Visitators rolle i den kommunale organisation

1980´erne (Andersen 1999:76-79). 90 Denne udviklingsorientering understøtter med et normativt pres
den overordnedes mål om brugerens ansvarliggørelse, der blandt andet kommer til udtryk i
kommunernes dokumentmateriale. 91 En tilsvarende målsætning er at finde i Lov om social service
og 92 og i Socialministeriets vejledning om sociale tilbud til ældre m.fl.. 93 , som fastslår den enkeltes
ansvar samt det aktiverende sigte med modtagelse af hjælp, som primært retter sig mod at blive i
stand til at klare sig selv.
I kontakten med brugeren tjener fagligheden altså som handlingsreference på den måde, at visitator
er observant i forhold til faglige opgaver hun møder i hjemmet, men løsningen kan ikke ske
indenfor rollen, og videregives derfor til andre. Myndighedsrollen er i front, hvilket harmonerer
med den overordnedes forventning om en ny faglighed. Der kræves i denne forbindelse udviklede
kommunikationskompetencer.
Normative strukturer præger visitators dialog med brugeren i spørgsmålet om dennes egen indsats,
Den overordnedes mål og lovgivningens intention om brugerens ansvarliggørelse understøttes
herved via princippet om hjælp til selvhjælp.
Sammenfattende om faget som handlingsreference for visitator
Kognitive institutionelle strukturer knyttet til idealet om ensartet visitationspraksis medvirker til
visitatorernes tilegnelse af en bredere tværfaglig viden, som tjener som handlingsreference for
afgørelser om hjælp. Visitator oplever ingen konflikt mellem de løsningsmuligheder
myndighedsrollen giver og egne faglige normer, men søger med det humanistiske menneskesyn
som reference efter alternative løsninger, hvor brugerne har behov, der ikke kan dækkes inden for
de muligheder, kvalitetsstandarderne opstiller. Visitator henregner ikke umiddelbart viden om
lovgivningen under området for god visitatorfaglighed.
90 Signalerne ændredes fra opbevaringspolitik til udviklingspolitik på baggrund af alderdomsforskningens resultater
samt erkendelse af, at mulighederne for at lære nyt og udvikle sig aldrig hører op (Andersen 1999).
91 Princippet om hjælp til selvhjælp fremgår eksplicit af en case-kommunes formulerede omsorgsfilosofi og implicit af
en anden case-kommunes virksomhedsplan - der er bl.a. opstillet følgende mål for hjemmehjælpen: ”Bevidstgørelse af
den enkelte medarbejder om at se træningsdelen i den personlige pleje, så brugernes funktionsniveau om muligt bevares
eller bedres.”
92 LBK nr. 280 af 05/04/2005 § 1 stk. 2: Formålet med denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig
selv (eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten). § 1 stk. 3: Hjælpen efter denne lov bygger på den
enkeltes ansvar for sig selv og sin familie.
93 VEJ nr. 59 af 06/03/1998. I pkt. 44 er anført: Det er vigtigt at være opmærksom på det aktiverende sigte, der indgår
som et væsentligt element i hjælpen. Indsatsen bør have som primært mål at gøre modtageren i stand til at klare sig selv.
Hvis dette ikke er muligt, bør indsatsen sigte mod at gøre modtageren i stand til selv at klare så mange opgaver som
muligt.
89