Visitators rolle i den kommunale organisation

der synes, de skal have 5 minutter ekstra alle stederne til at sige goddag. Der skelnes altså også
mellem, om begrundelsen er knyttet til brugerens tilstand eller til hjemmehjælperens
arbejdssituation, fx siger en visitator: Nogle gange så er der da ikke tvivl om, at når vi får
henvendelser, så er de [brugerne] reelt blevet dårligere…….men jeg tror – det er da også meget
godt at have tid nok.
Den skarpe opdeling mellem bestiller og udfører er blevet opblødt. Det udførende personale giver
klart udtryk for, at kommunikationen er blevet bedre, hvor man førhen sagde, at bestiller ikke skal
snakke med udfører, da er man begyndt at snakke sammen. En af visitatorerne forklarer det således:
Det handler om at have en god kontakt til gruppelederen og sige, jamen helt ærlig, hør nu her, jeg
har lige været der, og sådan ser verden ud, og det kan godt være, hvis I siger sådan, så finder vi en
tid der passer, for selvfølgelig kan de også se nogle ting, som man ikke lige kan se den dag, man er
der. Så det bliver man også nødt til. Udførernes henvendelser virker med et stærkt normativt pres på
visitatorerne, som handler på dette, snarere end på lovgivningens krav om at følge de enkelte sager.
Holdningen blandt visitatorerne er, at man bør gøre brug af udførernes observationer, da egne
betingelser for at få et godt billede af brugernes situation ikke er optimale. Det er selvfølgelig et
øjebliksbillede man får. Det kan vi jo ikke sige andet, end det er. Derfor kan vi jo heller ikke
undvære dialogen med udførerne hen ad vejen. Vi kan ikke nå at se det hele på den 1 til 1½ time, vi
er derude. Man kan sige, at udførernes tilbagemeldinger til visitatorerne dels fungerer som
sikkerhedsventil i forhold til visitators vurderinger, dels er hendes reelle mulighed for at følge de
enkelte sager. Visitator tilstræber ved at være responsiv overfor udførerne at sikre ydelser, der
svarer til brugernes behov. Der er således udviklet en gensidig afhængighed mellem parterne.
Det at justeringer i bevillinger klares med en dialog mellem udfører og visitator mindsker alt andet
lige efterspørgslen på besøg hos brugerne. Den øgede åbning for justeringer af hjælp via dialog med
udførerne betyder samtidig, at der hele tiden er pres på visitatorerne, som skal besvare, vurdere og
stå inde for ændringerne. En leder udtaler: Du skal [som visitator] kunne holde ud at være under
pres, fordi det vil du være fra alle sider, ” giv os noget mere tid” ikke også, det kan være fra
brugerne, det kan være pårørende, og det kan være udførerleddet: ”Det er ikke tid nok, det her.” I
en case-kommune har man oprettet en modtagerfunktion, som vurderer hvilke anmodninger fra
udførerne, der skal videregives til visitatorerne og hvilke, der kan ordnes administrativt. Lederen
begrunder denne organisering således: vi var simpelthen ved at løbe sur i det, fordi borgerne ikke
blev besøgt, vi kunne justere op og ned og bruge tiden på det, så gjorde vi det, at i stedet for at
103