ALS FORUM - ALS Gruppen Vestjylland

3.
HVILKEN "HERLIG" MORGEN
Man er et utaknemligt skarn, hvis ikke man synes, at efterfølgende
episode er den perfekte start på en ny dag.
Jeg er gennem længere tid blevet indprentet af *Jytte, at når jeg
skal på toilettet "skide" hurtigt, må og skal jeg kun sige NU, så vil der aldrig
opstå nogen
misforståelser, påstår selv samme Jytte.
Jeg vågner før klokken seks, og skriger så højt jeg kan NU! Hvad sker
der? Jo Jytte står op, går på badeværelset og gør sit eget toiletbesøg,
hvorefter hun kommer ind og
spørger, om jeg skal vendes.
Desperat af "trykket" siger jeg, som jeg er blevet opdraget til kun
ordet NU, samtidig udførtes vilde kast med hovedet i retning af toiletstolen.
Hun tager sig god tid til
placering af mit mobile toilet og spørger endda, om det nu står godt nok. Svare
tør jeg ikke bruge
kræfter på og siger bare NU..nu...
Pludselig går det op for Jytte, hvad der egentlig er grunden til
hendes vågne tilstand, og jeg bliver hurtig forflyttet, men... desværre bare
**lidt for sent.
Jeg har tit sagt, at det mest ynkelige syn er blikket i øjnene på en
hund, som krumrygget sidder og trykker for at komme af med noget. Sådan følte
jeg mig. Skamfuld,
magtesløs og ked af det, oven i købet uden at føle mig færdig.
Ind kommer to søde morgenfriske piger, som kun vil mig det godt.
Overhovedet ingen tvivl om det.
De spørger: Om jeg er færdig, hvortil jeg ryster på hovedet og siger
nej. De konstaterer: Det er godt, vil du i seng igen? Panikken sætter ind..,
nej nej jeg er ikke
færdig og kan slet ikke følge trop, med alle de spørgsmål der fyres af.
Bedre bliver det ikke, da der samtidig spørges fra begge ender. Fra
bagenden: Vil du gerne have, at jeg mærker efter med en finger, om der er mere i
tarmen? Fra
forenden: Vil du have din pille nu?
Ja..., men det var mere, end selv jeg kunne klare. En der prøver at
tvinge en pille ind i den ene ende, og en der er klar til at gribe den i den
anden ende. Jeg
sprællede og gryntede det bedste jeg kunne.
Denne sport går meget efter handicap.
Der er tider, hvor jeg føler, at jeg spiller med et for stort
"handicap". Så bliver jeg frustreret og stresset, hvilket måske opfattes som
vrede. Det er måske vrede, men
den er opstået på grund af afmagt.
Bagefter, da disse linier blev til, fik jeg mig et befriende grin.
Så hva' ska' jeg si'?
Ta' og ta' en slapper!
Derfor prøv at bære over, det er ikke altid så let at være Henning.
*(min hustru)
**(et par indvundne sekunder og alt havde været fint)
4.
Subject:
; ALS Forum
Date:
Mon, 16 Nov 1998 15:17:16 -0600
From: