The Jeremiad Over Journalism

i Danmark, oparbejdelsen af personlige kontakter samt trusler om at afskære fremtidig assistance i
forbindelse med interviews, forsøgte amerikanske embedsmænd at påvirke dansk journalistisk
dækning. Denne overførsel af amerikanske synspunkter blev opfattet som yderst succesful af
amerikanerne især i 1950erne, hvor de ofte kunne konstatere at deres nyhedsblad havde en meget
direkte indflydelse på danske avisers artikler om USA.
I forhold til transnationale initiativer viser denne afhandling, baseret på materiale fra Fulbright
Kommissionen og Danmark-Amerika Fondet, at uddannelsesmæssig udveksling mellem Danmark
og USA havde en stor indflydelse på de danske journalister, som var afsted. Niveauet på de
journalistiske uddannelser i USA opfattedes ofte som værende højere end i Danmark, hvilket var
med til at påvirke de studerendes opfattelse af journalistik og samtidig medvirkede journalisternes
udvekslingsopmold til at give et mere nuanceret billede af USA.
Via en gennemgang af fagbladet Journalisten viser denne undesøgelse konkret, hvordan processen
omkring tilegnelsen af amerikanske metoder som New Journalism og ―investigative reporting‖
foregik i 1970erne og 1980erne. Yderligere viser denne del af afhandlingen, hvordan USA blev
opfattet af danske mediefolk som et sted, hvor fremtidens journalistiske udvikling kunne opleves.
Resultaterne fra indholdsanalysen, som er baseret på 876 artikler udgivet i løbet af ni forskellige
danske og amerikanske valgkampe, viser at udvalgte danske aviser øgede deres dækning af politiske
substantielle emner på forsiden mellem 1971 og 2001. Yderligere indikerer indholdsanalysen, at
danske journalister på undersøgelsens udvalgte aviser har tilegnet sig idealet om balance af
synspunkter i politisk journalistik.
Der er således i denne undersøgelse ikke belæg for hypotesen om, at amerikanisering fører til
mindre fokus på politisk indhold. Til gengæld så underbygger indholdanalysens resultater
antagelsen om at dansk politisk journalistik er blevet mere neutral og balanceret efter partipressens
afvikling i 1970erne.
Afhandlingens resultater betyder i praktis, at brugen af begrebet amerikanisering må nuanceres.
Amerikaniseringsprocesser er mere komplekse end det ofte antages, og bør derfor som minimum
analyseres fra både et afsender og et modtager perspektiv.
Derudover så antyder indholdsanalysen og nyere forskning, at det danske mediemarked er mindre
kommercialiseret, end det kunne forventes ud fra lignende studier foretaget i USA. Den direkte og
261