At beskrive, sætte mål og lægge planer

275. Modeller for elevbeskrivelserog undervisningsplanerHvordan afspejles vores menneskesyn i den model, vi vælger at arbejde ud fra? Hvordan kommer voresfaglighed til syne i den model, vi vælger? Der er mange spørgsmål til overvejelse, før man vælger sinbeskrivelsesmodel. I dette afsnit problematiseres nogle vigtige begreber, som skal overvejes i denforbindelse. Arbejder vi ud fra et vækstparadigme eller et mangelparadigme? Begreberne kompetencerog potentialer. Begreber, der skal undgås: „fyordsliste“. Endelig gives konkrete eksempler på modeller:Planlægningscyklus, pædagogisk kortlægning, samt eksempler fra nogle af specialskolerne.MODELLER FOR ELEVBESKRIVELSER OG UNDERVISNINGSPLANERVi betragter undervisning dels som planlægning og systematiseringaf aktiviteter i et samarbejde mellem lærereog elever, dels som arbejdet med aktiviteterne, hvorvedeleven gennem lærerens påvirkning og det socialesamspil i gruppen får øget sin indsigt og sine handlemuligheder.Vi betragter læring som varige ændringeraf handlemuligheder forårsaget af en vekselvirkningmellem barnet og miljøet.BaggrundI 1996 udgav Undervisningsministeriet Temahæfte 16 omat lave individuelle undervisningsplaner. Hæftet er etinspirationshæfte og knytter sig til specialundervisningsbekendtgørelsenaf 1990. Hæftet kan betragtes som enslags værktøjskasse. I nugældende vejledning nr. 82 omfolkeskolens indsats overfor elever, der kræver en særlighensyntagen eller støtte, henvises til temahæftet.Præmisserne for værktøjerne er, at der ikke findespædagogiske udviklingsmuligheder i en undervisning,der tager udgangspunkt i det, eleven ikke kan. Undervisningenmå i stedet tage udgangspunkt i det, elevenkan, og kan bruge til at lære mere af.På amtets specialskoler udføres der allerede et omfattendearbejde med at udarbejde elevbeskrivelser. Dettefremgår også tydeligt at F-2000 rapporten „Udfordringerfor den enkelte elev*“. Der er simpelthen en årelang traditionfor at tage udgangspunkt i den enkelte elevs behovog forudsætninger.Beskrivelserne udarbejdes på baggrund af dispositioner,der omfatter mangfoldige udviklingsområder.Der er dog på amtets skoler meget forskellige traditionerfor beskrivelser og undervisningsplaner.På nogle skoler har man besluttet én bestemt modelmed tydelige retningslinier. På andre har nogle lærereselv udviklet en praksis, som mange, men måske ikkealle, følger. Og nogle steder er det op til den enkelte atbeslutte en form.På nogle skoler skrives der meget, og meget fyldigt omden enkelte elev. Det er som om, der mange steder er enuskreven ambition om at beskrive udførligt. Selvom derskrives meget, kan man godt som læser af og til blive lidt* Udfordringer for den enkelte elev – En undersøgelse af indsatsen på seks amtskommunale folkeskoler. Københavns Amt Kulturel forvaltning 2000.