The Davis Strait - DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
The Davis Strait - DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
The Davis Strait - DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Fangst <strong>og</strong> udnyttelse<br />
Menneskelig udnyttelse af de naturlige resurser er udbredt i hele området;<br />
fritidsfangst <strong>og</strong> erhvervsfangst i mindre skala er udbredt i det kystnære område,<br />
mens et betydeligt kommercielt fiskeri <strong>for</strong>egår udenskærs. Da det meste<br />
af det kystnære område normalt er isfrit året rundt, er fangstmulighederne<br />
<strong>og</strong>så gode det meste af året, om end der er fangst<strong>for</strong>bud i visse perioder.<br />
Havfugle er blandt de vigtigste resurser <strong>og</strong> bliver skudt i et betydeligt antal.<br />
Polarlomvie <strong>og</strong> ederfugl er de mest eftertragtede arter <strong>og</strong> i 2008 blev henholdsvis<br />
35.000 <strong>og</strong> 11.000 fugle rapporteret skudt i vurderingsområdet. Sæler<br />
bliver <strong>og</strong>så skudt/fanget i stort antal. Skindene bliver solgt <strong>og</strong> klargjort<br />
til det internationale marked på et garveri i Sydgrønland, mens kødet konsumeres<br />
lokalt. Den vigtigste art er grønlandssæl <strong>og</strong> der rapporteres årligt<br />
en fangst på ca. 30.000 dyr i vurderingsområdet. Hvalros, hvidhval <strong>og</strong> narhval<br />
nedlægges vinter <strong>og</strong> <strong>for</strong>år i den nordlige det af området <strong>og</strong> er reguleret<br />
af kvoter. Desuden nedlægges marsvin, vågehval, finhval <strong>og</strong> pukkelhval i<br />
området, hvoraf fangsten af de to førstnævnte udgør langt den største andel.<br />
Vågehval, finhval <strong>og</strong> pukkelhval er underkastet fangstkvoter, bestemt af<br />
IWC. Isbjørn skydes fåtalligt i den nordlige del af vurderingsområdet <strong>og</strong> reguleres<br />
ligeledes af kvoter.<br />
Det kommercielle fiskeri repræsenterer det vigtigste eksporterhverv i Grønland<br />
<strong>og</strong> i 2009 udgjorde det 88 % af Grønlands eksportindtægt (1.7 milliard<br />
DKK). Hellefisk, rejer <strong>og</strong> krabber er de primære arter der udnyttes kommercielt<br />
i vurderingsområdet <strong>og</strong> de årlige fangster udgør en stor andel af de totale<br />
fangster i Grønland. Torskefiskeriet er vokset inden<strong>for</strong> det seneste årti,<br />
men rekrutteringen til bestanden er meget ustabil. Sammenlignet med tidligere<br />
(1960’erne), er de nuværende fangster af torsk ubetydelige; i 2009-10<br />
var der helt lukket <strong>for</strong> udenskærsfiskeri efter torsk i vurderingsområdet. I<br />
det kystnære område pågår et mindre fiskeri, som fritidsfangst eller kommerciel<br />
fangst, af arter som stenbider, havkat, rødfisk, torsk, fjordtorsk, lodde,<br />
fjeldørred <strong>og</strong> laks.<br />
Turisme er en voksende industri i Grønland <strong>og</strong> udgør nu det tredjestørste<br />
erhverv på landsbasis. Det samlede antal gæster i 2008 var 82.000 (eller<br />
250.000 overnatninger), hvoraf størstedel besøgte vurderingsområdet <strong>og</strong><br />
især Nuuk. Desuden bidrager krydst<strong>og</strong>tskibe med et større <strong>og</strong> større antal<br />
besøgende. Det kystnære område er meget væsentlig aktiv <strong>for</strong> turistindustrien.<br />
Klimaændringer<br />
Klimaændringer kan påvirke det marine økosystem markant, specielt i arktiske<br />
egne. Ændringer i <strong>for</strong>delinger <strong>og</strong> tætheder af nøglearter på <strong>for</strong>skellige<br />
trofiske niveauer, kan få drastiske konsekvenser <strong>for</strong> den økosystemstruktur,<br />
som de nu er en del af. Fangst <strong>og</strong> fiskeri vil højst sandsynligt blive påvirket.<br />
For n<strong>og</strong>le populationer vil klimaændringer virke som en ekstra stressfaktor,<br />
på linje med f.eks. jagt, <strong>og</strong> medføre en højere følsomhed over<strong>for</strong> oliespild.<br />
Andre populationer kan blive hyppigere <strong>og</strong> mere robuste over<strong>for</strong> oliespild,<br />
som en konsekvens af klimaændringer. Endelig er det sandsynligt at artssammensætningen<br />
vil ændre sig, eftersom n<strong>og</strong>le arter <strong>for</strong>svinder <strong>og</strong> andre<br />
kommer til som konsekvens af en nordlig <strong>for</strong>skydning i udbredelse.<br />
Kontaminanter<br />
Viden om baggrundsniveauer <strong>for</strong> kontaminanter, så som kulbrinter <strong>og</strong><br />
tungmetaller, er væsentlig <strong>for</strong> at kunne vurdere sårbarheden <strong>og</strong> de miljømæssige<br />
konsekvenser af olieaktiviteter.<br />
21