Visitators rolle i den kommunale organisation
Visitators rolle i den kommunale organisation
Visitators rolle i den kommunale organisation
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Den første søjle illustrerer <strong>den</strong> parlamentariske styringskæde, som i princippet er fri for krydspres.<br />
Til <strong>den</strong>ne model er knyttet <strong>den</strong> klassiske bureaukratiske styringsopfattelse og <strong>den</strong> repræsentative<br />
demokratiforestilling.<br />
Med <strong>den</strong> stigende professionalisering ændres relationerne. I <strong>den</strong> næste søjle er det således ikke<br />
politikerne eller brugerne, men de professionelle, der kan træffe beslutninger om hvilken form for<br />
arbejde, der skal udføres. Det er mere eller mindre overladt til fagfolkene at udmønte de politiske<br />
målsætninger. I sin rene form er <strong>den</strong> offentlige <strong>organisation</strong> heller ikke her i en krydspressituation.<br />
Den tredje søjle illustrerer <strong>den</strong> offentlige <strong>organisation</strong> stillet overfor mere eller mindre uforenelige<br />
krav. Den generelle ten<strong>den</strong>s er ganske vist gået i retning mod mere decentralisering og forøgelse af<br />
<strong>den</strong> enkelte <strong>organisation</strong>s autonomi, men dette modsvares af forsøg på dels at styrke brugernes<br />
indflydelse, dels at præcisere de politiske mål og at gøre rammestyringen af ressourcerne mere<br />
effektiv. Dette skaber krydspres for <strong>den</strong> offentlige <strong>organisation</strong> (ibid:55).<br />
Aktuelle præmisser for visitators praksis<br />
Det følgende afsnit vil tjene som indramning af det felt, visitationer udspiller sig i. Afsnittet er<br />
opdelt i temaer, der på hver sin måde omhandler forhold, der regulerer visitationen. Det første angår<br />
borgerens retsstilling med hensyn til sociale serviceydelser herunder karakteren af de problemer, de<br />
offentligt ansatte møder hos ældre og handicappede borgere. Begge forhold har betydning for<br />
vurderingen af hvilken indsats, der skal tilbydes. Det efterfølgende tema omhandler de<br />
professionelles <strong>rolle</strong> i serviceproduktionen som følge af <strong>den</strong> mere responsive styring, der er<br />
introduceret med borgerens deltagelse og ansvar i problemløsningen. Det tredje og sidste tema<br />
omhandler det organisatoriske arrangement omkring visitationen, hvor der vil blive kastet lys på<br />
<strong>den</strong> <strong>kommunale</strong> <strong>organisation</strong>. Dette sidste tema er opdelt i to afsnit som skitserer henholdsvis<br />
bureaukratisk styring og governance med henblik på en bestemmelse af, hvilken retning<br />
omstillingerne trækker <strong>den</strong> <strong>kommunale</strong> <strong>organisation</strong> på ældre- og handicapområdet i. Afsnittet vil i<br />
sin helhed skitsere en række vilkår for visitator i <strong>den</strong> <strong>kommunale</strong> <strong>organisation</strong>.<br />
Borgerens retsstilling og karakteren af de sociale problemer velfærdsydelserne skal imødegå<br />
Ved gennembruddet for <strong>den</strong> demokratiske retsstat med Grundloven af 1849 kom de retslige krav til<br />
forvaltningens handlemåde til at spille en helt afgørende <strong>rolle</strong>. Borgerens retssikkerhed – dvs.<br />
forudberegnelighed, gennemsigtighed og ensartethed i afgørelser – blev opfattet som en værdi, der<br />
skulle styre forvaltningens virksomhed (Dahlberg-Larsen 2001:190).<br />
21