Visitators rolle i den kommunale organisation
Visitators rolle i den kommunale organisation
Visitators rolle i den kommunale organisation
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Ansvaret for det offentliges effektivisering blev ved en 2. decentraliseringsbølge lagt fra amter og<br />
kommuner ud på institutionerne, 12 hvis ledere således fik ansvar for budget, personale og<br />
prioritering af institutionens midler (Klausen 2001:61). Mål og rammer blev udmeldt ovenfra og<br />
udfyldt nedefra, hvorved en samtidig centralisering og decentralisering af styringsansvaret<br />
muliggjordes. De ledelsesmæssige opgaver forøgedes i omfang, og distancerede lederne fra det<br />
faglige arbejde. Kravene om produktivitetsforbedringer betød at beslutninger ikke nødvendigvis<br />
blev taget på baggrund af faglige hensyn. Ydelsernes standard forringedes (ibid:62-63).<br />
Decentraliseringen og afinstitutionaliseringen tilsigtede at bringe indsatsen tættere på borgeren<br />
(Hegland 1997:123), hvilket ældreområdet er et eksempel på.<br />
Ældrekommissionen gjorde sig i perio<strong>den</strong> 1979-82 til talerør for et nyt syn på alderdommen, der<br />
understregede ældres resurser. Dens arbejde pegede på alternativer til plejehjem, og anbefalinger<br />
om ”længst muligt i eget hjem” blev fulgt af omfattende udbygning af <strong>den</strong> <strong>kommunale</strong> hjemmepleje<br />
og døgnpleje, som mange kommunalpolitikere mente, ikke blot var bedre for de ældre, men også<br />
billigere for kommunen (Andersen 1999:203). Gratis varig hjemmehjælp ansås for at være et<br />
alternativ til dyre plejehjemspladser, men delte meninger om indførelsen af gratis hjælp betød, at<br />
dette først trådte i kraft i 1990 (Høeg 2003:14).<br />
Indførelsen af døgnpleje betød at nye grupper blev hjælpmodtagere fx udskrevne patienter,<br />
handicappede og syge, gruppen blev således bredere og mere differentieret (Dahl 2001:42).<br />
Efter anbefalinger fra Ældrekommissionen udvikledes der flere <strong>organisation</strong>sændringer i<br />
hjemmeplejen, som havde til formål at skabe sammenhæng i ældreomsorgen. Mest synligt var<br />
bestræbelserne på at øge samarbejdet mellem de ansatte både fagligt og tværfagligt (Lewinter<br />
2004:27). Gruppestyret hjemmehjælp slog for alvor igennem i forbindelse med indførelsen af <strong>den</strong><br />
såkaldte integrerede hjemmepleje, hvor hjemmehjælp og hjemmepleje skulle forgå i distrikter også<br />
omfattende ældreboliger. 13 Forudsætningen for <strong>den</strong> integrerede ordning var blandt andet, at der var<br />
ansat en le<strong>den</strong>de sygeplejerske. 14 Hjemmeplejen blev således mere selvstændiggjort og mere<br />
løsrevet fra det politiske niveau. Gruppestyret hjemmehjælp betød, at hjælpen ikke længere blev<br />
tildelt i tid, men i ydelser, som forskellige hjemmehjælpere kunne varetage. Modtagerne fik derved<br />
kontakt med flere hjemmehjælpere, som kunne afløse hinan<strong>den</strong>. For kommunen lå besparelsen i en<br />
12 Effektivisering er her forstået som produktivitetsforbedringer. Produktivitet forbindes med god resurseudnyttelse.<br />
Effektivitet drejer sig om så stor grad af målopfyldelse som muligt (Klausen 2001:31).<br />
13 Grundlaget for at knytte sygeplejen til hjemmehjælpen blev skabt som følge af ældreboligloven af 1987, hvor<br />
servicetilbud<strong>den</strong>e formelt blev adskilt fra boformen, dvs. hjælp skulle tildeles og ydes efter samme procedure uanset<br />
bolig.<br />
14 Efter overenskomst med Dansk Sygeplejeråd.<br />
13