Visitators rolle i den kommunale organisation

More documents

Recommendations

Info

til ekstra ydelser, hvis man finder de offentlige utilstrækkelige. Denne mulighed foreligger ikke ved levering af hjælpen fra den kommunale hjemmepleje. Modtagelse af hjælp er gratis, dog ikke hvor den er af midlertidig karakter. Borgeren og det primære netværk gives større formaliseret medansvar for opgaveløsningen. I vejledningen om sociale tilbud til ældre m.fl. er det anført, at den personlige og praktiske hjælp skal betragtes som hjælp til selvhjælp. 21 Med dette princip stilles der krav om, at man som modtager selv i videst muligt omfang deltager aktivt i opgaveløsningen (Socialministeriet 2005). Der er således en forventning om, at en bestemt indstilling er gældende hos borgeren. Også det primære netværk skal være indstillet på at træde til. I Lov om social service hedder det, at ”hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar over for sig selv og sin familie”. 22 I praksis har kommunerne altid taget hensyn til de andre personer omkring den svage person. Nu formaliseres dette, og adskillige kommuner gør i kvalitetsstandarder opmærksom på, at borgeren kan få hjælp, hvis vedkommende ikke kan klare sig selv, og hvis der ikke findes en samlever eller pårørende, der kan klare opgaven (Lewinter 2003:9). Opsamlende må det konstateres, at Danmark fortsat har en stor offentlig sektor. Men intensionerne om at give andre aktører end de offentlige en position i løsningen af velfærdsopgaverne er søgt efterlevet og har blandt andet betydet, at offentlige driftsopgaver i stigende grad udliciteres. En egentlig markedsgørelse i tråd med intentionerne i New Public Management konceptet har dog kun fundet anvendelse i begrænset omfang (Klausen 1998:37). Samtidig med decentraliseringen til borgere og marked er der sket en centralisering via detaljeret lovgivning, der regulerer mødet mellem system og bruger. Som det fremgår, er borgerens rolle omdefineret i løbet af de seneste 15-20 år. Borgerens ændrede rolle går ad to veje. Den ene vej giver borgeren indflydelse ved demokratisk deltagelse i de sociale institutioners beslutninger, den anden som kunde i et mere eller mindre kontraktlignende forhold, hvor der stilles krav til egen indsats. I kontraktforhandlingen - eller udfyldelsen af aftaleskemaet i visitationssituationen – skal borgeren gives mulighed for medvirken. Der lægges igen større vægt på retslige principper, hvor borgerne skal vide nøjagtig, hvad de har krav på og sikres ensartede afgørelser om hjælp. Samtidig tildeles det primære netværk en formel rolle i forhold til borgere, der ikke kan klare sig, således at ydelser kun tildeles de, der ikke kan få hjælp af de nærmeste. 21 VEJ nr. 59 af 06/03/1998, pkt. 44 (gældende). 22 Lov om social service § 1 stk. 3 (LBK nr. 280 af 05/04/2005). 19
Den private sektors indtræden på ældreområdet betyder en mere regelbaseret ældresektor. Ansvaret for fordelingen af resurser er bragt tættere på det politisk/administrative system via centralisering af visitationen til en mindre bestillerenhed, som holdes adskilt fra den praktiske udførelse af opgaverne. Definitionen af opgavernes indhold finder overvejende sted i visitationssituationen og i mindre grad i den praktiske hverdag, og beslutningsvejene ved ændrede behov bliver umiddelbart længere. Udliciteringen af opgaverne er desuden - godt hjulpet af Fælles sprog konceptet - med til at sætte fokus på den mere tekniske styring af hjemmeplejen, hvorved den faglige kvalitetsdiskussion nedtones. Det foregående afsnit har, gennem en præsentation af fire tidsperioder, fremstillet en række samfundsmæssige og socialpolitiske forhold, der har haft betydning for udviklingen af den aktuelle organisering og administration af det kommunale ældre- og handicapområde. Den skitserede udviklings betydning for den offentlige organisation kan opsamlende illustreres med Torben Beck Jørgensens figur, der omhandler relationerne mellem politik, den offentlige organisation og brugere (Jørgensen 1999b:55). Politik Politik Politik Organisation Organisation Organisation Brugere Brugere Brugere Figur 1. Fra parlamentarisk styringskæde til krydspres. Figuren anskueliggør, at udviklingen er gået i retning af at skabe stærkere krydspres for offentlige organisationer. En situation kendetegnet ved krydspres indebærer, at man er stillet over for to eller flere mere eller mindre uforenelige krav (ibid:54). 20
