ALS FORUM - ALS Gruppen Vestjylland

fly opp til disse sagnomsuste trakter, men jeg er simpelthen for svak i
bena. Selv den lille plastikk krakk er til ingen nytte. Det er umulig å
komme på plass i sjøflyet. Så får det være, i stedet lære å akseptere alt
jeg ikke lenger kan gjøre, uten å furte. Heller glede meg med livet der jeg
kan.
Lik humlen der den bugner tung over maskinmesterens stakitt, testimonium om
hjemmebrygget øl og gode stunder ved arbeidsdagens slutt. Pågående
restaurerings prosjekt ved North Pacific Cannery Village Museum er gull
verd. Biller meg inn å ha delt spinatsalat med Popeye, the sailor man. Og
endelig, her ved vesterledens ende lyner ravnenålen ved mitt hjerte.
Suveniren er hamret ut i sølv hvor morgenrøden leker seg med blanke
vingefjær.
" Spørsmålet om livets mening er ikke punktum ved livets slutt men
begynnelsen av en dypere livserfaring.
Det er et lys hvis kilde vi ikke ser men i hvis utstråling vi lever - om
enn vi gleder oss i dets ufattelige mangfold eller lider under dets
ufattelige avgrunn.
Å være i konstant berøring med dette mysteriet er det som gjør oss til ekte
mennesker. "
Sitatet er hentet hos Vaclav Havel.
Kjærlig hilsen Wenche
2.
Vedr. Falck hjælp.
Fredag den 21 august ringede vi til Falck for at bede om hjælp til at løfte
elkørestolen op på 1. sal.
Vi var inviteret til 60 års fødselsdag. Verner ville meget gerne deltage, men
problemet var, at lokalet
lå på 1. sal. Vi har abonnement på Falck, og bruger dem næsten ikke, så det
måtte de kunne klare
for os.
Efetr lidt polimik frem og tilbage - noget med at abonnementet ikke dækkede den
slags o.s.v. - fik
jeg den besked at de nok skulle hjælpe os, jeg forklarede nøje hvori hjælpen
skulle bestå, Verner
skulle løftes op på 1. sal evt. seperat og bagefter den elektriske kørestol som
vejede 125 kg ca.. Det
var iorden og tid og sted blev aftalt.
Fredag den 28. august hvor festen skulle finde sted, ringede jeg kl. ca. 11.00
om formiddagen til
stationen i Odense, lige for at tjekke at alt var i orden. Jeg pointerede
kraftigt at der var tale om
elkørestol på over hundred kg. Det var skrevet ned og alt iorden, sagde de. Fint
- så ingen
problemer tænkte jeg! Men god´ morgen.
Den 28. august kom vi til aftalt tid og sted, og Falck kom da også ca. 5 min.
senere, 2 mand. Men
problemet var at de ikke måtte løfte, og de havde ikke den anordning med som
kunne køre på
trapper. De gik tilbage til deres bil, og ringede rundt til forskellige steder,
imedens sad Verner så ude
i kulden, og der gik lang tid, så fandt de ud af at bære Verner op på en
sidesele, som han næsten
ikke kunne sidde på, hans arme kan jo ikke holde nogen steder, og han hoppede op
og ned, men op
kom han dog, sat på en almindelig stol, meget bleg og rystet. Falckfolkene