At beskrive, sætte mål og lægge planer

lige vurdering af samtlige fag og sin egen rolle heri, op,hvilket samtalen på mødet, hvor eleven også er tilstede,herefter tager udgangspunkt i. En sådan form forudsætter,at eleverne har et udviklet verbalsprog. Disse forudsætningerer langt fra altid til stede på amtets skoler, somså må gribe til andre metoder for at inddrage eleverne.I forbindelse med skole-hjem samtalerne har nogleskoler udviklet en praksis, hvor elevernes evaluering afaktiviteterne på skolen tages op på mødet ved hjælp af destandardiserede samtaleark, der også anvendes i dekommunale folkeskoler.Nogle skoler udvikler deres egne ark. Fx gøres det påén skole på den måde, at forældrene på forhånd opfordrestil at tale forskellige emner igennem med børnene.Forældrene får udleveret et skema, hvor forskellige emnerfra fagene, skolens hverdag og fritiden er gennemgået.For hvert emne skal eleven forholde sig til:– Jeg synes, jeg er meget god, – jeg synes, jeg er god, –jeg synes, det er svært.– Jeg kan meget godt lide at arbejde med det, – jegkan godt lide at arbejde med det – jeg kan ikke lide atarbejde med det.Alle skemaerne er illustrerede enten med Bliss-symboler,PCS-symboler eller piktogrammer, således at eleverneselv kan følge med på skemaerne.*I et andet eksempel spørges eleven på denne måde:Her præsenteres barnet eksempelvis for to piger (hvis elevener en pige), den ene i rød kjole, den anden i blå kjole.Her er det ikke forældrene, men den professionelle, dergennemgår skemaerne med børnene. Den voksne sigereksempelvis:– Pigen i den røde kjole kan godt lide morgensamling.Pigen i den blå kjole kan ikke lide morgensamling. Hvemaf de to piger ligner dig mest?Denne mere konkrete måde at evaluere på, gør detlettere for eleverne at forholde sig.HensigtDet må tilstræbes, at elevbeskrivelsen giver størst muligforståelse for den enkeltes virkelighedsopfattelse og samspilmed omgivelserne. Det må ligeledes i den dagligeundervisning sikres at knytte an til elevens motivationsområderi størst muligt omfang.Mulige handlinger– Det gælder måske børnene i amtets specialskoler, at jomere konkret en evaluering kan gøres, des lettere er det forbarnet at forholde sig til. Ofte er det ikke muligt for eleverneat svare på diffuse spørgsmål om aktiviteter i fremtiden,måske lidt karikeret udtrykt som „hvad vil du gerne have,vi laver?“ I stedet kan eleverne forholde sig til det, de HARlavet. Og det er så op til den voksnes kreativitet at forbindedet kendte og trygge med et ukendt element, hvis manskønner det relevant.– Målet er kendt: Det er også lettere at inddrageelevernes evalueringer, hvis målet med aktiviteten/indsatsområdeter kendt for eleven. Og igen gælder det, at jomere konkret og konkret formuleret målet er, des lettereer det at evaluere. Det betyder ikke, at alle mål bliverlukkede færdighedsmål. Selv på åbne mål eller mål indenfor dannelsesområdet må de voksne bestemme sig for,hvilke tegn der vil fortælle dem, at de er på rette vej. Hvisvi ønsker, at Lise skal vise større forståelse for de andre igruppen, hvilke tegn/handlinger fra Lises side ønskervi da at se som tegn på, at hun er på vej i retning modstørre forståelse?– De professionelles indlevelsesevne: Det professionellearbejde med mange af eleverne på amtets skolerfordrer, men vedligeholder og udvikler også en meget højgrad af indlevelsesevne, tålmodighed og årvågenhed selvoverfor barnets svage signaler. Netop fordi elevgruppensjældent kan opfylde gældende standarder og normer,og fordi børnene undervises efter samme lovgivning somalle andre, er der på skoler med vidtgående specialundervisningen langt mere rodfæstet og udviklet praksis, hvadangår det faktum, at undervisningen skal tage udgangspunkti den enkeltes forudsætninger og behov, end hvadtilfældet er i den almindelige folkeskole. Og fordi børnenesudvikling foregår i et tæt samspil med den voksne, kræverundervisningen meget lydhørhed og indlevelsesevne fraden voksnes side.* For eksempler på disse samtaleark, se bilag B bagest i bogen. Forfatterne til disse to forskellige samtaleark understreger vigtigheden af, at de professionelleikke blot udfylder eller lade eleven udfylde skemaerne, men at de prioriterer at sætte tid af til en mundtlig dialog med eleven inden udfyldelse.