Visitators rolle i den kommunale organisation

More documents

Recommendations

Info

Hjemmehjælperne diskuterer ikke det visiterede med brugerne, når disse eksempelvis ikke helt forstår omfanget af den hjælp, de er blevet tildelt sammenlignet med den hjælp, de har kendskab til, andre brugere har fået tildelt. Det er nemmere at sende den videre og sige – jamen jeg udfører bare, hvad jeg har fået ordre om. Dette demonstrerer den fremmedgørende effekt den bureaukratiske organisation kan have på medarbejderne. Arbejdsdelingen i en visiterende del, en planlæggende del og en udførende del giver hjemmehjælperen en oplevelse af, at hendes arbejdsopgave hos den enkelte bruger er løsrevet fra hjemmeplejens betydning i den større kommunale sammenhæng. Det er i overensstemmelse med intentionerne i BUM-organiseringen, at hjemmehjælperne kun skal forholde sig til løsningen af den bestilte opgave. Hjemmehjælperens justering af hjælpen. Ovenstående beskrivelse af hjemmehjælperens forhold til opgaveløsningen betyder langtfra, at hjemmehjælperne fralægger sig sit moralske ansvar overfor brugerne. Hjemmehjælperne mingelerer rundt med ydelser og tid for at få det hele til at gå op. Brugernes behov kan variere fra den ene dag til den anden, og kommer hjemmehjælperen fx et sted, hvor en bruger er syg eller ked af det, må hun bruge noget ekstra tid der. Så hjælper det altså ikke, at der står 10 minutter, hvis det er at fru Hansen har brug for en halv time, den dag du er der, og der er sket et eller andet. Situationer som disse løser hjemmehjælperne ved enten at vente med en opgave til en anden dag hos denne eller en anden bruger eller ved at gøre tingene hurtigere de næste steder. Der er ikke visiteret til uforudsete opgaver. Omvendt kan det også ske, at hjemmehjælperne laver lidt ekstra hos de brugere, de kommer fast hos, eller sætter sig ned og snakker i 10 minutter. Det betyder at nogle brugerne ikke altid modtager de ydelser, de ifølge visitationen er berettiget til, eller måske modtager ydelser, der ikke er visiteret. En undersøgelse af hjemmehjælpere, og deres syn på den hjælp de giver, viser en tilsvarende praksis. Hjemmehjælperne mener, de er rimeligt fleksible i deres arbejde, hvorved de forstår at gøre andet og/eller mere, end der står i visitationsaftalen (Jensen 2004a:49). Afvigelser med begrundelse skulle ifølge en gruppeleder korrekt registreres i systemet. For at spare tid, sker dette dog ikke, så længe hjælpen kan holdes inden for tidsrammen. Det usynlige arbejde dokumenteres således ikke. Med Milgrams forsøg i erindring kan den svækkede lydighed overfor det visiterede tilskrives hjemmehjælpernes nærhed til brugerne. Det moralske ansvar betyder, at brugernes aktuelle behov prioriteres til fordel for regeloverholdelsen. Der udvises fleksibilitet indenfor mulighedernes 101
grænser, hvilket kan aflaste systemet for uønsket medieomtale og anklager for ikke at leve op til sit ansvar overfor sine ældre brugere. Når hjemmehjælperne leverer noget andet end det visiterede, får det den praktiske hverdag til at hænge sammen. Det må dog samtidig betragtes som et problem i forhold til den ønskede styring af området, at en registrering af disse afvigelser er så tidskrævende, at den ikke foretages. Hjemmehjælperne ved godt, hos hvilke brugere, det kan lade sig gøre at skære i hjælpen uden at få utilfredshed. Nogen går meget op i tid og kværulerer meget, men det er ikke der, du skærer…. Især de helt gamle mennesker finder sig efter sigende i mange ting. Fleksibiliteten, som kan få tingene til at hænge sammen, får derved den utilsigtede virkning, at brugerne forskelsbehandles på baggrund af deres tendens til at beklage sig. Hjemmehjælpernes fleksibilitet i arbejdet og det, at (visse) brugere har en forstående holdning eller ikke magter at klage betyder, at visitatorerne ikke involveres hver gang en brugers tilstand og behov ændrer sig, og der sker forskydninger i levering af visiterede ydelser. Visitators justering af bevillinger. Hjælpen skal ifølge serviceloven løbende tilpasses modtagerens behov, og kommunen skal følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen forsat opfylder sit formål. 103 Der er ikke i lovgivningen fastsat regler om, hvor ofte hjælpen skal revurderes. Det personale, der udfører hjælpen, skal ifølge socialministeriets vejledning til loven indberette både bedring og forværring i modtagerens funktionsevne til forvaltningen, således at hjælpen kan justeres efter det aktuelle behov. 