Visitators rolle i den kommunale organisation

Bureaukratiet kan siges at medføre en splittelse mellem individet og dets arbejde på grund af
regelbundetheden og arbejdsdelingen og mellem individet og de andre individer i det sociale system
på grund af de afpersonaliserede relationer. Forholdet mellem mennesket og dets omgivelser
(arbejdet, andre mennesker) risikerer at blive ribbet for et emotionelt indhold, og i stedet blive
instrumentelt (Hegland 1981:39).
Fremmedgørelsesproblematikken kan overført på bureaukratiseringen af ældreområdet give en
påmindelse om, at for skarp adskillelse mellem det, der sker i visitationen og det, der sker i
udførelsen, kan føre til tab af medarbejdernes ansvar for helheden og betyde relationsforhold af
mere instrumentel karakter.
Bureaukratiets demokratiproblemer
Max Webers klassiske bureaukratimodel fordrer adskillelse af det politiske og det administrative
niveau med henblik på at sikre demokratisk kontrol (Klausen 1998:41). Da politikkerne ikke har
hverken indsigt i eller kapacitet til at influere på afgørelsen af den store mængde konkrete sager,
sker der en overførsel af den reelle magt til det administrative apparat. I kraft af uddannelse,
position og arbejdsfunktioner får de administrerende eksperter et vidensmonopol, som giver dem
mulighed for at løse problemerne ud fra deres synsvinkel, som kan være i disharmoni med de
politiske præferencer. Konsekvenserne kan ifølge Hegland blive både politisk apati og tendenser til
udenomsparlamentariske aktioner fra neden (1981:37-38).
I dag er beslutningsprocesserne præget af interaktion mellem det politiske og det administrative
apparat, hvilket opfattes som både uundgåeligt og legitimt med henblik på at sikre fornuftige
demokratiske beslutninger. Dette går dog imod de New Public Management inspirerede tendenser
og intentioner om adskillelse mellem disse niveauer med henblik på en styrket markedskontrol
(Klausen 1998:40-41).
Internt i organisationen kan demokrati og bureaukratisering også vanskeligt forenes. Ifølge Weber
skal embedsmanden nemlig handle, som om den overordnedes interesse var hans egen og derved
blive i sin bureaukratisk tildelte rolle (Weber 1904 I: Mejlby 1999:38). Magtcentralisering og
underordningsforhold står i skarp kontrast til demokratiske idealer. De generaliserede regler
afværger ganske vist vilkårlighed i magtudøvelsen. Men fordi den bureaukratiske indordning under
reglerne er en forudsætning for et ansættelsesforhold, giver medlemmerne i princippet afkald på at
øve indflydelse på organisationens målsætning.
36