– Hvad behøver eleven for at fungere godt?– Hvilke behov har eleven i forhold til fysiske omgivelser,lærerne, pædag<strong>og</strong>erne, øvrige elever, struktur, tid...?Forståelse:– Sæt dig i elevens situation.– Se verden med elevens øjne.– Hvordan mestrer eleven forskellige situationer?– Beskriv elevens mestringsmåder.– Hvilke strategier vælger eleven <strong>og</strong> hvorfor?Problemer:– Hvilke problemer opstår sædvanligvis i forbindelsemed undervisningen?– Beskriv det, eleven gør.– Hvordan kan du lære eleven ny adfærd eller merehensigtsmæssige strategier.– Brug tid på at definere de forskellige problemer.Som det fremgår af ovenstående model* lægger den sig iforlængelse af en række af de i amtet eksisterende dispositionerfor elev<strong>beskrive</strong>lser. Disse <strong>beskrive</strong>r traditionelten lang række udviklingsområder hos det enkelte barn.Det drejer sig fx om barnets:– K<strong>og</strong>nitive udvikling, spr<strong>og</strong>, sansning, perception,hukommelse, begreber, tænkning.– Fysisk-motorisk udvikling, brug af sanser, grovfinmotorikm.m.– Emotionel udvikling, selvopfattelse, udtryk affølelser, identitet.– Social udvikling, kommunikation, samspil medkammerater, sociale færdigheder.– Æstetisk udvikling, interesse for musik, billedkunst,drama.– Etisk udvikling, normer, værdier, holdninger.De udviklingsområder, der skal <strong>beskrive</strong>s <strong>og</strong> dannegrundlag for en pædag<strong>og</strong>isk kortlægning, må udvælges afdet enkelte team. Den praksis, der i forvejen eksisterer påamtets specialskoler for at udarbejde <strong>beskrive</strong>lser, kanvære et udmærket udgangspunkt for en kortlægning.Arbejdet med skemaet kræver, at teamet er i stand tilat prioritere indsatsområderne, <strong>og</strong> at man som professionelmå foretage et perspektivskifte til barnets synsvinkel.I forhold til de på n<strong>og</strong>le skoler meget omfattendeelev<strong>beskrive</strong>lser kræver denne model mindre skriftligproduktion, men nok en mere omfattende dial<strong>og</strong> mellemde voksne, der omgiver barnet.Til gengæld er den handlingsrettet i forhold til denmere statusorienterede <strong>og</strong> undertiden statiske elev<strong>beskrive</strong>lse.I den pædag<strong>og</strong>iske kortlægning skal der tænkesfremadrettet i forhold til pædag<strong>og</strong>isk planlægning.Pædag<strong>og</strong>isk kortlægning – en opsummering– Gennem iagttagelse <strong>beskrive</strong>s elevens forudsætninger(kompetencer) <strong>og</strong> potentialer samt problemfelter. Gennemord <strong>og</strong> begreber <strong>beskrive</strong>s virkeligheden <strong>og</strong> skabersamtidig virkeligheden <strong>og</strong> vores opfattelse af eleven.Beskriverens opfattelse er altså ikke værdifri <strong>og</strong> neutral,men netop udtryk for n<strong>og</strong>le subjektive forståelser <strong>og</strong> valg.– Vi kan ikke <strong>beskrive</strong> alt – vi må vælge, hvilke siderhos eleven der skal danne grundlag for den pædag<strong>og</strong>iskekortlægning. Vores valg afspejler værdier <strong>og</strong> menneskesyn.Dette må synliggøres <strong>og</strong> gøres eksplicit i dial<strong>og</strong>enmed kollegerne.– Pædag<strong>og</strong>isk kortlægning er et supplement til traditioneldiagnosticering. Beskrivelse <strong>og</strong> kortlægning børudarbejdes i fællesskab af lærerteam, specialister. Forældreneskal inddrages i dette arbejde. Det praktiske arbejdemed at formulere <strong>beskrive</strong>lse <strong>og</strong> kortlægning kanudføres af en tovholder/kontaktperson.– Pædag<strong>og</strong>isk kortlægning må altid omfatte elevensstyrke, specielle behov <strong>og</strong> mestringsstrategier. Det er vigtigtat fastholde fokus her <strong>og</strong> nu. Pædag<strong>og</strong>isk kortlægninger en metode med et fremadrettet perspektiv.– Pædag<strong>og</strong>isk kortlægning udgør fundamentet forundervisningens planlægning <strong>og</strong> konkrete tilrettelæggelse.På baggrund af kortlægningen foretages valg af indholdi undervisningen, valg af emner <strong>og</strong> aktiviteter samttages stilling til undervisningens mere konkrete organisering<strong>og</strong> tilrettelæggelse.Eksempler fra skolernes nuværende praksisDen forskellighed i praksis med hensyn til elev<strong>beskrive</strong>lse<strong>og</strong> udarbejdelse af handle<strong>planer</strong>, der eksisterer på* Fra: Nordahl <strong>og</strong> Overland: Individuelle opplærings<strong>planer</strong> s. 106.
