Visitators rolle i den kommunale organisation

Effektivisering og afinstitutionalisering
Udviklingen i 1970´erne opfyldte intentionerne om at opbygge en bureaukratiseret, politisk styret
lokalforvaltning, der var stor nok til at ansætte en professionel medarbejderstab og med
kommunalpolitikere, der skulle beskæftige sig med de overordnede linier for kommunernes policies
(Bogason 1997:93). Men de betingelser som kommunalreformen var udtænkt i ændrede sig
væsentligt op gennem 70´erne, der var præget af økonomisk krise, betalingsbalanceunderskud og
arbejdsløshed (Olsen 1998a:69). Som konsekvens heraf skete der i løbet af 80´erne en opbremsning
af væksten i det offentlige.
Indtil slutningen af 70´erne var der bred politisk konsensus omkring udbygningen af velfærdsstaten
og den offentlige sektors forpligtelser til at dække befolkningens efterspørgsel på opdragelses-,
trygheds- og omsorgsfunktioner. Men i slutningen af 1970´erne voksede efterspørgslen på sociale
ydelser hurtigere, end der var dækning for i den stagnerende økonomi (Bømler 1995:22-23).
Det blev klart for de ansvarlige politikere og embedsmænd, at de sociale problemer i samfundet
ikke kunne løses gennem en forsat udbygning af de velfærdsstatslige støttesystemer, og man blev
mere opmærksom på andre aktørers rolle i løsningen af velfærdsopgaverne 11 (Hegland 1994 I: Juul
1997:52). Velfærdsstatens krise, eller i hvert fald behov for omstilling og forandring, proklameredes
fra både højre og venstre (Andersen 1998:161). Fællesnævneren var dels ønsket om at bremse
væksten i den offentlige sektor, dels en kritik af behandlersamfundet, som var blevet for
omklamrende. Institutionssamfundet og de professionelles magt i definitionen af de sociale
problemer anfægtedes, og systemet kritiseredes for at være formynderisk og afhængighedsskabende
i forhold til klienterne.
For at standse væksten i de offentlige udgifter ville det være nødvendigt med betydelige
omstruktureringer – begrebet omstilling blev introduceret. Der var en stigende interesse for
nytænkning, forsøgsvirksomhed og utraditionel opgaveløsning. Omstillingen af den offentlige
sektor måtte ske ved at styrke græsrodsbevægelser og ved at udvikle borgernes netværk.
Ved skiftet til den borgerlige regering i 1982 fik omstillingspolitikken tilført nye perspektiver.
Sideløbende med det udgiftspolitiske omstillingskrav forstærkedes kritikken af den offentlige
sektors funktion og indretning med det såkaldte antibureaukratiske omstillingskrav (Bømler 1995:22-
27).
11 Fx den frivillige sektor og familien – indførelse af plejevederlag ved pasning af nærtstående døende (Olsen
1998a:69).
12