Visitators rolle i den kommunale organisation

More documents

Recommendations

Info

ydelserne privat, eller at familien overtager disse (Lewinter 2003:9). I 1996 udliciterede Græsted- Gilleleje som den første kommune i Danmark dele af hjemmeplejen. Området var i 1990´erne præget af massiv mediekritik. Denne blev søgt imødegået ved stille krav til kommunerne om at udarbejde kvalitetsstandarder. Det skulle således blive åbenlyst for borgerne, at der var tale om politisk besluttede standarder for hjemmehjælpstilbuddet (Høeg 2003:15). Fra midten af 1990´erne gennemførte Socialministeriet en række projekter, som havde til formål at gøre kommunerne opmærksomme på, hvor vigtigt det var at styre hjemmeplejens ydelser, og som angav nogle idéer til, hvordan det kunne foregå. 19 Dette fulgtes op af kommunerne i 1997, hvor de opfordrede Kommunernes Landsforening til at udvikle fælles redskaber, der kunne beskrive og vurdere ydelserne på ældreområdet, men som samtidig kunne sikre det kommunale selvstyre og dermed den enkelte kommunes ret til selv at fastlægge det kommunale serviceniveau (Metodemagasinet 2003:19). Der var brug for redskaber, der kunne sikre mere ensartede visitationer indenfor den samme kommune. Inspireret af det norske program Gerix og med støtte fra Socialministeriet samt deltagelse af 30 kommuner i en toårig forsøgsperiode udvikledes det ”fælles sprog” (Ergoterapeuten 1999:10). I 1998 forelå det endelige Fælles sprog, som består af en model for funktionsvurdering, et katalog over brugerrettede ydelser og endelig nøgletal om personale, økonomi og boliger. Sproget skal sikre, at samarbejdspartnere på alle niveauer har det samme udgangspunkt for kommunikationen. Det bygger på ønsket om en standardiseret og IT-baseret registrering af borgernes funktionsevne og den kommunale ydelsestildeling på området. Det fælles sprog skal først og fremmest kunne anvendes af den enkelte kommune til intern styring, men også til sammenligning kommunerne imellem (Petersen 2003:33). Ifølge Kommunernes Landsforening gives der ikke entydige svar på, hvordan kommunerne skal indføre Fælles sprog. Den rigtige løsning må defineres med udgangspunkt i netop de forudsætninger, der er i den enkelte kommune (Kommunernes Landsforening 1999:4). I 1999 afsatte Socialministeriet en pulje på 225 mio. kr. til at støtte omstillingsinitiativer i kommunerne. Størstedelen af disse midler blev bevilget med henblik på at introducere Fælles sprog (Lewinter 2004:30). Sproget bruges i dag i langt de fleste kommuner ved udarbejdelse af kvalitetsstandarder og som grundlag for visitation. Der er blevet rettet en del kritik imod Fælles sprog konceptet og kommunernes måde at bruge det på. Højlund kritiserer konceptets præcise ydelsesbeskrivelser for at tage det daglige omsorgsansvar fra de ældre og hjemmehjælperne og i stedet knytte det til forhandlingerne i visitationssituationen. Han mener der er risiko for, at den planlagte synlighed af omsorgen ud fra Fælles sprogs præmisser 19 Fx projekt ”Styring af fremtidens ældrepleje (1995 – 1997) og projekt ”Den gode pleje” (1997 - 2000). 17
producerer en administrativ og måske endda praktisk blindhed over for de behov, der ikke er forankret i de standardiserede plejeskemaer (2001:90,95). Den øgede opsplitning af hjælpen og kontrol af hjemmehjælpernes arbejde er ligeledes kritisk blevet betegnet som en tendens til Taylorisering af arbejdet og Foucaulsk overvågning (Lewinter 2004:81). I bestræbelsen på at effektivisere og styre området samt sikre borgerens retssikkerhed styres det af flere og flere regler. Lederen af Fællessprog centret i Kommunernes Landsforening fremholder i en kronik under overskriften ”Brug Fælles sprog bedre - eller afskaf det”, at mange kommuner er i gang med at misbruge Fælles sprog og har misforstået de grundlæggende holdninger og menneskesyn, der lå bag redskabet. Fælles sprog bygger på en overordnet faglig vurdering, der tager udgangspunkt i, at det enkelte menneske er unikt. Han stiller spørgsmålet om mange kommuner ubevidst er ved at opbygge og fastlåse sig på at udvikle en automatiseret serviceindustrifabrik med detaljerede styrings- og kontrolredskaber overfor den enkelte medarbejder, hvor redskabet Fælles sprog anvendes til at understøtte dette (Nielsen 2001:1). Han mener kommunerne bør finde balancen og anvende Fælles sprog til at understøtte den faglige indsats og til at informere og danne viden og nødvendig dokumentation af indsatsen (ibid:1-3). Fra forskerside advares der ligeledes mod de utilsigtede virkninger, der kan være ved at indføre redskaber som Fælles sprog. Lige så godt det kan være i forholdt til at skabe dokumentation og gennemskuelighed, dvs. ledelses- og