The Davis Strait - DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

dybde, kan muligvis ændre på konklusionen om primærproduktion og
zooplankton, såfremt et lignende stort undersøisk olieudslip skulle ske i
vurderingsområdet. Det er dog endnu for tidligt at drage konklusioner på
baggrund af uheldet i den Mexicanske Golf, idet den tilgængelige videnskabelige
information herfra endnu er begrænset. Det er dog givet, at et stort
undersøisk olieudslip på størrelse med det i den Mexicanske Golf, må forventes
at have større påvirkninger end et overfladesplid, for primærproduktionen,
zooplankton og fiske/reje-larver.
Fisk og krebsdyr larver
Generelt er æg og larver fra fisk og krebsdyr mere sårbare overfor olie end
de voksne individer og bestandene kan potentielt blive påvirket med reduceret
rekruttering og efterfølgende konsekvenser for bestandsstørrelser og
fiskeriudbytte i en årrække. Atlantisk torsk er særlig sårbar, fordi dens æg
og larver kan være koncentreret i de øverste 10 m af vandsøjlen, hvorimod
f.eks. larver af rejer og hellefisk normalt går dybere og derfor er mindre udsat
overfor skadelige koncentrationer af olie på havoverfladen. Et meget
stort undersøisk udslip med store lommer af olie fordelt i vandsøjlen, kan
dog eksponere æg og laver overfor olie i store områder og dybdeintervaller
og kan potentielt påvirke rekrutteringen og bestandsstørrelsen af arter som
rejer, hellefisk, krabber og tobis.
Bundfauna
Bundlevende organismer som muslinger og krebsdyr er sårbare overfor
oliespild, om end der ikke forventes nogen effekter på det åbne hav, med
mindre olien synker til bunden. På lavt vand (< 10-15 m) kan høje toksiske
koncentrationer af olie nå havbunden, med mulige konsekvenser for den lokale
bundfauna og de arter der udnytter disse, særligt almindelig ederfugl,
kongeederfugl, havlit, remmesæl og hvalros. Et stort undersøisk olieudslip
vil også kunne påvirke bunddyrene på dybt vand.
Voksne fisk
Der forventes ikke påvirkninger fra et overfladespild på voksne fisk i det
åbne hav. Et stort undersøisk ’blow-out’ vil derimod godt kunne ramme pelagiske
og bundlevende fisk langt til havs, enten direkte eller indirekte gennem
fødekæden. Hellefisk vil være udsat på begge måder, idet de bevæger
sig op fra havbunden for at søge føde i de pelagiske vandmasser. Situationen
er mest kritisk for det kystnære område, hvor store og toksiske koncentrationer
af olie kan opbygges i beskyttede bugter og fjorde og resultere i høj
dødelighed blandt fiskene (se ovenstående).
Fiskeriet
Et oliespild på det åbne hav vil primært påvirke fiskeriet gennem midlertidige
forbudszoner, som skal forhindre fangst af kontaminerede fisk. Varigheden
af sådanne forbudszoner vil afhænge af varigheden af olieudslippet,
vejret og andet. Udenskærsfiskeriet efter hellefisk er stort i vurderingsområdet
og eventuelle forbudszoner vil sandsynligvis også omfatte canadiske fiskeområder
vest for vurderingsområdet. Dette skyldes, at hellefisk kan bevæge
sig over store afstande på forholdsvis kort tid og der er således risiko
for, at kontaminerede fisk (med afsmag – ”tainted”) fanges langt fra det oprindelige
olieudslip.
Vurderingsområdet er også et af de vigtigste fiskeområder i Grønland for rejer
og krabber. Forbudszoner kan ligeledes medføre betydelige økonomiske
tab for dette fiskeri.
27