104 Når hjemmehjælperen gennem en periode oplever, at opgaverne ikke kan nås på den afsatte tid, meddeler hun det til gruppelederen, som herefter retter henvendelse til visitator. Når det udførerne personale reagerer, skal visitator altså ifølge serviceloven revurdere bevillingen, så hjælpen kan justeres. Dette sker i de fleste tilfælde uden revisitation hos brugeren, men ved en dialog med gruppelederen, hvor man som regel taler sig til rette om sagen. Undtagelsesvis bedes en udfører med på visitationsbesøg, hvis der er tale om særligt komplekse problemstillinger. Ifølge visitatorerne forventer det udførende personale at opnå det ønskede, hvad enten der er tale om op- eller nedjusteringer af hjælpen, og det er da også udførernes oplevelse, at deres anmodninger om ændringer imødekommes. Men visitatorerne holder på, at der skal en god begrundelse til at ændre bevilget hjælp. På den måde opretholder de deres rolle som myndighed i forholdet til udførerne. Der skal en begrundelse til. Vi giver ikke bare fordi, der er en gruppeleder, 103 Lov om social service § 75 stk. 2 og § 113 i (LBK nr. 280 af 05/04/05). 104 Vejledning om sociale tilbud til ældre m.v. Pkt. 61 (VEJ nr. 59 af 06/03/1998). 102
Page 1 and 2:
DEN SOCIALE KANDIDATUDDANNELSE SPEC
Page 3 and 4:
INDLEDNING Det kommunale ældre- og
Page 5 and 6:
Den ændrede organisation og admini
Page 7 and 8:
PROBLEMFORMULERING Det er visitator
Page 9 and 10:
proces, der skal forene politiske p
Page 11 and 12:
være almene og gives så objektivt
Page 13 and 14:
Effektivisering og afinstitutionali
Page 15 and 16:
mere effektiv arbejdsdeling med min
Page 17 and 18:
for at vurdere effekten af initiati
Page 19 and 20:
producerer en administrativ og mås
Page 21 and 22:
Den private sektors indtræden på
Page 23 and 24:
Efterhånden som udbygningen af vel
Page 25 and 26:
De ældre og handicappede borgere h
Page 27 and 28:
Det kan konstateres, at når det ve
Page 29 and 30:
udgangspunkt ikke de offentligt ans
Page 31 and 32:
Weber definerede bureaukratiet som
Page 33 and 34:
ydelsesbevilling. På leverandørni
Page 35 and 36:
almene ydelse er mere diffus og van
Page 37 and 38:
Bureaukratiet kan siges at medføre
Page 39 and 40:
organisationers mulige roller, 37 o
Page 41 and 42:
udvidede klagerettigheder. 41 Desud
Page 43 and 44:
denne situation udvikler, hvad der
Page 45 and 46:
esidder deres egen virkelighed. Soc
Page 47 and 48:
Idéen om den svækkede forforståe
Page 49 and 50:
Kvalitativ forskning accepterer pri
Page 51 and 52: Den kommunikative validitet drejer
Page 53 and 54: Afgrænsningen af analyseenheden er
Page 55 and 56: At der ikke kunne deltage udfører
Page 57 and 58: Fokusgruppeinterview er valgt som u
Page 59 and 60: Deltagerne i denne undersøgelse ha
Page 61 and 62: forståelse af, hvordan institution
Page 63 and 64: Kravene fra de fire instanser; love
Page 65 and 66: Lipskys studier af individets dilem
Page 67 and 68: politiske beslutninger om serviceni
Page 69 and 70: Visitator har som nævnt i forhold
Page 71 and 72: Sammenfattende viser analysen, at s
Page 73 and 74: visitationspraksis udmønter sig i
Page 75 and 76: Sammenfattende om lovens betydning
Page 77 and 78: edskabs definitioner og kategorier.
Page 79 and 80: til klager. I disse situationer mæ
Page 81 and 82: En visitator gør opmærksom på, a
Page 83 and 84: Samtidig lægger den omfattende dok
Page 85 and 86: elektroniske omsorgssystem, som giv
Page 87 and 88: forståelsen af forskelle i profess
Page 89 and 90: anbefaler brugeren at rette henvend
Page 91 and 92: I kontakten med brugeren, virker vi
Page 93 and 94: Visitators personlige holdning over
Page 95 and 96: lydighed, man så under nazismen. M
Page 97 and 98: med dem og så påvirke dem lidt, i
Page 99 and 100: kan resultere i, at de enten - med
Page 101: Det udførende led som instans Det
Page 105 and 106: visitator skal ud og vurdere, så h
Page 107 and 108: modtager, reducerer derfor i praksi
Page 109 and 110: Rollen som visitator er først og f
Page 111 and 112: Omstillingerne på det kommunale æ
Page 113 and 114: Brugernes indflydelse begrænser si
Page 115 and 116: om sig som følge af fortsatte poli
Page 117 and 118: af kommunernes kommende opgaver med
Page 119 and 120: REFERENCELISTE Abel-Smith, Brian an
Page 121 and 122: Ergoterapeuten (2005). Fælles spro
Page 123 and 124: Juul, Søren (1997). Solidaritet og
Page 125 and 126: Metodemagasinet (2003). Baggrunden
Page 127: Yin, Robert K. (1994). Case Study R
show all

Visitators rolle i den kommunale organisation

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?