35amtets specialskoler, kan betragtes både som en fordel<strong>og</strong> som en ulempe. En fordel, blandt andet fordi skolernesforskellige elevgrupper fordrer forskellighed i denpædag<strong>og</strong>iske praksis. Skolernes arbejde med at udvikleegne modeller må derfor betragtes som kvalificeredeforsøg på at komme netop den enkelte skoles elevgruppei møde.Samtidig repræsenterer denne forskellighed enressource i forhold til gensidig inspiration – med andreord modellernes mangfoldighed bør anvendes til påtværs af skolerne at udvikle den pædag<strong>og</strong>iske praksis.Ulempen handler først <strong>og</strong> fremmest om mangel påudveksling <strong>og</strong> dial<strong>og</strong>. Ikke ofte får man nye perspektiverpå sin egen praksis gennem at lade kollegerfra andre skoler kigge med på den eksisterendepraksis på egen skole.Temagruppernes arbejde har netop handlet om dette.Gennem at invitere andre til at reflektere med på egeneksisterende praksis med elev<strong>beskrive</strong>lser, har der væretmulighed for at se nye muligheder <strong>og</strong> perspektiver iforhold til det daglige arbejde.Følgende udvalgte dispositioner <strong>og</strong> modeller for udarbejdelseaf elev<strong>beskrive</strong>lser skal derfor betragtes som etkig ind i n<strong>og</strong>le af skolernes praksis. De kan anvendes sominspiration til arbejdet med egen praksis eller bruges sompejlemærke i forhold til nytænkning på området.Eksempler på dispositionerEksempel 1:Denne model stammer fra en specialskole, der opererermed en grundmodel for en disposition, hvor punkterudvælges efter et professionelt skøn.Disposition af elev<strong>beskrive</strong>lse:1. Følelsesmæssigt <strong>og</strong> socialtStikord: Glæde, vrede/aggression, frygt, sorg, ked af det,skyld, jalousi, selvtillid/stolthed, humor, trods, adfærd.– Hvor nuancerede er elevens udtryksformer?– Hvordan er elevens grundstemning?Pædag<strong>og</strong>iske <strong>og</strong> behandlingsmæssigekonsekvenser: ...2. Vågenhed– Vågenhed (arousal):Stikord: Parathed, behov for stimulering for at holde sigvågen. Længden af nærværende perioder/behov for pauser.– Opmærksomhed koncentration:Stikord: Evne til at udvælge en stimulus uden at ladesig aflede af andre stimuli, evne til at flytte opmærksomhedenfra et sted til et andet.– Hukommelse:Stikord: Korttids- <strong>og</strong> langtidshukommelse.Pædag<strong>og</strong>iske <strong>og</strong> behandlingsmæssigekonsekvenser: ...MODELLER FOR ELEVBESKRIVELSER OG UNDERVISNINGSPLANER3. Sansning <strong>og</strong> perception:– Visuel funktion:Stikord: Beskrivelse af synet <strong>og</strong> brugen af dette, øjenmotoriskfunktion, fiksationsevne, arbejdsfelt, behovfor kontraster.– Taktil- <strong>og</strong> proprioceptiv funktion(bevægelsessansning):Stikord: Beskrivelse af berørings- <strong>og</strong> ledmuskelsansning,nedsat eller manglende overflade-dybde sensibilitet.Beskrivelse af kropsbevidsthed, stere<strong>og</strong>nose, samt evt.over- eller underreaktion på berøring.– Auditiv funktion: