Visitators rolle i den kommunale organisation

Ansvaret for det offentliges effektivisering blev ved en 2. decentraliseringsbølge lagt fra amter og
kommuner ud på institutionerne, 12 hvis ledere således fik ansvar for budget, personale og
prioritering af institutionens midler (Klausen 2001:61). Mål og rammer blev udmeldt ovenfra og
udfyldt nedefra, hvorved en samtidig centralisering og decentralisering af styringsansvaret
muliggjordes. De ledelsesmæssige opgaver forøgedes i omfang, og distancerede lederne fra det
faglige arbejde. Kravene om produktivitetsforbedringer betød at beslutninger ikke nødvendigvis
blev taget på baggrund af faglige hensyn. Ydelsernes standard forringedes (ibid:62-63).
Decentraliseringen og afinstitutionaliseringen tilsigtede at bringe indsatsen tættere på borgeren
(Hegland 1997:123), hvilket ældreområdet er et eksempel på.
Ældrekommissionen gjorde sig i perioden 1979-82 til talerør for et nyt syn på alderdommen, der
understregede ældres resurser. Dens arbejde pegede på alternativer til plejehjem, og anbefalinger
om ”længst muligt i eget hjem” blev fulgt af omfattende udbygning af den kommunale hjemmepleje
og døgnpleje, som mange kommunalpolitikere mente, ikke blot var bedre for de ældre, men også
billigere for kommunen (Andersen 1999:203). Gratis varig hjemmehjælp ansås for at være et
alternativ til dyre plejehjemspladser, men delte meninger om indførelsen af gratis hjælp betød, at
dette først trådte i kraft i 1990 (Høeg 2003:14).
Indførelsen af døgnpleje betød at nye grupper blev hjælpmodtagere fx udskrevne patienter,
handicappede og syge, gruppen blev således bredere og mere differentieret (Dahl 2001:42).
Efter anbefalinger fra Ældrekommissionen udvikledes der flere organisationsændringer i
hjemmeplejen, som havde til formål at skabe sammenhæng i ældreomsorgen. Mest synligt var
bestræbelserne på at øge samarbejdet mellem de ansatte både fagligt og tværfagligt (Lewinter
2004:27). Gruppestyret hjemmehjælp slog for alvor igennem i forbindelse med indførelsen af den
såkaldte integrerede hjemmepleje, hvor hjemmehjælp og hjemmepleje skulle forgå i distrikter også
omfattende ældreboliger. 13 Forudsætningen for den integrerede ordning var blandt andet, at der var
ansat en ledende sygeplejerske. 14 Hjemmeplejen blev således mere selvstændiggjort og mere
løsrevet fra det politiske niveau. Gruppestyret hjemmehjælp betød, at hjælpen ikke længere blev
tildelt i tid, men i ydelser, som forskellige hjemmehjælpere kunne varetage. Modtagerne fik derved
kontakt med flere hjemmehjælpere, som kunne afløse hinanden. For kommunen lå besparelsen i en
12 Effektivisering er her forstået som produktivitetsforbedringer. Produktivitet forbindes med god resurseudnyttelse.
Effektivitet drejer sig om så stor grad af målopfyldelse som muligt (Klausen 2001:31).
13 Grundlaget for at knytte sygeplejen til hjemmehjælpen blev skabt som følge af ældreboligloven af 1987, hvor
servicetilbuddene formelt blev adskilt fra boformen, dvs. hjælp skulle tildeles og ydes efter samme procedure uanset
bolig.
14 Efter overenskomst med Dansk Sygeplejeråd.
13