The Davis Strait - DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

24
ændre fordelingen af kornstørrelser på havbunden og påvirke bundfaunaen
i nærheden af udledningsstederne.
De udledninger som imidlertid giver størst årsag til bekymring, er produktionsvand
(som er vand der pumpes op sammen med olien) som kan indeholde
rester af olie. Nyere undersøgelser indikerer at selv små mængder af
olie kan påvirke fugle, fisk og primærproduktionen. Den mest oplagte måde
at undgå sådanne effekter, er at rense produktionsvandet bedre inden det
udledes, eller endnu bedre at pumpe vandet tilbage i produktionshullet,
som det er praksis i Lofoten-Barentshavet.
Udledninger af ballastvand medfører en risiko for at introducere ikkehjemmehørende
eller invasive arter. Derfor skal ballastvand behandles og
udledes efter særlige regler. Dette er endnu ikke et stort problem i Arktis,
men risikoen vil stige i takt med klimaændringer og den mere intensive trafik
af tankskibe som opstår ved et producerende oliefelt.
Udvikling af et oliefelt og produktionen af olie er meget energikrævende og
aktiviteten vil bidrage markant til Grønlands udledning af drivhusgasser. Et
af de store norske oliefelter udleder i dag således mere end dobbelt så meget
CO2 som hele Grønland tilsammen.
Støj
Støj fra boringer og positionering af maskinel, som vil fortsætte i udvikling
og produktionsfasen, kan potentielt føre til permanente tab eller forskydninger
af vigtige sommerhabitater for hvalerne, særligt hvis flere produktionsfelter
er aktive samtidig. Støj fra skibe (inkl. isbrydere) og helikoptere, nu
mere permanente end i efterforskningsfasen, kan påvirke både havpattedyr
og havfugle. De mest sårbare arter i vurderingsområdet er de kolonirugende
havfugle, grønlandshval, narhval, hvidhval, vågehval, finhval, marsvin og
hvalros – arter som muligvis forbinder støj med negative begivenheder, så
som jagt. Traditionelle fangstområder kan også blive påvirket. Brug af faste
flyveruter og –højder vil minimere påvirkningerne fra helikopterstøj.
Placering af installationer
Placering af offshore installationer og etablering af infrastruktur kan lokalt
påvirke artssamfund på havbunden og der er en risiko for at ødelægge vigtige
fourageringsområder - hvalros er sårbar, om end de hovedsageligt forekommer
i den nordlige del af vurderingsområdet. Fourageringsområder for
overvintrene kongeederfugle på fiskebankerne (særligt Fyllas Banke) er også
følsomme. Installationer i land kan lokalt påvirke ynglende fugle, hindre
fjeldørreder vejen til visse elve, ødelægge den kystnære flora og fauna, samt
påvirke det æstetiske indtryk af det uberørte landskab. Sidstnævnte kan få
betydning for turismen.
En særlig påvirkning af fiskeriet er de sikkerheds/afspærringszoner (typisk
500 m) som etableres rundt om midlertidige eller permanente offshore installationer.
Disse vil få en betydning, i de områder hvor der fiskes intensivt
efter hellefisk og rejer.
Oplyste installationer og flares (gasflammer) kan tiltrække havfugle når det
er mørkt og der er en risiko for at specielt ederfugle og måske søkonger kolliderer
med installationerne.