsigtede Lærer
Page 46 and 47: skellighed i elevgrundlag skolerne
Page 48 and 49: er i fokus, samtidig med at det for
Page 50 and 51: når det handler om lukkede mål. D
Page 52 and 53: Til drøftelse på skolen:- Hvilken
Page 54 and 55: lingsarbejdet, blev forældrene spu
Page 56 and 57: luering. I betragtning af hvor mang
Page 58 and 59: Eksempel på procedure B:- Spørgsk
Page 61 and 62: 598. Tværfagligt samarbejde omelev
Page 63: 61model ville højne dialogen melle
Page 66 and 67: lige vurdering af samtlige fag og s
Page 69 and 70: 67TEAMSAMARBEJDE10. TeamsamarbejdeT
Page 71: 69omkring evalueringen. Fra temagru
Page 74 and 75: og undervisningsplan i 6.-10. klass
Page 77:
75LITTERATURLISTELitteraturlisteArm
Page 80 and 81:
Arbejdet blev derfor indledt med, a
Page 82:
- At finde ud af, hvordan vi kan in
show all

At beskrive, sÃ¦tte mÃ¥l og lÃ¦gge planer

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?