At beskrive, sætte mål og lægge planer

ække fordringer: Ikke slå, ikke bryde løfter, ikke krænke m.v..Positivt formuleret kan man sige, at læreren har pligt til atyde sin elev hjælp og forhindre fysisk og psykisk overlast.Respekt for personer: Den professionelle lærer har pligttil at betragte enhver elev som et individ med egen individualitet,respektere individets ret til at træffe valg i egneanliggender samt udvise respekt for den personlige ogmenneskelige værdighed. Man kunne også tale om respektfor den enkeltes integritet.Retfærdighed: Den professionelle lærer besidder magt ikraft af sin viden og kunnen. En lærer må ikke anvendedenne magt til vilkårlig forskelsbehandling, men må arbejdemed udgangspunkt i elevers ligeværd.Disse overordnede værdier og etiske retningslinierkommer alle i spil i forbindelse med læreres arbejdemed at indsamle dokumentation og udarbejdelse afelevbeskrivelser.BaggrundEtiske dilemmaer og elevbeskrivelserArbejdet på amtets specialskoler med at indsamledokumentation og udarbejde elevbeskrivelser oplevesi varierende omfang som konfliktfyldt i forhold til etfagetisk normsæt. De etiske dilemmaer retter sig modflere af de professionsetiske aspekter.Disse konflikter eller dilemmaer bliver sjældent genstandfor mere grundige kollegiale drøftelser, hvor grundlæggendeværdier og normer bliver sat på dagsordenen.I det følgende vil vi pege på områder, der af lærere,pædagoger og andre fagpersoner kan opleves sometiske dilemmaer.Eksempler på etiske dilemmaerFormål med elevbeskrivelsenI arbejdet med at indsamle viden og efterfølgendeudarbejde elevbeskrivelser kan peges på, at det ofte ikkeer klargjort, med hvilket formål beskrivelsen skal udarbejdes.Beskrivelserne udarbejdes undertiden – menselvfølgelig ikke altid – som led i de rutiner, som følgerarbejdet med eleverne og familierne på de enkelte skoler.Det kan opleves som uetisk, hvis beskrivelsernesformål enten er fraværende eller ikke er klargjort.Beskrivelsen, og de deraf afledte mål og planer, erfor læreren/pædagogen forbundet med et ansvar for attræffe valg og sætte udviklingsmål på andre menneskersvegne. Handlinger i den forbindelse afspejler formentligaltid det, der oven på de yderste anstrengelser efterindsigt og allerbedste overbevisning anses for at værei elevens interesse.Men at beskrive andre er samtidig forbundet med enrisiko for overskridelse af elevens og familiens integritet,her forstået som de usynlige grænser eller den indrecirkel, som hvert enkelt individ har ret til at have ogværne om. Respekt for den personlige og menneskeligeværdighed – centrale etiske værdier – er i fokus her.Dette kommer i særlig grad til syne i forbindelse med debegrundelser, der gives for at gå tæt på i en individuelbeskrivelse af en elev.Dilemmaet mellem elevens behov for udvikling ogrespekt for den personlige integritet accentueres yderligere,når eleven fx i den vidtgående specialundervisningikke selv kan inddrages i fuldt omfang.Sprog og objektgørelseElevbeskrivelsen befinder sig i et spændingsfelt.På den ene side eksisterer der i den pædagogiske verdenen tradition for testning og diagnosticering af eleversvanskeligheder. Her arbejdes der ud fra et naturvidenskabeligtideal om objektivitet.På den anden side eksisterer der en tradition for atafdække den enkelte elevs potentialer og muligheder gennemen beskrivelse, hvor elevens samspil med omgivelserneer i centrum. Her arbejdes ud fra et humanistiskideal, hvor det subjektive element er i fokus.Man kan tale om et mangelparadigme overfor et vækstparadigme*.Et mangelparadigme sætter etiketter påmennesker og diagnosticerer gennem brug af tests. Der erfokus på elevens svagheder. Et vækstparadigme undgåretiketter og bedømmer menneskets behov gennem enautentisk vurdering i naturlige situationer. Der er fokuspå elevens styrkesider.* T. Armstrong: Mange intelligenser i klasseværelset. Adlandia 1998.