Visitators rolle i den kommunale organisation

faggrupper en forholdsvis autonom professionsrolle (Sehested 2002:34) og blev centrale aktører i
løsningen af de offentlige opgaver.
Der findes forskellige holdninger til, hvad der driver de professionelle, om det er serviceorientering
(altruisme) – svarende til den naive professionsforståelse, hvor de professionelle er
samfundstjenere, eller om det er egennytte – svarende til den kyniske professionsforståelse, hvor de
professionelle er drevet af at opnå magt og status (Sehested 1997:113, Gundelach 1991:46-47).
Man må gå ud fra, at professionerne er præget af begge motiver. Væsentligt er dog, at det
altruistiske element indgår i professionernes egen selvforståelse (Sehested 1997:113) i modsætning til
moderniseringsprogrammet, som anskuer de professionelle ud fra egennytteorienteringen
(Gundelach 1991:56).
De fagprofessionelles autonomi og rolle er de seneste 15 – 20 år blevet udfordret af to forhold.
Det ene er den øgede brugerindflydelse, som åbner for, at ekspertviden ikke er den hele eller den
eneste rigtige viden. Borgerne har også en viden, der kan være relevant for at løse
velfærdsopgaverne (Sehested 1997:115). I et buttom-up perspektiv betyder det, at inddragelsen af
borgeren må gribes fordomsfrit an. De spørgsmål, der er væsentlige for borgeren, må komme til
syne i en ustyret dialog, som kan åbne for borgerens definition af problemer og indsatser (Krogstrup
1999:78). Denne brugerinddragelse tillægger mennesker evnen til altid at være i stand til at fortolke,
hvad der er til deres eget bedste. Den professionelle kan ikke længere opretholde rollen som eneste
indehaver af relevant og afgørende viden. Brugerinddragelsen sætter således ikke alene den
professionelle i en ny rolle. Den stiller også nye krav til borgeren om at optræde som den myndige
borger, der efter at have indhentet informationer selv er i stand til at træffe de rette beslutninger i de
konkrete forhandlinger, der afgør hvilken form for ydelse, der kan gives adgang til. Her kan
borgerens eller de pårørendes forhandlingskompetence blive afgørende (Hjort 2002:60).
Brugerinddragelse indført som retlig norm kan ifølge Hielmcrone ses som et udslag af
socialpolitikkens øgede ansvarliggørelse af den enkelte, og en forestilling om et ligeværdigt
samarbejde mellem myndighed og borger (2003:8-9).
En nøje beskrivelse af, hvilke afgrænsede ydelser, den kommunale hjemmepleje er i stand til at
tilbyde, er hensigtsmæssig ud fra den synsvinkel, at den enkelte kommune herved har mulighed for
at justere den informerede borgernes forventninger. Forhandlinger i visitationen kan derved blive
mindre komplicerede og eventuelle klager blive nemmere at håndtere. Men det kan også risikere at
fokusere parternes opmærksomhed omkring det, der kan opnås her og nu. Når borgerne ses som
rationelle, myndige individer, er de valg de ikke træffer og de fravalg, de fortager, som
27