At beskrive, sætte mål og lægge planer

sig forventninger fra omgivelserne, som mere er i overensstemmelsemed den fysiske end den psykiske udvikling.Læreren fortæller, at hun pludselig ser eleven og barnet ieleven i en sammenhæng, hun havde glemt. Et barn, hvisudviklings- og levealder ikke følges ad på almindelig vis. Etforhold, som hun selvfølgelig godt vidste, men alligevel blevmindet om gennem tolkning af elevens tegning. Hendesåbenhed kaldte på andre forventninger og handlinger, og etnyt samspil kunne etableres.En lærer fortæller: I en skole for elever, der er døvblinde,arbejdes der med videodokumentation. Dokumentationenbruges i forhold til forældresamarbejde til at visualiserestjernestunder med eleverne, men også som et middel til atdokumentere elevernes udvikling.Lærere og pædagoger beslutter sig for at fokusere på etbestemt funktionsområde – fx undersøgelse af en eventuelhørerest. Der optages en lang videosekvens, hvor samspilmellem lærer – pædagog og elev er i centrum. Videoen visesi teamet og drøftes efterfølgende. En sådan gennemgangviser som oftest nye små betydningsfulde ændringer i elevensudviklings- og læringsmønstre. Ændringer, som kunkan opdages og registreres gennem en minutiøs og tidkrævendevideoanalyse.HandlemulighederInspiration til forskellige metoder til iagttagelse medhenblik på dokumentation.Generelt kan man tale om:– usystematiske overfor systematiske metoder– kvantitative overfor kvalitative metoder– deltagende overfor ikke-deltagende metoderDer kan desuden opereres med fire hovedkategorieraf metoder:– Observation– Interview/samtale– Uformelle prøver – tests– Standardiserede prøver og testsFølgende ideer til iagttagelsesmetoder vil især omhandlesystematiske, kvalitative og deltagende tilgange.Generelt om observationNår man observerer, indebærer det at se, hvad eleven gøralene og i samspil med andre og forsøge at nærme sig elevensverden.Iagttagelse af enkeltelever, grupper af elever, læringsstrategier,relationer og samspil kræver et begrundet valgaf fokus, hvis den viden, der erhverves, skal danneudgangspunkt for pædagogisk tilrettelæggelse og forandring.Den systematiske observation giver i specialpædagogisksammenhæng vigtige informationer med henblik påudarbejdelsen af den individuelle elevbeskrivelse oghandleplan.Den systematiske observation har altså:– et klart fokus og mål– følger en plan– udvælger en eller flere metoderObservatørens subjektivitet, forstået som personligemeninger og tolkninger, begrænses gennem en adskillelseaf beskrivelse og tolkning.I beskrivelsen registreres så vidt muligt det, der sker.Dernæst foretages en tolkning. Observatøren må værebevidst om egne briller, det vil sige tidligere erfaringer ogforforståelse, forudfattede meninger, overføringer, forventningerog andre mulige fejlkilder.Eksempel: Peter ser ud af vinduet (beskrivelse).Peter er uinteresseret i undervisningen (tolkning).I registreringen tilstræbes det at undgå værdiladedebeskrivelser som fx:Han var aggressiv, destruktiv, doven, venlig, genert.Elevens adfærd forsøges observeret objektivt, men tolkesefterfølgende subjektivt.En observation kan tage udgangspunkt i følgendecentrale spørgsmål:– Hvilke spørgsmål ønskes der svar på?– Har observatøren givet det udviklingsområde, der skalobserveres, en funktionel definition?– Skal et omfattende og sammensat udviklingsområdeobserveres?– Drejer det sig om et mere begrænset udviklingsområdeeller en del af et udviklingsområde?