Visitators rolle i den kommunale organisation

mindre effektivt. De bureaukratiske effektivitetsproblemer angår hovedsagligt fleksibilitet og
innovation. Bureaukratiske organisationer er dårligt rustet med hensyn til fleksibilitet, idet de har
ringe evne til at tilpasse sig forandringer i omgivelserne. Dette er knyttet til regelstyringen, som
ikke tillader selvstændige initiativer fra de ansatte og derved hindrer innovation. Endelig kan de
upersonlige mellemmenneskelige relationer, som bureaukratiet fordrer, virke hæmmende på
effektiviteten i organisationer, hvor selve arbejdsudførelsen baserer sig på et nært forhold
medlemmerne imellem 35 (Hegland 1981:34-36).
Kastes blikket på den kommunale BUM–organisation, er et af kritikpunkterne netop den manglende
fleksibilitet vertikalt, idet de ansatte hjemmehjælpere ikke har kompetence til at udvide, ændre eller
indskrænke hjælp ved ændrede behov hos borgerne. Dette kræver en visitators revisitation.
Råderummet for kreative løsninger er for såvel visitatorer som hjemmeplejens ansatte begrænset til
det, der kan udledes af kvalitetsstandarderne. Horisontalt peges der på problemer med at samordne
supplerende kommunale tilbud til ældre og personer med handicap i en integreret ordning
omfattende fx også terapeuttilbud og omsorgstilbud (Den Sociale Ankestyrelse 2003:21-23).
Spørgsmålet om organisationers effektivitet afhænger af hvilke kriterier, der anvendes i
vurderingen. Da der næppe i det offentlige findes kriterier alle interessenter er enige om, er det
vanskeligt at finde entydige svar på de offentlige organisationers effektivitet, og hvordan
effektivitet i det offentlige skal forstås (Jespersen 1996:179). Analytisk kan der sondres mellem to
effektivitetstænkninger - en teknisk og en institutionel. De ovenfor nævnte problemer knyttet til den
bureaukratiske organisationsform, vedrører det der omtales som organisationens tekniske
effektivitet. Sondringen mellem teknisk og institutionel effektivitet uddybes senere i dette afsnit.
Når effektivitetsspørgsmålet i forhold til den offentlige sektors organisationer er komplekst og
uhåndterligt, er det ikke mindst på grund af den særlige offentlige kontekst disse organisationer
agerer i. En væsentlig dimension i denne kontekst er knyttet til karakteren af den offentlige
organisations opgaver. Udover at producere direkte ydelser er det nemlig også offentlige
organisationers opgave at medvirke til at frembringe fælles goder. Det betyder at disse
organisationer ofte producerer på to niveauer. På det ene niveau produceres brugerrettede ydelser,
på det andet produceres almene ydelser (Antonsen 1999:65-67). Førstnævnte forstås som den direkte,
konkrete ydelse til den individuelle og specifikke bruger fx den tilvejebragte støtte til personlig
pleje af den ældre borger eller levering af den bestemte undervisningsaktivitet til barnet. Den
35 Her tænkes på fx terapeutiske miljøer, behandlingsinstitutioner, skoler.
33