Visitators rolle i den kommunale organisation

til klager. I disse situationer mærker visitator i særlig grad den overordnedes krav om tydelig
dokumentation. Dette gælder, uanset hvordan holdningen til klager i øvrigt er. I en case-kommune
ses klagesager fx gerne. Vi har ligesom sagt, vi er så modige, at vi tør køre lige til grænsen, udtaler
lederen, som ønsker at få grænserne prøvet af, men stiller krav om, at sagsbehandlingen skal være i
så god orden, at den ikke kan fanges på fodfejl fx vedrørende tidsfrister. I en anden case-kommune
er det omvendt en selvfølge, at man har så få klager som muligt. I alle tilfælde giver visitatorernes
henvendelse ledelsen mulighed for at udøve kontrol af deres arbejde.
Som led i tilsynspligten overfor leverandørerne tager lederne stikprøver i hjemmene – stikprøver,
der også virker kontrollerende i forhold til visitationer. Også det elektroniske omsorgssystem
betyder, at ledelsen har gode muligheder for at følge med i den enkelte visitators sager – vi kan gå
ind og tage stikprøver, og så skal vi simpelthen kunne se den røde tråd igennem det, udtaler en
leder. Men der er også andre grunde til, at der forlanges registrering i stort omfang. Registreringerne
tjener som middel for resursestyring af hjemmeplejeområdet. Konsekvente registreringer kan
informere om, hvilke ydelser kommunen bevilger i hvilket omfang eller hvilken tyngde, brugerne af
hjemmepleje har. 79 En leder fortæller, at vi kan se alt, hvad de bevilger og foretager sig, og om de
overholder sagsbehandlingsfrister, hvor produktive de er, hvor mange besøg....ja, den har vi.
Der er i case-kommunerne forskel på, hvordan dokumentations- og registreringskravene samt
kontrollen heraf opleves af visitatorerne. Det forekommer rimeligt at antage, at dette har med de
organisatoriske forhold og afstanden til ledelsen at gøre, men der er ikke belæg i empirien for at
fastslå dette. I en case-kommune er det et implicit krav til visitatorerne kun at gå til lederen, når det
er absolut nødvendigt. En visitator udtaler, at der er ingen der kommer rendende til ledelsen i tide
og utide med sager, der ikke kan håndteres. Det er derfor også visitatorernes oplevelse, at ledelsen
dybest set ikke ved hvad de laver, men værdsætter at vi laver så lidt brok som muligt. Du skal bare
sådan kunne køre på og tage de besøg, du skal, og kunne klare dine sager og ikke have behov for at
få så meget opbakning. Visitatorerne oplever registreringskravet meget belastende - får det ikke
gjort eller glemmer det. Kravet optræder regulativt, men ikke mere tvingende, end at visitatorerne
mener, man er nødt til at kunne skubbe det til side i perioder for at kunne være visitator. Deres
strategi er at se bort fra dette krav fra den overordnede, så det ikke påvirker visitationssituationen
hos brugerne. Kravet om en god dialog med brugerne virker som konkurrerende handlingsreference
for visitatorerne, hvilket som nævnt kan forstås i et normativt perspektiv, knyttet til
79 I den case-kommune, hvor man opererer med tildeling af moduler, er man ikke interesseret i hvor mange
enkeltydelser, der bevilges, men hvilken tyngde brugerne har.
78