At beskrive, sætte mål og lægge planer

61model ville højne dialogen mellem faggrupperne. På sammemåde ønskedes en model for inddragelse af forældrene ielevbeskrivelsen. Modellen og sprogbrugen i modellen skullebåde kunne rumme de forskellige gruppers faglighed og forståsaf de andre grupper.– Det er høje krav at stille til en model. Et eksempel påen sådan mulig simpel model er vist i kapitlet om modeller,se side 27. De centrale begreber, omdrejningspunkter i dennemodel, er begreberne kompetence og potientiale, etbegrebspar, som både er så bredt, at det burde kunne rummede forskellige gruppers faglighed, og som er udviklingsorienteret.Samtidig er den mundtlige dialog et centralt ledi modellen, samt tid til en sådan. Struktureret mødeledelseer også en nødvendighed for at kunne realisere dette, hvilketaktualiserer spørgsmålet om afdelingsledernes funktion.Desuden ligger i modellen en særlig støtte til forældrenesmuligheder for at udtrykke deres oplevelser.– Tid er et ord, der går igen i gruppemedlemmernes forslag,hvoraf nogle er realiserede på nogle af skolerne: Opprioritereplanlægningsmøder og tid til formøder, hvor alleinvolverede parter har en fælles model at forholde sig til, tidtil at faggrupper kan mødes og gennemdrøfte det enkeltebarn, tid til at holde et møde de tværfaglige samarbejdsparterimellem inden udarbejdelsen af elevbeskrivelserne.TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE OM ELEVBESKRIVELSENTil drøftelse på skolen:– På hvilken måde kan forskellige faggrupper samarbejdeom at udarbejde elevbeskrivelse, mål og planer?– Diskuter fordele og ulemper ved at udarbejde ensamlet beskrivelse eller flere beskrivelser.– Hvordan fungerer det tværfaglige samarbejde omelevbeskrivelserne nu? Og hvordan kan det gøres bedre?