At beskrive, sætte mål og lægge planer

og undervisningsplan i 6.-10. klasse“ og kan med fordelstuderes og anvendes, evt. i tillempet form.I materialet fra Storstrøms Amt forudsættes det, atplanlægningen med uddannelsesbogen påbegyndes fra6. klasse. Uddannelsesplanen lægges i 7. klasse og er herefterstyrende for den undervisningsplan, eleven har desidste tre år af skolegangen.I den forbindelse spiller en udvidet revisitering i 7.klasse en stor rolle. Her fremlægges planen, som så kanrevideres ved vejledningssamtaler i 8., 9. og 10. klasse.Det fremgår af vejledningen:„Planen indeholder en overordnet målsætning for elevenmed efterfølgende delmål inden for de enkelte undervisningsområder.Planen udsendes i god tid til de personer, derhar interesse i eller vil få opgaver i forbindelse med planensgennemførelse (klasselærere, lærerteams, sagsbehandler,socialtjeneste, ungdomsvejledning/kurator, værksted,boenhed, efterskole) ...Fordelene ved denne udvidede revisitering ved elevens7. skoleår er bl.a følgende:– Forældrene får begyndt planlægningen af deresbarns relevante muligheder i ungdomslivet, hvilket giverro og styrke på hjemmefronten.– Skolen kan arbejde mere målrettet og bevidst medeleven efter den vedtagne plan.– Den modtagende institution/uddannelsessted bliverforberedt i god tid, og kan derfor planlægge derefter.– Den fremmer planlægning for såvel amter somkommuner indenfor handicapområdet ...“Den udvidede revisitering tager mindst 1 time, og dertages et referat af mødet. Referatet har karakter af at væreen aftaleplan med underpunkterne:Opgaveplan – hvad skal gøres?Arbejdsplan – hvordan skal det gøres?Ansvarlig – hvem?Generelt gælder det, at der i materialet ligger en elevbeskrivelsetil grund for uddannelsesplanen. I dennebeskrives elevens kompetencer. Uddannelsesplanen erstyrende for undervisningsplanen. Undervisningsplanencentrerer sig omkring elevens potientialer.PorteføljeEn anden måde at fortælle en del af elevens historie på, erved at arbejde med begrebet portefølje. Mange skoler hargavn af at arbejde med portefølje, som fungerer som etsåre simpelt system: Blandt de produkter, eleven laver iløbet af sin skoletid, udvælger hun nogle: enten dem, hunbedst kan lide, eller dem, der udvælges på grundlag af etkriterium, som læreren har fastlagt. Således viser samlingenaf produkter fra elevens skoleforløb en væsentligtdel om elevens kompetencer.En sådan portefølje kan også laves på edb. Mangelærere og elever besidder efterhånden stor viden om ogkunnen på computer. At hver elev har sin cd, med – ommuligt – fortællinger om eleven selv, scannede billederog tegninger, hvilket tilsammen udgør en vigtig fortælling,som vil kunne bruges i den svære overgang frafolkeskole til ungdomsinstitution/-skole.Personlig kontaktI overgangen, hvad enten det handler om små elever,der skifter fra børnehave til skole, eller store, der overgårfra folkeskole til en skole eller institution, er personligkontakt mellem de professionelle på tværs af ny og gammelskole et værdifuldt element, der desværre sjældenter den fornødne tid til. En sådan personlig kontaktkan have forskellige former:– Den ny lærer/pædagog bruger nogle dage i denafleverende institution/skole sammen med barnet.– Den afleverende pædagog/lærer deltager i en „lærbarnet at kende“-konference på den ny skole.– Den afleverende pædagog/lærer er sammen medbarnet i den ny skole i en kortere periode.ElevbeskrivelserneSå længe elevbeskrivelsen bruges som grundlag forrevisitation og undervisning på den skole, hvor barnetgår aktuelt, vil det skrevne ord – kvaliteten ufortalt –modificeres og nuanceres i læserens hoved af det personligekendskab, læseren har til barnet, som hun møderdet i sin hverdag. Når elevbeskrivelsen går ud af huset, tilmennesker, barnet ikke kender, kan dette selvsagt ikke