Visitators rolle i den kommunale organisation

mere effektiv arbejdsdeling med mindre transport og bedre organisering af arbejdet. For
hjemmehjælperne indebar udviklingen, at de nu havde et ”rigtigt arbejde” med kollegaer, lokaler
o.s.v. – et vigtigt element i omsorgsprofessionaliseringen (Fuglsang 1999:12-13).
Perioden er altså karakteriseret af økonomisk stagnation, som sidst i 1970´erne skaber bred
tilslutning til opbremsning af væksten i de offentlige udgifter, og omstilling af velfærdsstaten
kommer på dagsordenen. Man ser sig om efter andre aktørers deltagelse i løsning af
velfærdsopgaverne. Kritikken mod det opbyggede fagprofessionelle bureaukrati ulmer.
Ved den 2. decentralisering søges opgaverne løst tættere på borgerne. De dyre institutionspladser
skal afvikles, og på ældreområdet harmonerer dette godt med det nye ældrebillede. Hjemmeplejen
bliver udbygget og gjort selvstændig med sygeplejefaglig ledelse, som også forestår visitationen hos
den voksende og stadig mere uensartede gruppe af hjælpmodtagere. Tildeling af hjælp i tidsnormer
afløses af tildeling af ydelser, hjælpens indhold bliver således præciseret i visitationen. Ydelser kan
modtages gratis. De selvstyrende hjemmehjælpsgrupper organiserer selv arbejdet, hvilket styrker
professionaliseringen.
Bruger- og markedsorientering
Perioden fra midt i 1980´erne og fremefter fremstilles som en 3. decentraliseringsbølge, der søger at
ændre relationerne mellem system og bruger ved anvendelse af direkte brugerinddragelse, forøget
valgfrihed, samarbejde med frivillige organisationer m.v. (Hegland 1997:12).
I første omgang sker decentraliseringen ved en udlægning af ansvar til borgeren i form af oprettelse
af brugerråd og brugerbestyrelser, som bliver udbredt i kommunerne og lovfæstes på stadig flere
områder op igennem 90´erne. På ældre- og handicapområdet drejer det sig om ældreråd,
handicapråd, klageråd samt pårørende- og brugerbestyrelser på plejehjem.
Dernæst ses en udlægning af det politiske ansvar fra det offentlige til markedet gennem udlicitering,
privatisering og frie forbrugsvalg. Udviklingen og udbuddet af offentlig service bestemmes her af
efterspørgsel, som afklares via brugeundersøgelser og valgfrihed. Mekanismen skal imødekomme et
ønske om, at det offentlige skal være responsivt overfor brugerønsker og behov og sikre
prisbillighed gennem konkurrence (Klausen 2001:63-64). Denne type af brugerorientering hviler på et
ganske andet værdigrundlag end den brugerorientering, der kendetegnede første del af 90´erne.
14