The Davis Strait - DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
The Davis Strait - DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
The Davis Strait - DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Miljø</strong>et<br />
Det pelagiske miljø<br />
De fysiske <strong>for</strong>hold i vurderingsområdet er kort beskrevet med fokus på ocean<strong>og</strong>rafi<br />
<strong>og</strong> is<strong>for</strong>hold. Den sydlige del af området er normalt isfrit året rundt,<br />
med udtagelse af de mest vestlige dele. Den nordvestlige del af vurderingsområdet<br />
er sædvanligvis isdækket fra omkring februar til april. Af <strong>og</strong> til <strong>for</strong>ekommer<br />
der isbjerge i området, hyppigst senvinter <strong>og</strong> <strong>for</strong>år. Isfjelde ses<br />
d<strong>og</strong> sjældent nord <strong>for</strong> Fyllas Banke. Dette skyldes strøm<strong>for</strong>hold, bathymetri<br />
<strong>og</strong> den lange afstand til produktive isbræer.<br />
Offshore-bankerne i Sydvestgrønland hører til blandt de vigtigste karakteristika<br />
<strong>for</strong> havmiljøet i vurderingsområdet. En høj vandgennemstrømning<br />
over disse <strong>for</strong>holdsvis lavvandede områder <strong>for</strong>årsager en kraftig opstigning<br />
af næringsrigt vand, som skaber basis <strong>for</strong> en langvarig høj primærproduktion.<br />
Bankerne er sædvanligvis helt eller delvis isfrie (løst drivis) året rundt,<br />
med undtagelse af Store Hellefiskebanke i den nordlige del af vurderingsområdet.<br />
Den høje primærproduktivitet på bankerne opretholdes i op til flere<br />
måneder længere end på dybere offshore lokaliteter. En anden vigtig<br />
egenskab <strong>for</strong> området er overgangszonen, hvor arktiske <strong>og</strong> tempererede<br />
havstrømme mødes. De fysiske processer der er <strong>for</strong>bundet med frontzonerne<br />
påvirker planktonorganismerne på <strong>for</strong>skellig vis, herunder næringstilgangen<br />
<strong>og</strong> dermed niveauet <strong>for</strong> primær- <strong>og</strong> sekundærproduktion samt<br />
plankton<strong>for</strong>delingen. Desuden adskiller havvand fra de mere kystnære områder<br />
sig fysisk <strong>og</strong> kemisk fra det mere oceaniske vand, idet det opblandes<br />
med ferskvand fra oplandet.<br />
Vurderingsområdet er beliggende inden<strong>for</strong> det subarktiske område. Det pelagiske<br />
miljø i offshore områderne er dårligt undersøgt, men ud fra oplysninger<br />
fra fiskebankerne samt andre områder i Grønland, er det pelagiske<br />
miljø i vurderingsområdet karakteriseret ved lav biodiversitet - men ofte talrige<br />
<strong>og</strong> tætte koncentrationer af de tilstedeværende populationer, en relativ<br />
simpel fødekæde fra primærproducenter til topprædatorer <strong>og</strong> n<strong>og</strong>le få arter<br />
der spiller en nøglerolle i det økol<strong>og</strong>iske system. Den mest markante økol<strong>og</strong>iske<br />
begivenhed i det marine miljø er <strong>for</strong>årsopblomstringen af fytoplankton,<br />
som udgør primærproducenterne i fødekæden. Disse græsses af<br />
zooplankton, inklusiv de vigtige Calanus vandlopper (primært C. finmarchicus),<br />
som udgør nøglearter i det marine økosystem.<br />
Bentisk fauna <strong>og</strong> flora<br />
Den bentiske makrofauna konsumerer en betydelig del af den tilgængelige<br />
primærproduktion <strong>og</strong> udgør til gengæld vigtige fødeemner <strong>for</strong> fisk, havfugle<br />
<strong>og</strong> havpattedyr. Der findes kun få makrofauna studier fra vurderingsområdet<br />
<strong>og</strong> generelt mangler der viden om den rumlige <strong>og</strong> tidsmæssige variation<br />
i samfundsstrukturen, viden fra særlige habitattyper <strong>og</strong> fra offshore områderne.<br />
Makroalgerne findes langs kystlinjen, tilknyttet hård bund, <strong>og</strong> kan<br />
<strong>for</strong>ekomme på mere end 50 m dybde. Biomassen <strong>og</strong> produktionen af litorale<br />
<strong>og</strong> sublitorale makroalger kan være betydelig <strong>og</strong> dermed vigtig <strong>for</strong> de højere<br />
trofiske niveauer i fødekæden. De kan fungere som substrat <strong>for</strong> fastsiddende<br />
organismer, yde beskyttelse mod prædation, udtørring, strøm <strong>og</strong> bølgeslag<br />
eller som direkte føde emne. I det aktuelle område er viden om makroalgernes<br />
diversitet meget begrænset <strong>og</strong> makroalgernes artssammensætning, biomasse,<br />
produktion <strong>og</strong> rumlig variation er stort set ukendt.<br />
19