styringsmæssigt, ligeså problematisk vil det være, hvis det virker undertrykkende og umyndiggørende i frontpersonalets møde med de syge og gamle. Her er hver enkelt situation unik, og det er nødvendigt at kunne forlade sig på og have tillid til, at medarbejderen er fagprofessionel og arbejder på et værdigrundlag, der rækker til selv at kunne bedømme situationen og tage selvstændige initiativer (Klausen 2001:206). I år 2000 blev det mere og mere åbenbart, at de skemalagte, skriftlige afgørelser om hjemmehjælp kombineret med stramt beskrevne kvalitetsstandarder nogle steder havde medført en meget ufleksibel hjemmehjælpsordning (Høeg 2003:15). Derfor blev der fremsat og vedtaget lovforslag om fleksibel hjemmehjælp, efter hvilken modtagere af praktisk hjælp og personlig pleje gives ret til at fravige denne hjælp og således bytte den visiterede ydelse med en anden. 20 Med loven om frit leverandørvalg blev udliciteringen fra 2003 et krav til kommunerne. Det frie valg giver borgerne mulighed for at vælge mellem flere forskellige leverandører, men de ydelser, der skal leveres, er de samme. Forskellen drejer sig om, at man hos de private leverandører kan købe sig 20 Lov nr. 1307 af 20/12/2000. Lov om ændring af lov om social service (Fleksibel hjemmehjælp og kommunal genoptræning). I dag findes bestemmelsen i Lov om social service § 75 f. 18
Page 1 and 2: DEN SOCIALE KANDIDATUDDANNELSE SPEC
Page 3 and 4: INDLEDNING Det kommunale ældre- og
Page 5 and 6: Den ændrede organisation og admini
Page 7 and 8: PROBLEMFORMULERING Det er visitator
Page 9 and 10: proces, der skal forene politiske p
Page 11 and 12: være almene og gives så objektivt
Page 13 and 14: Effektivisering og afinstitutionali
Page 15 and 16: mere effektiv arbejdsdeling med min
Page 17: for at vurdere effekten af initiati
Page 21 and 22: Den private sektors indtræden på
Page 23 and 24: Efterhånden som udbygningen af vel
Page 25 and 26: De ældre og handicappede borgere h
Page 27 and 28: Det kan konstateres, at når det ve
Page 29 and 30: udgangspunkt ikke de offentligt ans
Page 31 and 32: Weber definerede bureaukratiet som
Page 33 and 34: ydelsesbevilling. På leverandørni
Page 35 and 36: almene ydelse er mere diffus og van
Page 37 and 38: Bureaukratiet kan siges at medføre
Page 39 and 40: organisationers mulige roller, 37 o
Page 41 and 42: udvidede klagerettigheder. 41 Desud
Page 43 and 44: denne situation udvikler, hvad der
Page 45 and 46: esidder deres egen virkelighed. Soc
Page 47 and 48: Idéen om den svækkede forforståe
Page 49 and 50: Kvalitativ forskning accepterer pri
Page 51 and 52: Den kommunikative validitet drejer
Page 53 and 54: Afgrænsningen af analyseenheden er
Page 55 and 56: At der ikke kunne deltage udfører
Page 57 and 58: Fokusgruppeinterview er valgt som u
Page 59 and 60: Deltagerne i denne undersøgelse ha
Page 61 and 62: forståelse af, hvordan institution
Page 63 and 64: Kravene fra de fire instanser; love
Page 65 and 66: Lipskys studier af individets dilem
Page 67 and 68: politiske beslutninger om serviceni
Page 69 and 70:
Visitator har som nævnt i forhold
Page 71 and 72:
Sammenfattende viser analysen, at s
Page 73 and 74:
visitationspraksis udmønter sig i
Page 75 and 76:
Sammenfattende om lovens betydning
Page 77 and 78:
edskabs definitioner og kategorier.
Page 79 and 80:
til klager. I disse situationer mæ
Page 81 and 82:
En visitator gør opmærksom på, a
Page 83 and 84:
Samtidig lægger den omfattende dok
Page 85 and 86:
elektroniske omsorgssystem, som giv
Page 87 and 88:
forståelsen af forskelle i profess
Page 89 and 90:
anbefaler brugeren at rette henvend
Page 91 and 92:
I kontakten med brugeren, virker vi
Page 93 and 94:
Visitators personlige holdning over
Page 95 and 96:
lydighed, man så under nazismen. M
Page 97 and 98:
med dem og så påvirke dem lidt, i
Page 99 and 100:
kan resultere i, at de enten - med
Page 101 and 102:
Det udførende led som instans Det
Page 103 and 104:
grænser, hvilket kan aflaste syste
Page 105 and 106:
visitator skal ud og vurdere, så h
Page 107 and 108:
modtager, reducerer derfor i praksi
Page 109 and 110:
Rollen som visitator er først og f
Page 111 and 112:
Omstillingerne på det kommunale æ
Page 113 and 114:
Brugernes indflydelse begrænser si
Page 115 and 116:
om sig som følge af fortsatte poli
Page 117 and 118:
af kommunernes kommende opgaver med
Page 119 and 120:
REFERENCELISTE Abel-Smith, Brian an
Page 121 and 122:
Ergoterapeuten (2005). Fælles spro
Page 123 and 124:
Juul, Søren (1997). Solidaritet og
Page 125 and 126:
Metodemagasinet (2003). Baggrunden
Page 127:
Yin, Robert K. (1994). Case Study R
show all

Visitators rolle i den kommunale organisation

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?