Visitators rolle i den kommunale organisation
Visitators rolle i den kommunale organisation
Visitators rolle i den kommunale organisation
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
ydelserne privat, eller at familien overtager disse (Lewinter 2003:9). I 1996 udliciterede Græsted-<br />
Gilleleje som <strong>den</strong> første kommune i Danmark dele af hjemmeplejen.<br />
Området var i 1990´erne præget af massiv mediekritik. Denne blev søgt imødegået ved stille krav til<br />
kommunerne om at udarbejde kvalitetsstandarder. Det skulle således blive åbenlyst for borgerne, at<br />
der var tale om politisk besluttede standarder for hjemmehjælpstilbuddet (Høeg 2003:15).<br />
Fra midten af 1990´erne gennemførte Socialministeriet en række projekter, som havde til formål at<br />
gøre kommunerne opmærksomme på, hvor vigtigt det var at styre hjemmeplejens ydelser, og som<br />
angav nogle idéer til, hvordan det kunne foregå. 19 Dette fulgtes op af kommunerne i 1997, hvor de<br />
opfordrede Kommunernes Landsforening til at udvikle fælles redskaber, der kunne beskrive og<br />
vurdere ydelserne på ældreområdet, men som samtidig kunne sikre det <strong>kommunale</strong> selvstyre og<br />
dermed <strong>den</strong> enkelte kommunes ret til selv at fastlægge det <strong>kommunale</strong> serviceniveau<br />
(Metodemagasinet 2003:19). Der var brug for redskaber, der kunne sikre mere ensartede visitationer<br />
in<strong>den</strong>for <strong>den</strong> samme kommune. Inspireret af det norske program Gerix og med støtte fra<br />
Socialministeriet samt deltagelse af 30 kommuner i en toårig forsøgsperiode udvikledes det ”fælles<br />
sprog” (Ergoterapeuten 1999:10). I 1998 forelå det endelige Fælles sprog, som består af en model for<br />
funktionsvurdering, et katalog over brugerrettede ydelser og endelig nøgletal om personale,<br />
økonomi og boliger. Sproget skal sikre, at samarbejdspartnere på alle niveauer har det samme<br />
udgangspunkt for kommunikationen. Det bygger på ønsket om en standardiseret og IT-baseret<br />
registrering af borgernes funktionsevne og <strong>den</strong> <strong>kommunale</strong> ydelsestildeling på området. Det fælles<br />
sprog skal først og fremmest kunne anvendes af <strong>den</strong> enkelte kommune til intern styring, men også<br />
til sammenligning kommunerne imellem (Petersen 2003:33). Ifølge Kommunernes Landsforening<br />
gives der ikke entydige svar på, hvordan kommunerne skal indføre Fælles sprog. Den rigtige<br />
løsning må defineres med udgangspunkt i netop de forudsætninger, der er i <strong>den</strong> enkelte kommune<br />
(Kommunernes Landsforening 1999:4). I 1999 afsatte Socialministeriet en pulje på 225 mio. kr. til at<br />
støtte omstillingsinitiativer i kommunerne. Størstedelen af disse midler blev bevilget med henblik<br />
på at introducere Fælles sprog (Lewinter 2004:30). Sproget bruges i dag i langt de fleste kommuner<br />
ved udarbejdelse af kvalitetsstandarder og som grundlag for visitation.<br />
Der er blevet rettet en del kritik imod Fælles sprog konceptet og kommunernes måde at bruge det<br />
på. Højlund kritiserer konceptets præcise ydelsesbeskrivelser for at tage det daglige omsorgsansvar<br />
fra de ældre og hjemmehjælperne og i stedet knytte det til forhandlingerne i visitationssituationen.<br />
Han mener der er risiko for, at <strong>den</strong> planlagte synlighed af omsorgen ud fra Fælles sprogs præmisser<br />
19 Fx projekt ”Styring af fremti<strong>den</strong>s ældrepleje (1995 – 1997) og projekt ”Den gode pleje” (1997 - 2000).<br />
17