At beskrive, sætte mål og lægge planer

når det handler om lukkede mål. Denne diskussion harværet rejst i temagruppernes arbejde. Nogle deltagere harpåpeget, at ordet „indsatsområde“ er et bredere ord endmål, og at det derfor i forhold til specialskolernes eleverforekommer mere anvendeligt.Følgende model* kan skabe overblik over de forskelligemåltyper:Adfærdsmål:Elev ––––––––– Middel ––––––––––– Resultat = målProblemløsningsmål:Elev ––––––––– Opgave ––––––––––– KriterierResultatEkspressive resultater:Elev ––––––––– Aktivitet, –––––––––– Resultatrig på mulighederArbejde med målfastsættelse i forbindelse med handleplanerskal kunne rumme begge synsvinkler. Det vilafhænge af de overordnede mål og perspektiver, hvilketudgangspunkt der er mest hensigtsmæssigt.Det er dog ikke efterstræbelsesværdigt at lade denspecialpædagogiske arbejdsproces være styret for megetaf målhierarkier og målnedbrydning, selvom det umiddelbartsynes at være en form, der lettest lader sig håndtereog efterfølgende dokumentere.Ved målhierarkier skal forstås, at der ud fra overordnedemål udvikles delmål og derefter arbejdsmål – atman går fra en overordnet langsigtet målfastsættelse tilen mere konkret og kortsigtet målbeskrivelse.Hvis målet for den pædagogiske aktivitet er af holdningsprægetog problemløsningsorienteret karakter, ellerdet drejer sig om ekspressive aktiviteter, kan en sådanmålnedbrydning være direkte ødelæggende. Omvendtkan en del af specialskolernes arbejde med børn og unge,der opleves at gøre meget små fremskridt, med fordelprofitere af en præcis og dokumenterbar målfastsættelse.De professionelle lærere og pædagoger må være istand til at foretage dette skøn i forbindelse med denpædagogiske tilrettelæggelse.En del af amtets skoler arbejder allerede medmodeller for målhierarkier, der opererer med forskelligeniveauer af mål.Et eksempel:På en skole udarbejdes en individuel plan for undervisningenog det socialpædagogiske tilbud på baggrund afden omfattende elevbeskrivelse og de korte evaluerendestatuspapirer.Systematikken ser således ud, her på baggrund af detudvalgte delområde sprog/kommunikation:1. Nævn kort hvilke „fag“ på elevens skema, derhører til dette område.2. Specifikke mål.Hvilke præcise mål stilles der op for eleven foren given periode, fx indlæring af 5 vokallyde indenjul eller lignende?3. Metode.Et detaljeret eksempel på tilrettelæggelse af forløb.Et andet eksempel:På en anden skole arbejder man med følgende modelfor målformulering:1. ElevenMål: At øge hans forståelse for socialt samspil.Delmål: At stoppe hans drillerier og larm i klassen.At være ikke-styrende i relationssammenhænge.Handleplan: Ros, når det lykkes.Gennem samtale øge hans forståelse for egenandel i konflikter.Flere modeller – til inspirationEn ofte anvendt model**, der fokuserer på det dynamiskeaspekt af undervisningsplanlægning ser således ud (senæste side):Modellen viser, at opstilling af mål, der sættes i relationtil elevens/klassens forudsætninger, må danne baggrundfor planlægning af aktiviteter. Der må foregå enløbende evaluering af processen.Den løbende vurdering giver anledning til opstilling afnye mål og til at justere undervisningsaktiviteterne.* Eisner, fra Nordahl og Overland: Individuelle opplæringsplaner.** Fra: O. Harrit m.fl: Undervisningdifferentiering i skolen. Uvm. 1993.