Visitators rolle i den kommunale organisation

I denne optik ligger de fleste betydningstilskrivninger i en given verden relativt fast og tilbyder som
sådan handlemuligheder og begrænsninger. De socialt skabte værdier, traditioner og normer
fungerer som rammebetingelser for, hvad vi overhovedet kan tænke og gøre. Det enkelte menneske
kan således ikke definere sin virkelighed efter forgodtbefindende. Men mennesket er ikke
fuldstændig determineret, det er selvfortolkende og kan ændre den sociale orden.
Det epistemologiske spørgsmål drejer sig om det grundlæggende aksiom for, hvordan
genstandsfeltet kan studeres (Fuglsang 2003:28). Det epistemologiske spørgsmål søger altså svar på,
hvad man kan vide om verden, og hvordan man kan vide det.
Epistemologisk indebærer studiets socialkonstruktivistiske udgangspunkt, at erkendelse af
virkeligheden er knyttet til menneskets egen udlægning af den. Videnskabelig erkendelse opstår
derfor ikke som en simpel afspejling af virkeligheden, men som noget, der konstrueres ved hjælp af
begreber og metoder indenfor bestemte institutionelle rammer underkastet historisk og social
foranderlighed (Kjørup 2005:57). Det indebærer også, at data i dette studie ikke er noget, der i
forvejen findes ”derude”, men derimod noget, der produceres i interaktionen mellem informanterne
og den udforskende samt i interaktionen mellem informanterne (Halkier 2002:28). Inden for det
konstruktivistiske paradigme er forsker og objekt for forskningen ikke uafhængige af hinanden,
men interaktive størrelser (Delholm-Lambertsen 1998:7). Det tolkningsarbejde, der knytter sig til en
given virkelighedsskabelse, implicerer nødvendigvis det univers af betydninger, der karakteriserer
undersøgeren selv. Der er betragtelige problemer med at oversætte de studeredes perspektiv (1.
ordens typificeringer) til videnskabelig terminologi (2. ordens typificeringer) (Dahler-Larsen
2002:88). Det er sådanne problemer, der optager fænomenologisk og hermeneutisk inspireret
samfundsvidenskab. I det følgende redegøres der derfor for disse forskningsidealer, og for hvordan
de på forskellig vis, men i kombination har taget plads i dette studies metodologi.
Fænomenologisk og hermeneutisk tilgang
Det fænomenologiske forskningsideal er at møde undersøgelsesfeltet åbent og forudsætningsløst og
beskrive ”det der viser sig” 49 så præcist og fuldstændigt som muligt uden forklaringer. Den erfaring,
der er gjort i åbenhed, vil bedre kunne fortolkes på rimelig måde – senere (Jacobsen 1999:163).
Denne åbenhed tilstræbes ved den såkaldte fænomenologiske reduktion, hvorved forforståelsen
”sættes i parentes” og derved søges svækket mest muligt.
49 Begrebet fænomen udspringer af det græske ”phainomenon” og betyder ”det som viser sig”. Dahlberg, Karin
(1997:56). Kvalitative metoder för vårdvetare. Lund: Studentlitteratur.
45