Visitators rolle i den kommunale organisation

Hvor den førstnævnte decentralisering ideelt sker gennem borgernes deltagelse og inddragelse i
beslutninger, sker den sidstnævnte gennem anonyme forbrugsvalg 15 (Dahler-Larsen 2000:11-12).
Under påvirkning af New Public Management reformidéer tager markedsorienteringen fart op
igennem 90´erne. New Public Management er en samlebetegnelse for reformer i den offentlige
sektor som, stærkt inspireret af managementstrategier i den private sektor, fokuserer på
omkostningsbegrænsning, opsplitning af traditionelle bureaukratiske organisationer i enheder, der
bliver kontraktligt forbundet med hinanden, decentralisering af ledelsesansvar, adskillelse af
bestiller- og udførerrollen, indføring af markedslignende fordelingsmekanismer, måling af
arbejdsstyrkens produktivitet, anvendelse af korttidskontrakter og øget fokus på brugertilfredshed
(Greve 1999:3).
I Danmark lanceredes tankegangen første gang, da moderniseringsprogrammet fra 1983 blev
introduceret under overskriften ”Markedsstyring, friere forbrugsvalg og ændrede
finansieringsmekanismer” (Jespersen 1996:177). I denne optik er det i efterligningen af det private
erhvervsliv, at udviklingsmulighederne for det offentlige angiveligt kan findes. New Public
Management anbefaler, at der bliver tale om en markedskontrol snarere end en demokratisk
kontrol, om en adskillelse af den politiske og den administrative ledelse og mellem de der bestiller,
og de der producerer offentlige tjenesteydelser, når serviceproduktionen organiseres (Klausen
2001:45).
Bag moderniseringsbestræbelserne ligger desuden et ønske om at bryde professionernes magt ved at
mindske de faglige organisationers indflydelse på, hvorledes de offentlige institutioner skal
forvaltes 16 (Jespersen 1995:93). Også ifølge Sehested er New Public Management båret af et ønske
om at få styringen tilbage fra de professionelle. Tanken er en omorganisering af det professionelle
arbejde i retning af virksomhedsorientering med nye former for kontrol og med styrkelse af den
administrative og politiske ledelse (2002:36-39).
Dette falder i tråd med regeringens moderniseringsprogram af 2002, som har titlen ”Velfærd og
valgfrihed”. Her ses valgmuligheder bl.a. som en styrkelse af borgerens stilling i forhold til det
offentlige og et værn mod afmagt og umyndiggørelse, som borgeren til tider kan opleve (Regeringen
2002:4). Det er målsætningen at skabe rammer for, at private og frivillige organisationer i højere
grad inddrages i løsningen af de offentlige opgaver. Der skal skabes større konkurrence gennem
valgfrihed, og systematisk anvendelse af bruger- og tilfredshedsundersøgelser skal danne grundlag
15 Mens service- og markedsorienteringen trækker på liberalistisk argumentation og ideologi, har brugerindflydelsen og
selvforvaltningen en kommunitaristisk arv (Klausen 2001:31).
16 Jespersen henviser til, hvorledes etableringen af skolebestyrelser, social- og sundhedsuddannelserne og udformningen
af universitetsloven er sket uden de berørtes organisationers medvirken.
15