Page 1 and 2: DEN SOCIALE KANDIDATUDDANNELSE SPEC
Page 3 and 4: INDLEDNING Det kommunale ældre- og
Page 5 and 6: Den ændrede organisation og admini
Page 7 and 8: PROBLEMFORMULERING Det er visitator
Page 9 and 10: proces, der skal forene politiske p
Page 11 and 12: være almene og gives så objektivt
Page 13 and 14: Effektivisering og afinstitutionali
Page 15 and 16: mere effektiv arbejdsdeling med min
Page 17 and 18: for at vurdere effekten af initiati
Page 19: producerer en administrativ og mås
Page 23 and 24: Efterhånden som udbygningen af vel
Page 25 and 26: De ældre og handicappede borgere h
Page 27 and 28: Det kan konstateres, at når det ve
Page 29 and 30: udgangspunkt ikke de offentligt ans
Page 31 and 32: Weber definerede bureaukratiet som
Page 33 and 34: ydelsesbevilling. På leverandørni
Page 35 and 36: almene ydelse er mere diffus og van
Page 37 and 38: Bureaukratiet kan siges at medføre
Page 39 and 40: organisationers mulige roller, 37 o
Page 41 and 42: udvidede klagerettigheder. 41 Desud
Page 43 and 44: denne situation udvikler, hvad der
Page 45 and 46: esidder deres egen virkelighed. Soc
Page 47 and 48: Idéen om den svækkede forforståe
Page 49 and 50: Kvalitativ forskning accepterer pri
Page 51 and 52: Den kommunikative validitet drejer
Page 53 and 54: Afgrænsningen af analyseenheden er
Page 55 and 56: At der ikke kunne deltage udfører
Page 57 and 58: Fokusgruppeinterview er valgt som u
Page 59 and 60: Deltagerne i denne undersøgelse ha
Page 61 and 62: forståelse af, hvordan institution
Page 63 and 64: Kravene fra de fire instanser; love
Page 65 and 66: Lipskys studier af individets dilem
Page 67 and 68: politiske beslutninger om serviceni
Page 69 and 70: Visitator har som nævnt i forhold
Page 71 and 72:
Sammenfattende viser analysen, at s
Page 73 and 74:
visitationspraksis udmønter sig i
Page 75 and 76:
Sammenfattende om lovens betydning
Page 77 and 78:
edskabs definitioner og kategorier.
Page 79 and 80:
til klager. I disse situationer mæ
Page 81 and 82:
En visitator gør opmærksom på, a
Page 83 and 84:
Samtidig lægger den omfattende dok
Page 85 and 86:
elektroniske omsorgssystem, som giv
Page 87 and 88:
forståelsen af forskelle i profess
Page 89 and 90:
anbefaler brugeren at rette henvend
Page 91 and 92:
I kontakten med brugeren, virker vi
Page 93 and 94:
Visitators personlige holdning over
Page 95 and 96:
lydighed, man så under nazismen. M
Page 97 and 98:
med dem og så påvirke dem lidt, i
Page 99 and 100:
kan resultere i, at de enten - med
Page 101 and 102:
Det udførende led som instans Det
Page 103 and 104:
grænser, hvilket kan aflaste syste
Page 105 and 106:
visitator skal ud og vurdere, så h
Page 107 and 108:
modtager, reducerer derfor i praksi
Page 109 and 110:
Rollen som visitator er først og f
Page 111 and 112:
Omstillingerne på det kommunale æ
Page 113 and 114:
Brugernes indflydelse begrænser si
Page 115 and 116:
om sig som følge af fortsatte poli
Page 117 and 118:
af kommunernes kommende opgaver med
Page 119 and 120:
REFERENCELISTE Abel-Smith, Brian an
Page 121 and 122:
Ergoterapeuten (2005). Fælles spro
Page 123 and 124:
Juul, Søren (1997). Solidaritet og
Page 125 and 126:
Metodemagasinet (2003). Baggrunden
Page 127:
Yin, Robert K. (1994). Case Study R
show all

Visitators rolle i den kommunale organisation

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?