Visitators rolle i den kommunale organisation

Sammenfattende om lovens betydning som handlingsreference for visitator
Serviceloven tjener som ydre reference for visitators handlinger vedrørende afgørelser om
hjemmehjælp og giver ikke som selvstændig instans anledning til krydspres. Dens svage styrke med
hensyn til det substantielle indhold i tildeling af hjælp betyder, at visitator med loven som
handlingsreference træffer afgørelser, som i reglen også holdes indenfor den overordnedes ramme
for serviceniveau. Almindeligvis er disse instansers krav altså forenelige. Kvalitetsstandardens
ramme for praktisk hjælp håndhæves under henvisning til lovens bestemmelser om fleksibel
hjemmehjælp og frit leverandørvalg. I et normativt institutionelt perspektiv kan det have betydning,
at disse kvalitetsstandarder er forbundet med forestillingen om økonomisk ansvarlighed og
ligebehandling af brugerne. Normative strukturer knyttet til det fagprofessionelle menneskesyn
tilskynder visitator til opmærksomhed mod den enkelte brugers situation, som også loven
foreskriver.
I sager, hvor lovens krav står overfor kvalitetsstandardens regel med sammenlignelig styrke, skabes
krydspres. Dette håndteres gennem kollegial sparring, som er båret at idealet om en ensartet
visitationspraksis, og som aflaster den enkelte visitators personlige stillingtagen.
Regulative krav fra lovgivningen om brugerens medvirken i egen sag udgør ingen klar
handlingsreference for visitator, men sker på baggrund af normative institutionelle strukturer
forankret i fagprofessionel etik.
Lovens krav om dokumentation og skiftlighed er i harmonisk forening med den overordnedes krav
om det samme. Visitatorerne udviser stor skriftlighed omkring afgørelser.
Den overordnede som instans
Den overordnede som instans må forstås på flere niveauer, idet instansen dels er materialiseret i
formaliserede regler og procedurer, dels er personificeret i ledere og kommunale politikere.
Den overordnede virker som eksplicit og implicit reference for visitators handlinger. Eksplicit
stilles der krav via rammer og regelsæt for arbejdet eksempelvis Fælles sprog - modellen for
funktionsvurdering, de kommunale kvalitetsstandarder og krav om dokumentation af afgørelser i de
elektroniske omsorgssystemer. Implicitte handlingsreferencer er vanskeligere at identificere. I dette
tilfælde handler man efter, hvad der bliver forventet, hvilket beror på en fortolkning af den
overordnedes ønsker.
74